Redigerer Den sorte død

[[Fil:Burying Plague Victims of Tournai.jpg|thumb|Folk begraver ofre for den sorte død. "Gilles le Muisits krønike" (1272-1352). Bibliothèque royale de Belgique, MS 13076-77, f. 24v.]]
'''Den sorte død''' var en [[pandemi]] af historisk [[pest]] i midten af [[14. århundrede|1300-tallet]].<ref name="salmonsen">{{runeberg.org|salmonsen|2|6|0662.html Den sorte død}}</ref>
Pandemien angreb [[Messina]] i [[1347]], og ''Den sorte død'' spredtes herefter med stor hast op gennem [[Europa]] og bredte sig i 1350 i Danmark.<ref>[https://videnskab.dk/kultur-samfund/mysteriet-om-den-sorte-doeds-oprindelse-er-loest-haevder-nyt-studie Mysteriet om den sorte døds oprindelse er løst, hævder nyt studie. Videnskab.dk 2022]</ref><ref>[https://geneticliteracyproject.org/2024/08/09/could-the-most-notorious-killer-of-humans-occur-again-ancient-dna-and-tombstones-unravel-mystery-of-the-big-bang-that-kicked-off-the-14th-century-bubonic-plague1/ ‘The single most notorious killer of humans’: What are the true origins of the 14th century Black Plague? Genetic Literacy Project 2024]</ref>

Ud fra de sparsomme kilder og det begrænsede talmateriale antages det, at pandemien havde forårsaget, at folketallet i Europa omkring 1450 var blevet reduceret til mellem en tredjedel og halvdelen af befolkningsniveauet fra før 1347.<ref name="DenStoreDanske">[https://denstoredanske.lex.dk/den_sorte_død Artiklen om den sorte død] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20170312071358/http://denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/den_sorte_d%C3%B8d |date=12. marts 2017 }} på Den Store Danske, taget 24. marts 2017 kl. 16:00 (afrundet til nærmeste hele time)</ref> Det er den [[Liste over epidemier|dødeligste pandemi nogensinde]].
Efter ''Den sorte død'' hærgede pest Europa de næste århundreder, men mindre hårdt.<ref name="DenStoreDanske" />
Efter alt at dømme var bakterien ''[[Yersinia pestis]]'' højst sandsynligt årsagen til pandemien.

== Navn ==
"Den sorte død" er en betegnelse for pesten generelt og særligt den store pestepidemi i midten af 1300-tallet som blev påhæftet senere.<ref name="Pest, Jøder og samfundsorden">{{Cite Q | Q98804193 }}</ref>
Historikeren [[Francis Gasquet]] tillagde udtrykket [[Johannes Isaacus Pontanus]] der skrev den latinske frase "atram mortem" i ''[[Rerum Danicarum Historia]]'' fra [[1631]].<ref name="Notes to the Origin of the Expression: 'Atra Mors'">{{Cite journal
 | author = S. D'Irsay
 | title = Notes to the Origin of the Expression: 'Atra Mors'
 | journal = Isis
 | volume = 8
 | pages = 328-332
 | year = 1926
 | url = http://www.jstor.org/discover/10.2307/223649?uid=3737864&uid=2&uid=4&sid=56011374503
}}</ref>
Andre har dog sporet det længere tilbage. [[Simon de Couvin]] benyttede udtrykket "mors nigra" i et digt fra omkring 1350.<ref>[[Joseph P. Byrne]], The Black Death, Greenwood Press (ifølge citering af Karl Birkelbach i Plague Debate: Methodology and Meaning in the Retrospective Diagnosis of the Black Death)</ref>
Datiden betegnede epidemien "den store dødelighed", "mandedøden" eller lignende.<ref>Og andre citeret af [http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sygdomogsamfund/article/download/578/490 Michael H. Gelting] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20100328235328/http://ojs.statsbiblioteket.dk/index.php/sygdomogsamfund/article/download/578/490 |date=28. marts 2010 }}</ref>

Det er uklart hvordan udtrykket "den sorte død" er opstået.<ref name="Notes to the Origin of the Expression: 'Atra Mors'"/>
En skribent i 1800-tallet mente det stammede fra symptomerne, de sorte bylder. En anden skribent, F. A. Gasquet, mente det i stedet henviste til den udbredte sorg og pessimisme.<ref name="Notes to the Origin of the Expression: 'Atra Mors'"/>

== Historisk gennemgang ==
[[Fil:Spread-Of-The-Black-Death.gif|thumb|366x366px|spredningen af [[pest]]]]
I [[1331]] brød der pest ud i [[Hubei-provinsen]] centralt i [[Kina]]. Kilden var sandsynligvis en latent smitte blandt små[[gnavere]] i [[Yunnan]] og [[Burma]], 800 km længere mod syd. De næste tyve år spredte smitten sig til resten af Kina. At dømme efter folketællinger omkom mindst 20 millioner. [[Kamel]]karavanerne langs [[Silkevejen]] bragte smitten mod vest. I [[1346]] var pesten nået frem til den mongolske hær, der belejrede den [[Genova|genovesiske]] havneby [[Feodosija|Kaffa]] på [[Krim]] (nu Feodosija).<ref>Cyril Aydon: ''Menneskets historie'' (s. 157), forlaget Gyldendal, Oslo 2009, {{ISBN|978-82-02-30383-9}}</ref> Belejringen blev afbrudt af pestens voldsomhed, og mongolerne fortrak. Men nu brød sygdommen ud inde i byen, og i [[panik]] satte de overlevende kurs mod hjemlandet. Da de sejlede ind i Messinas havn i oktober 1347, tog de smitten med til Europa.

Sygdommen kom ifølge et [[sagn]] til Danmark i [[1349]] med et norsk skib, der kom fra [[England]], og som strandede i det nordlige [[Jylland]], da hele besætningen var død. I det følgende år rasede den i al sin heftighed, og det antages, at omtrent halvdelen af befolkningen døde. Store distrikter lå fuldstændig øde efter pesten. I [[Roskilde Stift]] var der 20 år efter stadig 98 gårde og møller og 71 huse, der stod tomme. Da [[Valdemar 4. Atterdag|Valdemar Atterdag]] i [[1357]] byggede et slot i [[Randers]], var det af materialer fra 11 nedbrudte kirker fra affolkede [[sogn]]e.<ref name="salmonsen"/>

Det sidste angreb af ''Den sorte død'' skete øjensynligt i [[Moskva]] i [[1353]].<ref name="Pest, Jøder og samfundsorden"/>

Først ca. 1550, to hundrede år senere, var Europas folketal igen oppe på 75 millioner.<ref name=aydon141>Cyril Aydon: ''Menneskets historie'' (s. 141)</ref>

== Årsag ==
[[Fil:Theodor Kittelsen - Pesta i trappen, 1896 (Pesta on the Stairs).jpg|thumb|''Pesten på trapperne'', tegning af [[Theodor Kittelsen]] 1894-95.]]
Siden [[1900]] menes det, at epidemien og den følgende [[pandemi]] var udbrud af moderne [[pest]] forårsaget af bacillen ''[[Yersinia pestis]]'', og i 2011 viste et studie genetisk materiale fra ''Yersinia pestis'' hos personer begravet under Den sorte død.<ref>{{Cite Q | Q22248082 }}
* [http://www.sciencedaily.com/releases/2011/08/110829173751.htm Universitaet Tübingen (29. august 2011). Black Death bacterium identified: Genetic analysis of medieval plague skeletons shows presence of Yersinia pestis bacteria. ScienceDaily] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120219103009/http://www.sciencedaily.com/releases/2011/08/110829173751.htm |date=19. februar 2012 }} Citat: "..."That indicates that at least this part of the genetic information has barely changed in the past 600 years," says Krause..."Without a doubt, the plague pathogen known today as Y. pestis was also the cause of the plague in the Middle Ages," says Krause..."</ref> Et forskerhold mente i [[2022]], at den smitsomme sygdom kunne være startet i [[Kirgisistan]] i [[Centralasien]], i [[1330'erne]].<ref>{{cite news |url=https://www.bt.dk/udland/har-vaeret-en-gaade-i-600-aar-nu-kan-mysteriet-vaere-loest |title=Har været en gåde i 600 år – nu kan mysteriet være løst |author=MARIA CHRISTINE MADSEN |work=[[B.T.]] |date=16. juni 2022 |accessdate=22. juni 2022}}</ref>

Det var den fransk-schweiziske [[bakteriolog]], [[Alexandre Yersin]], der i 1894 fandt pestbakterie hos rotter og mennesker i Asien, i forbindelse med en bølge af byldepest, der havde spredt sig fra [[Hongkong]] til [[Indien]]. Yersinia pestis blev også udpeget som dræberen, der tog millioner af menneskeliv under Den Sorte Død i [[middelalderen]]. Dengang mente man, at [[rotte]]r og [[loppe]]r spillede en afgørende rolle for sygdommens spredning. Imidlertid kastede et hold af bakteriologer fra [[National Institute of Allergy and Infectious Diseases]] (NIAID), et regeringsinstitut i [[USA]] med base i [[Maryland]], i [[2024]] nyt lys over pestens mulige spredning. Deres eksperimentet viste, at kropslus indtager en større mængde blod end lopper og spiser hyppigere, hvilket derved øger antallet af bakterier, der kan spredes. Forskerne nævnte også, at bid fra kropslus giver kløe, hvilket ofte resulterer i hudafskrabninger, der kan give nemmere adgang til pestbakterien. Spredningen af pest var så skæbnesvanger for den høje dødelighed i middelalderen, at den kan være drevet af smitte fra parasitter, som har levet på mennesker, herunder kropslus. [[Zoolog]]en [[Graham Twigg]] satte allerede i [[1984]] spørgsmålstegn ved den udbredte antagelse om den sorte død med argumentet, at der slet ikke fandtes nok rotter i middelalderens [[Nordeuropa]] til, at pesten kunne sprede sig med den hastighed, som man kender til fra [[1347]] til [[1350]]. Skriftlige kilder fra dengang vidner heller ikke om rotternes fremtrædende rolle, men lægger derimod stor vægt på smitte fra menneske til menneske.<ref>{{cite web |url=https://historienet.dk/videnskab/medicin/glem-rotterne-her-er-den-oversete-aarsag-til-smittespredning-under-pesten |title=Glem rotterne: Her er den oversete årsag til smittespredning under pesten |work=[[Historie (tidsskrift)|Historie]] |date=24. maj 2024 |access-date=25. maj 2024}}</ref>

Enkelte forskere har stillet spørgsmålstegn ved den traditionelle forklaring på Den sorte død.
Første gang bakteriologen J. F. D. Shrewsbury i 1970; senere biologen Graham Twigg i 1985 og historikeren David Herlihy i 1997.<ref name="Pest, Jøder og samfundsorden"/>
Susan Scott og Christopher Duncan argumenterede i deres bog fra 2004, ''Return of the Black Death'' at en [[Virus (biologi)|virus]] var årsagen.<ref>{{Cite journal
 | author = Richard W. Titball
 | title = An elusive serial killer
 | journal = Nature
 | url = http://www.nature.com/nature/journal/v430/n6996/full/430145a.html
}}</ref>
Blandt de argumenter, der er anført for en alternativ årsag til Den sorte død, er, at dødeligheden i middelalderen var langt større end den i begyndelsen af det 20. århundrede, hvor dødeligheden kun nåede 2%, og da kun i særlige tilfælde.<ref name="Pest, Jøder og samfundsorden"/>

Et andet argument mod at forbinde moderne ''Yersinia''-pest til Det sorte død og de lignede senere "pest"-epidemier er at sygdommens sæsonvariation er anderledes:
I de moderne ''Yersinia''-pest-epidemier omkring 1900-århundredskiftet i [[Poona]], [[Bombay]] og [[Manchuriet]] ses sygdomstilfældene at toppe om vinteren, mens det for de ældre epidemier ses at antallet af tilfælde topper om sommeren eller tidligt efterår. Dette ses i data fra epidemier i for eksempel [[Givry]] og [[St. Nizer]] i 1348, i [[London]] i [[1625]] og [[1665]] og [[Moskva]] [[1771]].<ref>{{Cite journal
 | author = Mark R. Welford og Brian H. Bossak
 | title = Validation of Inverse Seasonal Peak Mortality in Medieval Plagues, Including the Black Death, in Comparison to Modern ''Yersinia pestis''-Variant Diseases
 | journal = [[PLoS ONE]]
 | year = 2009
 | url = http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371/journal.pone.0008401#pone-0008401-g001
 | doi = 10.1371/journal.pone.0008401
 | access-date = 19. januar 2021
 | archive-date = 29. juni 2018
 | archive-url = https://web.archive.org/web/20180629084551/http://journals.plos.org/plosone/article?id=10.1371%2Fjournal.pone.0008401#pone-0008401-g001
 | url-status = ok
  |issn = 1932-6203}}</ref> Endvidere spredte pesten i middelalderen sig hurtigt - med ca. 10-15 km om dagen (hvilket ganske svarer til en dagsrejse for mennesker i den tid) - hvorimod den moderne pest spreder sig meget langsomt geografisk. Det kan forklares ved at den moderne pest kræver gnaverlopper (typisk fra rotter) som mellemvært. Middelalderens pest kunne muligvis smitte fra menneske til mennesker - evt. med menneskelopper som mellemvært - hvilket vil gøre mennesker til vektor for sygdommen. Så usanset at sygdomsbilledet, -symptomer og -udvikling er næsten identiske mellem den "gamle" og "nye" pest, så er der tilsyneladende forskelle hvad angår smittemøntstre og smitteveje.

=== Datidens forklaringer ===
Den sorte død var et komplet mysterium for datiden, og forklaringerne var derfor lige så mangfoldige, som de var ukorrekte. De kan inddeles i teologiske forklaringer, naturvidenskabelige forklaringer og sammensværgelsesteorier.<ref name="Pest, Jøder og samfundsorden"/>

[[Fil:The flagellants at Doornik in 1349.jpg|thumb|Flagellanter ved Doornik i 1349.]]
Den teologiske forklaring gik på, at pesten var [[Gud (monoteistisk)|Guds]] straf mod mennesket for dets [[synd]]ighed. Biskoppen af [[Würzburg]] mente således, at epidemien skyldtes folks [[blasfemi]]ske banden og sværgen.<ref name="Pest, Jøder og samfundsorden"/> Der herskede generelt en [[dommedag]]sstemning, der resulterede i en ekstrem [[religiøs]]itet hos nogle og en ekstrem løssluppenhed hos andre – som det også skildres i ''[[Dekameron]]'' af [[Giovanni Boccaccio]]. Den ekstreme religiøsitet førte mange steder til [[flagellant]]ernes optog, som et udtryk for utilfredshed med [[gejstlighed]]en og religiøs [[fanatisme]].
 
For de naturvidenskabelige forklaringer gik lægevidenskabelige [[Fakultet (universitet)|fakultet]] i Paris i spidsen. En forklaring var baseret på [[astrologi]]. Særligt blev en dårlig astrologisk [[Stjernebillede|konstellation]] i [[1345]] anset som årsagen.<ref name="Pest, Jøder og samfundsorden"/>
<!-- En af de meget udbredte var baseret på en kombination af [[middelalderen]]s [[astrologi|lære om astrologi]] og [[antikken]]s [[miasmer|lære om miasmer]] (usund luft/besmittelse), der forklarede at [[planet]]ernes placering havde ført til en fordampning af alt vandet i [[Det Indiske Ocean]], så den dårlige luft fra de rådnede fisk var skyld i epidemien.{{kilde mangler|dato=marts 2017}} -->

[[Konspirationsteori]]en gik ud på, at onde mennesker forgiftede [[drikkevand]]et.
Det var særlig skæbnesvanger for [[jøder]]ne, og der forekom en voldsom [[jødeforfølgelse|forfølgelse]] af [[jødisk]]e indbyggere i Europas lande.
Men også andre befolkningsgrupper blev ramt. I [[Katalonien]] fik tiggere skylden.
Rygtet om giftsammensvægelsen kan have opstået i [[Provence]] i foråret 1348.
I et brev den 27. april 1348 skrev den flamske [[kannik]] Louis Heyligen fra det pavelige [[hof]] i [[Avignon]], at folk, fundet med mistænkeligt pulver, var blevet brændt på bålet.
I påsken samme år skete en [[massakre]] på det jødiske samfund i [[Toulon]], måske som følge af beskyldninger om giftsammensvægelse.
Fra slutningen af april og de følgende måneder skete spontane massakrer i [[Provence]] og [[Dauphiné]].
I [[Savoyen]] herskede den 14-årige grev Amédée VI, der troede, at jøderne var skyldige i giftsammensvægelsen.
Dér blev [[tortur]] anvendt til at fremtvinge tilståelser i efteråret 1348.
Den 1. december 1348 brød en folkemængde ind i fængslet i hovedstaden [[Chambéry]] og slog de fleste af de jødiske fanger ihjel.<ref name="Pest, Jøder og samfundsorden"/>
Fra disse områder bredte jødeforfølgelsen sig.
I [[Strasbourg]] blev 2.000 jøder myrdet af en folkemængde 14. februar 1349, og da var smitten ikke engang nået frem til byen.<ref name=aydon141 />

== Symptomer ==
[[Fil:Egyptian plague of boils in the Toggenburg Bible.jpg|thumb|Toggenburg-Biblen fra [[1411]], — 60 år efter Den sorte død. Billedet viser sygdomsramte med [[byld]]er.<ref>{{Cite journal
 | title = Cover image
 | journal = [[Clinical Infectious Diseases]]
 | date = august 2011
 | volume = 53
 | issue = 3
 | url = http://cid.oxfordjournals.org/content/53/3.cover-expansion
 | access-date =  4. juli 2016
 | archive-date =  5. februar 2015
 | archive-url = https://web.archive.org/web/20150205031725/http://cid.oxfordjournals.org/content/53/3.cover-expansion
 | url-status = ok
 }}</ref>]]
I [[Giovanni Boccaccio|Boccaccios]] ''[[Dekameron]]'' beskrives symptomerne i forbindelse med den sorte død i [[Firenze]] således:
: "''...Dog bebudedes den uundgåelige død ikke som i [[Orienten]] ved næseblødning, men der opstod ved sygdommens begyndelse [[svulst]]er i [[lyske]]n eller [[armhule]]n hos både mænd og kvinder, hvoraf nogle nåede en størrelse som et almindeligt æble eller et æg, og af [[almue]]n fik navnet pestbylder. I løbet af kort tid begyndte de dødbringende bylder også at vise sig på alle andre dele af legemet, og samtidig ændrede sygdommen karakter og viste sig også hos mange som sorte eller gustne pletter på arme eller lår eller en hvilken som helst anden del af legemet; (...)kun få kom sig, og næsten alle døde omtrent tre dage efter tegnenes indtræden, som oftest uden [[feber]] eller andre komplikationer''." (J.V. Linds oversættelse)
Den pavelige livlæge Guy de Chauliac skrev, at sygdommen i [[Avignon]] i [[1348]] antog to former, en med "''stadig feber og blodigt opspyt, og de [patienterne] døde inden for tre dage''", en anden med "''stadig feber og bylder og karbunkler udvendig, navnlig i armhulerne og lysken, og de døde inden for fem dage''."<ref>[[Michael H. Gelting]], Pest, jøder og samfundsorden, citering af McVaugh 1997 side 117-118.</ref>

[[Dødelighed]] er usikkert sat til 40-50%, og af en enkelt historiker så højt som 60%.<ref name="Pest, Jøder og samfundsorden"/>

== Forebyggelse og behandling ==
Datiden havde manglende forståelse for sygdommens årsag, og forebyggelse og behandling foregik da mere eller mindre i blinde.

I [[1349]] opfordrede kong [[Magnus Eriksson af Sverige]] indbyggerne til at [[skriftemål|skrifte]], [[faste]] hver fredag og betale [[skat]] til [[pave]]n.<ref>{{Cite web
 | author = [[Kai Hørby]] og [[Rikke Agnete Olsen]]
 | title = Pesten. Den sorte Død
 | url = https://danmarkshistorien.lex.dk/Pesten._Den_sorte_Død
 | publisher = Gyldendal
}}</ref>

Idéen om isolation af syge er gammel og findes i det [[Gamle Testamente]].
Isolation blev også brugt i forbindelse med Den sorte død.
Således påbød visconte [[Bernabo af Reggio]] i [[Italien]] i [[1374]] at pest-ramte skulle forvises fra byen.
Idéen om [[karantæne]] opstod i [[Dubrovnik]], det daværende [[Ragusa]], da byens store råd i [[1377]] bestemte at personer der kom fra pest-ramte områder skulle være i isolation i en måned før de kunne komme ind i byen.
Fra Dubrovnik spredte karantæne-reglen sig til [[Marseilles]], [[Venedig]], [[Pisa]] og [[Genova]] i løbet af de næste 80 år, og isolationsperioden blev udvidet til 40 dage.<ref>{{Cite Q | Q22242956 }}</ref>

== Sociale og økonomiske eftervirkninger ==
I tiden op til epidemien havde [[Europa]] oplevet en hidtil uset befolkningstilvækst, dertil det var nået mætningspunktet, [[arbejdsløshed]]en var som konsekvens heraf stor, og [[godsejer]]ne sad i en gunstig position, da de kunne fastlægge [[bonde|bøndernes]] løn og arbejdsbetingelser, som det passede dem. Men da den sorte død med ét rev en kæmpe del af befolkningen væk, ændredes datidens økonomiske forhold fuldstændigt. Der var udpræget mangel på [[arbejdskraft]] og [[kornpriser]]ne faldt sammen med [[efterspørgsel|efterspørgslen]].{{kilde mangler|dato=januar 2022}}

[[Godsejer]]ne havde to muligheder for at bevare kontrollen med jorden;{{kilde mangler|dato=januar 2022}}
* de kunne tvinge bønderne til at blive på juridisk vis og ved magtanvendelse.
* eller lokke bønderne til at blive med bedre forhold til [[fæstebonde|fæstebønderne]] og bedre lønninger til de [[frie bønder]].

Udviklingen i forholdet mellem godsejerne og bønderne forløb derfra forskelligt fra land til land, men generelt blev forholdene især forværret for bønderne i områder med få eller ingen byer, da de ikke kunne flygte til byerne og finde arbejde – dvs. hovedsagligt [[Østeuropa]].{{kilde mangler|dato=januar 2022}}

Flere af Danmarks egne i tiden efter ''Den sorte død'' havde mange [[ødegård]]e, for eksempel,
da [[Dronning Margrethe I]] overtog [[Brøndum hovedgård]] i [[Slet herred]] i [[1401]] lå 34 ud af 48 gårde øde.<ref>{{Cite Q | Q104079988 }}</ref>
I Danmark sås også et fald i [[jordrente]]n, for eksempel fik Århus domkapitels gods i [[1427]] fra 17% til 44% af ydelserne i byerne [[Hinnerup]], [[Kasted]] og [[Kysing]] i forhold til årene omkring [[1315]].
Jordrentefaldet og ødelægningen er forklaret med et fald i befolkningstallet.
Skønt nogle historikere har ment, at der var nedgang i befolkningstallet før Den sorte død, har historikeren [[Erik Ulsig]] argumenteret for, at Den sorte død har haft en helt afgørende betydning.<ref>{{Cite journal
 | author = [[Erik Ulsig]]
 | title = Pest og befolkningsnedgang i Danmark i det 14. århundrede
 | journal = Historisk Tidsskrift
 | volume = 15
 | issue = 6
 | year = 1991
 | url = http://tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=76895
 | access-date = 21. marts 2012
 | archive-date = 30. oktober 2020
 | archive-url = https://web.archive.org/web/20201030053424/https://tidsskrift.dk/visning.jsp?markup=&print=no&id=76895
 | url-status = ok
 }}</ref>

== Litteratur ==
* {{Cite book
 | author = Norman Cantor
 | title = In the Wake of the Plague: The Black Death and the World It Made
 | url = https://archive.org/details/inwakeofplague00norm
 | publisher = Harper Perennial
 | year = 2002
 | isbn = 0060014342 
}}
* {{Cite book 
 | author = [[Samuel K. Cohn]]
 | title = The Black Death Transformed. Disease and Culture in Early Renaissance Europe
 | publisher = [[Oxford University Press]]
 | year = 2003 
 | isbn = 0-340-70647-3
}}
** [[M. R. Rogers]], "The Black Death Transformed: Disease and Culture in Early Renaissance Europe (review)," ''[[Bulletin of the History of Medicine]]'', 78(1):212-214, 2004. Anmeldelse af bogen.
* {{Cite book
 | author = David Herlihy
 | title = The Black Death and the Transformation of the West
 | url = https://archive.org/details/blackdeathtransf0000herl
 | year = 1997
 | publisher = [[Harvard University Press]]
 | isbn =  0674076133
}}
* {{Cite book
 | author = John Kelly
 | title = The Great Mortality: An Intimate History of the Black Death, the Most Devastating Plague of All Time
 | url = https://archive.org/details/greatmortalityin00kell
 | year = 2006
 | publisher = Harper Perennial
 | isbn = 0060006935 
}}
* {{Cite book
 | author = Elisabeth A. Lehfeldt (redaktør)
 | title = Black Death
 | year = 2005
}}
* {{Cite book
 | author = [[Susan Scott]] og [[Christopher J. Duncan]]
 | title = Biology of Plagues
 | publisher = [[Cambridge University Press]]
 | year = 2000
 | isbn = 0-521-80150-8
}}
* {{Cite book
 | author = [[Philip Ziegler]]
 | title = The Black Death
 | url = https://archive.org/details/blackdeath0000unse
 | year = 1969
}}
* ''Was the Black Death caused by Yersinia pestis?'', Prentice og andre (2004).

== Referencer ==
{{Reflist|2}}

== Eksterne henvisninger ==
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77505.pdf Bodil Rørdam Thomsen: Mellemitaliensk byhistorie i højmiddelalderen (CA. 1000-CA. 1350) (Historisk Tidsskrift, Bd. 12, rk. 5; 1971)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121025015004/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_12rk_0005-PDF/hto_12rk_0005_77505.pdf |date=25. oktober 2012 }}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_15rk_0006-PDF/hto_15rk_0006_76895.pdf Erik Ulsig: Pest og befolkningsnedgang i Danmark i det 14. århundrede (Historisk Tidsskrift, Bd. 15, rk. 6; 1991)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110727184120/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/hto/hto_15rk_0006-PDF/hto_15rk_0006_76895.pdf |date=27. juli 2011 }}
* [http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0019-PDF/ho_nrk_0019_74172.pdf Erik Ulsig: Engelsk samfundskrise i senmiddelalderen? (Historie/Jyske Samlinger, Bind Ny række, 19; 1991)] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20121025014934/http://img.kb.dk/tidsskriftdk/pdf/ho/ho_nrk_0019-PDF/ho_nrk_0019_74172.pdf |date=25. oktober 2012 }}

{{Commonskat|Black Death}}
{{autoritetsdata}}

[[Kategori:Bakteriesygdomme]]
[[Kategori:Sundhedsvæsen i middelalderen]]
[[Kategori:Europas historie]]
[[Kategori:Europa i 1300-tallet]]
[[Kategori:Pandemier]]
[[Kategori:Zoonoser]]