Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Mikrofinansiering

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Mikrofinans er en samlet betegnelse for små og meget små finansielle ydelser omfattende både udlån, opsparing, forsikring og pengeoverførsler. Disse små ydelser findes ofte i u-lande, hvor mange donorer støtter mikrobanker eller mikrofinansinstitutioner som et instrument mod fattigdomsbekæmpelse til folk, der ikke har ressourcer eller ejendom til at få et lån i en almindelig bank. Ofte behøver man ikke at stille sikkerhed for at få et mikrolån, ligesom der typisk ikke er nogen nedre grænse for, hvor få penge man kan spare op i mikrobankerne - noget, der i mange lande afholder de fattige fra at sætte deres penge i banken.

Mange mener, at mikrofinans er en effektiv måde at bekæmpe fattigdom på. Sektoren har da også fået stadig mere støtte de sidste 15-20 år. Man mener, at der i dag er ca. 90 millioner mennesker, der gør brug af mikrofinansydelser.

Danmark støttede i 2005 mikrofinans med ca. 385 millioner kroner, men der findes ingen samlet opgørelse over dansk-støttede mikrofinansaktiviteter. Derudover støtter Andelskassen Oikos, samt foreninger som Dansk Flygtningehjælp og Folkekirkens Nødhjælp sådanne projekter.

I 2006 gik Nobels fredspris til Grameen Bank og dens stifter Muhammad Yunus. [1] Grameen Bank er en af verdens største mikrofinansinstitutioner, og bliver tit betragtet som pionererne indenfor feltet.

Private udlån

Via Internettet er der mulighed for at lave små private lån til initiativrige fattige, der har brug for penge til at for eksempel at starte egen virksomhed. Dette kan gøres via hjemmesider som støtteorganisationer har lavet: MyC4 og KIVA er eksempler på sådanne initiativer.

Det er også muligt at investere i mikrofinans gennem nogle mere almindelig banker. Andelskassen Oikos har konti, hvor pengene der bliver sat ind, udlånes til mikrofinans.

Dansk social vinkel

Danmark har i 2008 importeret denne model med mikrolån til udsatte og fattige. Som et socialt forsøg vil man i Århus Kommune prøve, via Socialt Udviklingscenter, med iværksætterlån på 1000 til 50000 kr til hjemløse og svage personer, at hjælpe dem i gang med at starte egen virksomhed.[2]

Eksterne henvisninger

Reference

  1. ^ Press Release - Nobel Peace Prize 2006
  2. ^ Urban, mandag 17. marts 2008, side 6 - som er citeret her: Fattige danskere får ulandshjælp - Politiken.dk
Spire
Denne artikel om økonomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.