Redigerer Særskrivning

[[Billede:Sogne Huset, Sdr Hygum 2023.jpg|thumb|Et eksempel på særskrivning.]]
'''Særskrivning''' er det sproglige fænomen at et [[kompositum|sammensat ord]] skrives med mellemrum mellem de ord det består af. Det kan f.eks. være at skrive "sær skrivning" fremfor "særskrivning". En del sammensætninger kræver en bindestreg mellem ordene, og undladelse af at indsætte denne vil ligeledes være særskrivning.

Særskrivning betragtes normalt som en skrivefejl på [[dansk (skriftsprog)|dansk]], men er ganske udbredt blandt både usikre stavere og professionelle skribenter. En fordel ved at indføje mellemrum (eller bindestreg) i sammensatte ord er imidlertid, at det højner læsevenligheden, navnlig for [[ordblind]]e.<ref>{{Cite web |url=http://sprogmuseet.dk/stavning/knaeknavneord/ |title=Arkiveret kopi |access-date=19. februar 2018 |archive-date=19. februar 2018 |archive-url=https://web.archive.org/web/20180219151745/http://sprogmuseet.dk/stavning/knaeknavneord/ |url-status=dead }}</ref>
Fænomenet ses også på norsk og svensk.<ref>{{Cite Q | Q109382853 }}</ref>

==Særskrivning og retskrivning==
I dansk [[retskrivning]] er stavemåden til dels gjort afhængig af udtalen. Den aktuelle formulering i [[Retskrivningsordbogen]] er følgende:

:§ 18 (1) I ÉT ORD
:Hvis en ordforbindelse udtales med ét hovedtryk (stærkt tryk) på det første led og bitryk (svagere tryk) på det andet, skrives forbindelsen i ét ord.

:§ 18 (2) I FLERE ORD
:Hvis en ordforbindelse udtales med lige stærkt tryk på begge led, skrives den i to (eller flere) ord.

:§ 18 (3) TO UDTALER – TO SKRIVEMÅDER
:Undertiden kan en ordforbindelse udtales med forskelligt tryk uden at betydningen ændres. I sådanne tilfælde er det både tilladt at skrive i ét og flere ord.<ref>[[Dansk Sprognævn]] (2001). [[Retskrivningsordbogen]]. 3. udgave. København: Alinea-Aschehoug.</ref>

Selvom særskrivning almindeligvis betragtes som forkert, er det formelt set ikke en fejl i forhold til disse retskrivningsregler. Dels beskæftiger retskrivningsreglerne sig ikke med [[syntaks|syntaktiske]] forhold, så principielt må man frit sætte ord sammen til sætninger, dels har [[Dansk Sprognævn]] ikke beføjelse til at diktere den korrekte udtale, og da komposita valgfrit kan udtales med flere hovedtryk eller bitryk, er det formelt set tilladt at skrive komposita i flere ord.

Desuden dikterer retskrivningsreglerne i princippet at mange flere mellemrum burde udelades, da ord kan tabe hovedtryk af mange andre årsager end kompositumdannelse. "Hvismankunskullehave et mellemrumfor hvert hovedtrykskulleman stave sådan her".

==Baggrund for særskrivninger==
Særskrivning skyldes en mangelfuld syntaktisk analyse, hvor skribenten fejler i at indse at orddelene samlet set danner ét syntaktisk udeleligt ord. Særskrivning hænger sammen med leksikalisering sådan at veletablerede sammensætninger, som ''sommerfugl'' og ''mælkebøtte'', sjældent særskrives, mens uetablerede [[kompositum|komposita]] oftere særskrives.

Særskrivning bruges i nogle tilfælde helt bevidst af designmæssige årsager, da man hurtigere genkender bestanddelene i fx "karry tomat ketchup" end "karrytomatketchup".

En populær forestilling er at særskrivning skyldes engelsk indflydelse (hvilken opfattelse giver anledning til det nederlandske udtryk ''Engelse ziekte'' "særskrivningsfejl", ordret "engelsk syge") og mangelfulde ordbøger i fx stavekontroller og mobiltelefoner. Der findes intet videnskabeligt belæg for sådan en sammenhæng, og det er tvivlsomt, at man hos svage stavere skulle kunne finde en sammenhæng mellem særskrivning og beherskelse af engelsk retskrivning eller brugen af stavekontroller.{{kilde mangler|dato=februar 2018}}

Særskrivning forekommer særligt, når et (eller flere) af ordleddene er et
*[[fremmedord]]: ''fitness center'' (i stedet for det på dansk korrekte ''fitness(-)center''), ''rap musik'' (i st. for ''rapmusik'')
*[[egennavn]]: ''H.C. Andersen museet'' (i st. for ''H.C. Andersen-museet''), ''van Gogh mordet'' (i st. for ''van Gogh-mordet'')
*[[ciffer]] eller symbol: ''13.14 toget'' (i st. for ''13.14-toget''), ''FN's 2015 mål'' (i st. for ''FN's 2015-mål'')
Det bliver ekstra problematisk når det første led i sig selv består af flere led:
*''science fiction bog'' (i st. for ''science fiction-bog''), ''Esbjerg-Struer linjen'' (i st. for ''Esbjerg-Struer-linjen''), ''win-win situation'' (i st. for ''win-win-situation'')

==Eksempler på særskrivning i egennavne==
*[[Carlsberg Byen]] - jf. [[Carlsberg-siloen]] og [[DGI-byen]].
*''[[Da Vinci Mysteriet]]'', en [[bog]]- og [[film]]titel.
*[[Danmarks National Stadion]], et [[nationalstadion]].
*[[Dansk Oplysnings Forbund]] - kunne teoretisk set være korrekt stavet, hvis der var tale om [[ejefald]] af ordet "oplysning", snarere end om et [[oplysningsforbund]].
*[[Ældre Sagen]] - jf. [[Yngresagen]]
*[[Mærsk Tårnet]], en del af [[Panum Instituttet]]

==Tommelfingerregler==
Mange folk fylder deres tekster med fejlagtige særskrivninger, fordi de ikke ved nok om sprogets grammatiske opbygning. Der findes dog et par enkle tommelfingerregler, man kan bruge, hvis man er i tvivl om, hvorvidt der er tale om et eller flere ord:

:1. Man kan sætte udtrykket i [[bestemt form]]. Hvis man naturligt kan bruge foranstillet artikel (''den'', ''det'', ''de''), skal det skrives som to ord, ellers ét:
::''den cockerspaniel'' lyder ikke "rigtigt", og følgelig skal ordet skrives i ét, mens ''den irske setter'' går udmærket og altså skal skrives som to ord.
:2. En anden nyttig regel er at sætte ordet i flertal. Hvis begge ord bliver til flertal, skal det skrives som to ord, mens det skal sammenskrives, hvis kun ord nummer 2 bliver til flertal: 
::''en hunhund'', ''to hunhunde'' eller ''en irsk setter'', ''to irske settere''.

==Særskrivning i ældre tid==
Inden den seneste [[retskrivningsreform]] trådte i kraft, gjaldt andre regler og praksisser for orddeling og -sammensætning i dansk. [[Meïr Aron Goldschmidt|Goldschmidts]] selvbiografi fra [[1877]] hed ''Livs Erindringer og Resultater'', hvilket ofte "moderniseres" som ''Livserindringer og resultater'', skønt meningen snarere er "Livserindringer og -resultater".

Også blandt svenske [[1800-tallet|1800-talsforfattere]] kan man finde særskrivninger, der ville regnes som fejl i dag. For eksempel skriver [[Carl Michael Bellman]] "brännvins flaska" i stedet for "brännvinsflaska". Det bør dog understreges, at generelle ortografiske normer ikke fandtes på hans tid; der var store individuelle variationer i skriftsproget.

[[File:Nils Linder 1886.jpg|thumb|Nils Linder: "särskrifningen drifvits till en beklaglig ytterlighet"]]
[[Nils Linder]] beklagede i en afhandling fra [[1886]] om problemet med fejlagtige særskrivninger på svensk:<ref>{{Cite Q | Q65529488 | page=181}}</ref>
{{citat2 | Tidtals, särskildt på 1870-talet, har särskrifningen drifvits till en beklaglig ytterlighet, så att vanliga och tydliga sammansättningar sönderdelats. Ånnu i senare hälften af 1880-talet får man se sådana orimligheter som "biljett kontor", "filt hatt", "grof smed", "i akt taga", "i akt tagelse", "knapp handel", "lama sjalar", "rak salong", "Stats kontoret", "universitets stad" o. d. }}


Mange af de ældre (og formentlig også nyere) særskrivninger skyldes, at man har forvekslet [[fuge-s]] med [[genitiv-s]]: Således er ''Livs Erindringer'' blevet opfattet som "liv-s erindringer, erindringer tilhørende liv(et)", og ikke som "liv-s-erindringer", hvor s'et blot er et bindeelement ([[fuge]]).

==Særskrivning på andre sprog end dansk==
[[Billede:Ketchup Deppenleerzeichen.jpg|upright|thumb|Tysk særskrivning på ketchupflaske. ''Currygewürzketchup'' er givetvis blevet spaltet af hensyn til designet, men det kan ikke forklare den manglende bindestreg i ''Hela-Würzung''.]]
Særskrivning er et udbredt fænomen i de kontinentale ''germanske'' sprogområder (skandinavisk, tysk, hollandsk) som alle har tradition for at danne komplekse komposita.  ''Engelsk'' adskiller sig fra f.eks. tysk og de skandinaviske sprog ved at composite nouns (sammensatte navneord) normalt ikke sammenskrives til ét nyt ord. Der findes undtagelser, og britisk og amerikansk sprogbrug er ikke identisk. Blandt de skandinaviske sprog kan det konstateres, at sammensatte egennavne på norsk undertiden skrives med bindestreg, hvor dansk bruger sammenskrivning (eksempelvis staves "Nordirland" på norsk ''Nord-Irland'').

De ''[[romanske sprog]]'' har andre regler for tryk og orddannelse, og særskrivningsproblematikken er her ukendt. Fx hedder "brugernavn" på [[Italiensk (sprog)|italiensk]] ''nome utente'' ("navn bruger"), med tryk på hvert ord. Det kan ses som en variant af et andet gængs udtryk, ''nome di utente'' ("brugerens navn"), hvor præpositionen ''di'' er udeladt. 

For ''ikke-indoeuropæiske'' sprog gælder vidt forskellige regler, alt efter hvordan sammensætninger dannes, hvordan trykket falder, hvorvidt der eksisterer en adskillelse mellem [[substantiv]]er og [[adjektiv]]er osv. Det ''[[Baskerland|baskiske]]'' kulturdepartement hedder ''Kultura saila'' på [[baskisk]], der i lighed med mange indoeuropæiske sprog operer med kasusbøjninger for at angive et ords funktion (f.eks. ejefald).

Selv på et ''kunstsprog'' som [[esperanto]] kan der forekomme særskrivningsfejl. Et eksempel er navnet på kulturfestivalen ''Kultura Esperanto Festivalo'', hvor der efter lærebogen skal være bindestreg mellem de to sidste ord i navnet.

==Referencer ==
{{Reflist}}

==Eksterne henvisninger==
*[http://www.dsn.dk Dansk Sprognævn]
*[http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/et-eller-to-ord Et eller flere ord - sproget.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20110705105957/http://sproget.dk/raad-og-regler/typiske-problemer/et-eller-to-ord |date= 5. juli 2011 }}
*[http://sprogmuseet.dk/stavning/er-det-forkert-at-splitte-sammensatte-ord/ Er det forkert at splitte sammensatte ord? - Sprogmuseet.dk] {{Webarchive|url=https://web.archive.org/web/20120118060123/http://sprogmuseet.dk/stavning/er-det-forkert-at-splitte-sammensatte-ord/ |date=18. januar 2012 }}

==Se også==
*[[Bindestreg]]

[[Kategori:Sprogforskning]]