AP Pension
AP Pension | |
---|---|
Virksomhedsinformation | |
Selskabsform | Forening med begrænset ansvar |
Branche | Finansiel service |
Grundlagt | 8. september 1919 |
Hovedsæde | Østbanegade, Danmark |
Organisation | |
Datterselskab | AP Pension Livsforsikringsaktieselskab |
Eksterne henvisninger | |
Virksomhedens hjemmeside | |
CVR-nummer | 19382583 |
OpenCorporates | dk/19382583 |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
AP Pension, oprindeligt Andels-Pensionsforeningen, nu formelt Foreningen AP Pension f.m.b.a. og datterselskabet AP Pension Livsforsikringsaktieselskab, er et dansk livsforsikrings- og dermed pensionsselskab, der med en markedsandel på 5,4 procent i 2018 var landets sjettestørste pensionsselskab.[1]
AP Pension blev grundlagt 8. september 1919 og udsprang af andelsbevægelsen. Kongstanken var, at andelsselskabernes ansatte skulle have deres egen pensionskasse, hvis overskud udelukkende gik til kunderne. I dag er selskabet fortsat 100% kundeejet. Bestyrelsesformanden er gårdejer Niels Dengsø Jensen.
Gennem 1930'erne voksede selskabet kraftigt, og fra 1935 til 1936 fordobledes præmieindtægterne, der nu var på 1 million kroner, og efter krigen fortsatte væksten. Ved 50 års-jubilæet var indtægterne således et godt stykke over 22 millioner kroner. I 1984 ændredes navnet til AP Forsikring, og i 1989 fik det sit nuværende navn.
I 1990 indledtes forhandlinger med Tryg, Nykredit og Unibank om en fusion, hvilket ville skabe et aktieselskab. Planerne blev skrinlagt i 1991 grundet massiv modstand blandt medlemmerne.
Siden 2003 haft domicil på Østbanegade på Østerbro i København. Virksomheden beskæftiger 220 ansatte (2009), mens præmieindtægterne har passeret 10,3 milliarder kroner (2018).
Siden 2011 har AP Pension overtaget flere pensionskasser:
- Finanssektorens Pensionskasse (FSP) i 2012[2]
- Pensionskassen for Teknikum- og Diplomingeniører (ISP) mellem 2013[3] og 2018[4]
- Administration af den grønlandske pensionskasse Arbejdstagernes Pensionskasse (SISA)[5]
- Skandia Danmark i 2019[6]
I 2016 blev den mangeårige direktør Søren Dal Thomsen fyret under fortrolige omstændigheder. Bo Normann Rasmussen overtog rollen som adm. direktør.[7]
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Markedsandele for pensionsselskaber. Brancheorganisationen Forsikring & Pension. Offentliggjort september 2019, besøgt 18. november 2019". Arkiveret fra originalen 11. november 2019. Hentet 18. november 2019.
- ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 7. april 2014. Hentet 18. maj 2017.
- ^ ISP Pension outsourcer til AP Pension (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ ISP indgår aftale med Sampension og sparer et trecifret millionbeløb - 2. oktober 2018
- ^ Grønlandsk pensionskasse outsourcer alt - selv direktørposten (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ AP Pension får godkendt købet af Skandias danske forretning
- ^ http://finans.dk/finans/finans/ECE9331900/hoejtprofileret-pensionsboss-blev-fyret-i-ap-pension-og-fik-et-stort-gyldent-haandtryk/