Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Aksel Larsen (tv-kok)

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Aksel Larsen (født 30. januar 1905, død 1. juli 2000)[1] var en dansk kok og tv-vært. Han var bedst kendt for madprogrammet Tv-køkkenet, som han lavede sammen med Conrad Bjerre-Christensen. Programmet er også kendt under navnet Conrad og Aksel.[2][3]

Liv og karriere

[redigér | rediger kildetekst]

Aksel Larsen voksede op på Østerbro i København. Han blev udlært som kok i 1924 og fik efterfølgende job som køkkenchef. Efter et ophold i USA vendte han tilbage til Danmark, hvor han blev chefkok på Hotel Marienlyst i Helsingør.[4] Aksel Larsen aftjente sin værnepligt som assisterende kok på kongeskibet Dannebrog, og i 1933 blev han tilbudt en stilling i køkkenet på Amalienborg.[5] Larsen vendte senere tilbage til kongeskibet, denne gang som bestyrer i skibets køkken. Han sluttede på kongeskibet efter 38 års tjeneste ved Kongehuset og blev samtidig udnævnt til Ridder af Dannebrog.[4]

I 1966 blev Aksel Larsen landskendt, da han sammen med Conrad Bjerre-Christensen startede Danmarks første madprogram på DR.[6] Dette koncept var en succes, men efter seks år blev de i 1972 begge to fyret, fordi de reklamerede for meget for smør i landets ugeblade.[2] Bjerre-Christensen døde i september 1976.[7] Samme år havde han og Larsen haft en gæsteoptræden i spillefilmen Olsen-banden ser rødt.[8][9]

I årene efter tv-succesen var Aksel Larsen madskribent på Billed-Bladet, ligesom han også var censor på Kokkeskolen. Derudover var han dommer ved adskillige madkonkurrencer og æresmedlem af Gastronomisk Laug.[4] Tv-klippet med citatet "rigeligt smør" er ofte blevet brugt i madprogrammet Spise med Price.[10][11]

Aksel Larsen døde 95 år gammel den 1. juli 2000.[1]

  1. ^ a b "Aksel Larsen (tv-kok)". Gravsted.dk.
  2. ^ a b https://spademanns.org/wiki/Conrad_og_Aksel
  3. ^ https://www.vice.com/da/article/aksel-og-conrad-er-det-danske-tv-koekkens-gudfaedre/
  4. ^ a b c https://www.danskefilm.dk/skuespiller.php?id=12018
  5. ^ http://www.gastrolex.dk/content/larsen-aksel
  6. ^ https://www.dr.dk/om-dr/nyheder/floedekarameller-foerte-danmarks-foerste-tv-kok-i-koekkenet
  7. ^ "Conrad Bjerre-Christensen". Gravsted.dk.
  8. ^ https://imdb.com/title/tt0341805/?ref_=nm_ov_bio_lk
  9. ^ https://imdb.com/title/tt0075002/fullcredits/cast?ref_=m_ttfc_3
  10. ^ https://jyllands-posten.dk/kultur/film/article6815294.ece
  11. ^ https://livsstil.tv2.dk/mad/2010-11-05-pricebroedrene-faar-dig-til-at-spise-mere-smoer