Astrofysik

Astrofysik er den gren af den astronomiske videnskab, som omhandler universets fysik.

Astrofysik er en meget bred videnskabsgren, som omfatter himmellegemers karakteristika (egenskaber), så som mekanik, statistisk mekanik, termodynamik, relativitetsteori, atomfysik, partikelfysik, kvantemekanik, væskedynamik (Fluid Dynamics), plasmafysik, optisk fysik, temperatur, tryk, luminositet (lysstyrke), størrelser, masse, massefylde, energikilder, kemisk sammensætning, samt en del andre emner. En af de mest kendte astrofysiske fomularer er E=mc². Denne beskriver sammenhægngen mellem energi og masse. Dette matematiske gennembrud blev fundet af kongen af astrofysik, Albert Einstein.

Astrofysik udgør de(n) væsentligste del(e) af moderne astronomisk forskning.

Astronomiske massefylder

Her er en tabel over astronomiske massefylder:

"Eksotiske" stoffer	massefylde (× 1.000 kg/m³ eller g/cm³)
Hypotetisk maximons middelmassefylde	3,6 · 10⁹³
Sort huls middelmassefylde (1 kilogram, anvender Schwarzschild-radius)	7,3 · 10⁷⁶
Kvarkstjernes middelmassefylde	6,53 · 10¹⁵ (?)
Neutronstjernes middelmassefylde	9,1 · 10¹³ — 2 · 10¹⁵ typisk 7 · 10¹⁴
Atomkerne	(2,2–3,6) · 10¹⁴
Sort huls middelmassefylde (10 solmasser, anvender Schwarzschild-radius)	1,8 · 10¹⁴
Hvid dværgs middelmassefylde	10⁵–10⁹, typisk 10⁷
Brun dværgs middelmassefylde	typisk 10⁶
Jordens middelmassefylde	5,515–5,519
Solens middelmassefylde	1,4
Sort huls middelmassefylde (1 milliard solmasser, anvender Schwarzschild-radius)	0,018 (mindre massefylde end vand!)

Spire

Denne artikel om astronomi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.