Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Australian Open

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Australian Open
Margaret Court Arena ved Australian Open. I baggrunden: Rod Laver Arena, den største arena.
Margaret Court Arena ved Australian Open. I baggrunden: Rod Laver Arena, den største arena.
Arrangement
Grundlagt1905
ArrangørTennis Australia
SpillestedMelbourne Park
VærtsbyMelbourne, Australien
UnderlagHardcourt (PlexiCushion)
PræmiesumA$ 40.000.000 inkl. per diem  (2015)
Websitewww.ausopen.com
ATP Tour
KategoriGrand Slam
Deltagerfelt128S / 128Q / 64D
PræmiesumA$ 17.748.600 ekskl. per diem  (2015)
WTA Tour
KategoriGrand Slam
Deltagerfelt128S / 128Q / 64D
PræmiesumA$ 17.556.600  (2015)
Flest titler
HerresingleNovak Djokovic (9)
DamesingleMargaret Court (11)
HerredoubleAdrian Quist (10)
DamedoubleThelma Coyne Long (12)
Mixed doubleDaphne Akhurst Cozens (4)
Nell Hall Hopman (4)
Harry Hopman (4)
Nancye Wynne Bolton (4)
Colin Long (4)
Thelma Coyne Long (4)
Senest opdateret: 28. januar 2019

Australian Open er en Grand Slam-tennisturnering, der afvikles på hardcourt-baner. Mesterskabet har været spillet siden 1905, og siden 1987 har det været afviklet de sidste to uger af januar, og det er derfor den første Grand Slam-turnering i tennisåret. Turneringen arrangeres af Tennis Australia, og seniormesterskaberne består af fem turneringer: herresingle, damesingle, herredouble, damedouble og mixed double. Derudover afvikles der turneringer for veteraner, juniorer og kørestolsbrugere. Turneringen er den største årligt tilbagevendende sportsbegivenhed på den sydlige halvkugle,[1] og i 2018 nåede det samlede tilskuertal for første gang over 740.000.[2]

Det er ikke usædvanligt at der i løbet af en Australian Open forekommer dage med mere end 40 graders varme, idet turneringen afvikles midt i den australske højsommer. Derfor findes der en "extreme heat policy", der tillader turneringslederen at afbryde spillet, hvis den den vurderer at kombinationen af temperatur, luftfugtighed, solskin og vindhastighed udgør en fare for spillerne.

De tre hovedbaner, Rod Laver Arena, Hisense Arena og Margaret Court Arena, udskiller sig ved at være forsynet med skydetag, der kan lukkes i tilfælde af regn eller ekstrem varme. Australian Open var den første Grand Slam-turnering, der kunne spilles delvist indendørs, og Melbourne Park er det eneste tennisanlæg i verden med skydetag på tre arenaer.

Indtil starten af 1970'erne skiftede spillestedet fra år til år, men fra 1972 blev det besluttet fremover af afholde turneringen et fast sted, og græsbanerne i Melbourne-klubben Kooyong Lawn Tennis Club blev valgt. I 1988 flyttede turneringen til et nyopført sportsanlæg i Melbourne, Flinders Park (der senere skiftede navn til Melbourne Park), og samtidig blev underlaget skiftet fra græs til hardcourt-materialet Rebound Ace. I 2008 blev underlaget skiftet til det nuværende, Plexicushion.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Mesterskabet blev spillet for første gang i 1905 i Melbourne på anlægget Warehouseman's Cricket Ground.[3] Turneringen hed oprindeligt Australasian Championships og blev arrangeret af Lawn Tennis Association of Australasia, som var tennisforbund for både Australien og New Zealand. Da forbundet blev opdelt i to separate nationale forbund overgik værtskabet til Lawn Tennis Association of Australia (LTAA) og turneringen skiftede i 1927 navn til Australian Championships. I 1968 startede tennissportens åbne æra, hvilket betød at mesterskabet fra 1969 blev spillet under navnet Australian Open.[4]

Mesterskabet blev i 1923 kategoriseret som et "major championship" af International Lawn Tennis Federation i forbindelse med beslutningen om at erstatte de tre verdensmesterskaber i tennis med fire "major championships" – de nuværende Grand Slam-turneringer. I den forbindelse ændrede arrangørerne turneringsstrukturen, så seedning blev indført.[5]

På grund af Australiens afsides beliggenhed havde turneringen i begyndelsen af det 20. århundrede imidlertid kun få udenlandske deltagere. I 1920'erne tog rejsen fra Europa til Australien ca. 45 dage. De første tennisspillere, der ankom med fly, var de amerikanske Davis Cup-spillere i november 1946.[6] Selv inden for landets grænser gjorde de lange afstande det besværligt at rejse. Eksempelvis foretog ingen spillere fra Victoria eller New South Wales den 3000 km lange togtur på tværs af landet, da turneringen blev afholdt i Perth i Western Australia. Og da turneringen blev spillet i Christchurch i New Zealand i 1906 deltog kun 10 spillere, heraf kun to australiere.[7]

De første udgaver af Australasian Championships led også under konkurrencen fra andre turneringer, der blev afholdt på samme tid i Australien og New Zealand. Alle Australiens stater og New Zealand havde på det tidspunkt også deres egne mesterskaber, og det første blev spillet allerede i 1880 under navnet Championship of the Colony of Victoria (senere skiftede navnet til Championship of Victoria).[8]

Regionens to bedste spillere – australieren Norman Brookes (som herresingletrofæet nu er opkaldt efter) og newzealænderen Tony Wilding – deltog kun et par gange i mesterskabet. Brookes spillede (og vandt) mesterskabet én gang – i 1911, mens Wilding spillede (og vandt) turneringen to gange (i 1906 og 1909). I stedet blev deres kampe i Victorian Championships eller Wimbledon-mesterskaberne brugt til at afgøre, hvilken spiller fra Australasien, der var bedst. Selv da Australasian Championships blev spillet i Hastings, New Zealand i 1912, kom den tredobbelte Wimbledon-mester Tony Wilding ikke tilbage til sit hjemland for at deltage. De lange rejser var generelt en udfording for alle spillerne på den tid. Norman Brookes rejste f.eks. kun til Europa tre gange, hvor han én gang nåede udfordingsrunden i Wimbledon-mesterskaberne og to gange vandt turneringen. Derfor fik mange topspillere aldrig spillet i Austral(as)ian Championships (eller Australian Open), herunder Doherty-brødrene, William Larned, Maurice McLoughlin, Beals Wright, Bill Johnston, Bill Tilden, René Lacoste, Henri Cochet, Bobby Riggs, Jack Kramer, Ted Schroeder, Pancho Gonzales, Budge Patty, Manuel Santana og Jan Kodeš, mens bl.a. Norman Brookes, Ellsworth Vines, Jaroslav Drobný, Manuel Orantes, Ilie Năstase og Björn Borg blot deltog én enkelt gang i løbet af deres karrierer.

Margaret Court Arena med det gamle Rebound Ace-underlag. Rod Laver Arena ses i baggrunden.
Rafael Nadal mod Philipp Kohlschreiber ved Australian Open 2010.

I 1969, hvor mesterskabet blev spillet på Milton Courts i Brisbane, var turneringen for første gang åben for alle spillere, herunder professionelle som ellers ikke tidligere havde haft lov til at deltage.[9] Turneringerne i 1969 og 1971 var forholdsvis stærkt besat, men indtil 1982 gik mange af de bedste spillere imidlertid stadig glip af mesterskabet på grund af turneringens afsides beliggenhed, den ubekvemme termin omkring jul og nytår og de forholdsvis få præmiepenge. I 1970 forbød George MacCall's National Tennis League, som beskæftigede Rod Laver, Ken Rosewall, Andrés Gimeno, Pancho Gonzales, Roy Emerson og Fred Stolle, f.eks. sine spillere at deltage i turneringen på grund af utilstrækkelige garantier, og turneringen blev i stedet vundet af Arthur Ashe.[10]

I 1983 tilmeldte Ivan Lendl, John McEnroe og Mats Wilander sig turneringen. Wilander vandt herresingletitlen[11] og begge sine singlekampe i Sveriges nederlag i Davis Cup-finalen til Australien i Kooyong kort tid efter.[12] Efter Australian Open 1983 bad International Tennis Federation Lawn Tennis Association of Australia om at skifte spillested, fordi anlægget i Kooyong på det tidspunkt var blevet utilstrækkeligt til at afholde så stor en begivenhed, og i 1988 blev turneringen for første gang spillet i det nybyggede kompleks Flinders Park (senere omdøbt til Melbourne Park).[13] Flytningen til et nyt spillested medførte også at spilleunderlaget blev skiftet fra græs til hardcourt-materialet Rebound Ace. Mats Wilander blev den eneste spiller, der vandt turneringen på både græs og hardcourt. Efter at have været i brug i 20 år blev det grønne Rebound Ace-underlag i 2008 udskiftet med et middelhurtigt[14] blåt akrylunderlag med navnet Plexicushion Prestige. Roger Federer og Serena Williams er de eneste spiller, der har vundet Australian Open på både Rebound Ace og Plexicushion.

Inden turneringen flyttede til Melbourne Park skiftede turneringens termin fra år til år, især i de tidlige år på grund af de forskellige klimaer i de skiftende værtsbyer. F.eks. blev 1919-mesterskabet afholdt i januar 1920 (1920-turneringen blev spillet i marts) og mesterskaberne i 1923 i Brisbane fandt sted i august, hvor vejret ikke var for varmt og vådt. Efter at Australien Open 1977 var blevet spillet hen over årsskiftet 1976–77, valgte arrangørerne at flytte den næste udgave af turneringen nogle dage frem, så der blev spillet endnu en Australian Open i 1977, som endte den 31. december, men det tiltrak ikke de bedste spillere. Fra 1982 til 1985 blev turneringen spillet midt i december. Så blev det besluttet at flytte terminen til midten af januar, hvilket medførte, at der ikke var nogen turnering i 1986. Siden 1987 har Australian Opens termin ligget fast i de to sidste uger i januar. Nogle af topspillerne, herunder Roger Federer og Rafael Nadal, har udtalt, at turneringen bliver spillet for hurtigt efter jul og nytår, hvilket forhindrer spillerne i at opnå deres bedste form, og de udtrykte et ønske om at flytte den til februar.[15] Sådan en ændring ville imidlertid flytte turneringens termin uden for skolernes sommerferieperiode, hvilket potentielt ville påvirke tilskuertallene.

Spillested

[redigér | rediger kildetekst]

Siden begyndelsen i 1905 er mesterskabet blevet afviket i fem forskellige australske og to newzealandske byer, jf. nedenstående tabel.[16]

Spillesteder gennem tiden
Land By Spillested Underlag År
Australien Melbourne Albert Ground Græs 1905, 1911, 1914, 1924
Kooyong Lawn Tennis Club Græs 1927, 1930, 1933, 1935, 1939, 1948, 1950, 1953,
1957, 1961, 1965, 1968, 1972–87
Melbourne Park Hardcourt[17] Siden 1988
Sydney Double Bay Græs 1908, 1919
White City Græs 1922, 1925, 1928, 1931, 1934, 1937, 1940, 1947,
1951, 1954, 1958, 1962, 1966, 1970, 1971
Adelaide Adelaide Oval Græs 1910
Memorial Drive Græs 1920, 1926, 1929, 1932, 1936, 1938, 1946, 1949,
1952, 1955, 1959, 1963, 1967
Brisbane Auchenflower Græs 1907, 1915
Milton Courts Græs 1923, 1956, 1960, 1964, 1969
Perth Zoo Courts Græs 1909
Muller Park Græs 1913
Kitchener Park Græs 1921
New Zealand Christchurch Hagley Park Græs 1906
Hastings Hastings Lawn Tennis Club Græs 1912

I 1972 blev det besluttet af afholde turneringen i Kooyong Lawn Tennis Club i Melbourne hvert år, fordi Melbourne var den af værtsbyerne, der støttede turneringen mest.[3]

Tilskuertal
År Tilskuere
2004 521.691[18]
2005 543.873[19]
2006 550.550[18]
2007 554.858[20]
2008 605.735[21]
2009 603.160[22]
2010 653.860[23]
2011 651.127[24]
2012 686.006[25]
2013 684.457[26]
2014 643.280[27]
2015 703.899[28]
2016 720.363[29]
2017 728.763[2]
2018 743.667[2]

Efter Australian Open 1983 bad International Tennis Federation Lawn Tennis Association of Australia om at skifte spillested, fordi anlægget i Kooyong på det tidspunkt var blevet utilstrækkeligt til at afholde så stor en begivenhed, og i 1988 blev turneringen for første gang spillet i det nybyggede kompleks Flinders Park (senere omdøbt til Melbourne Park).

Arrangørerne forventede, at de nye faciliteter i Melbourne Park (tidligere Flinders Park) kunne opfylde kravene til en turnering, der havde vokset sig for stor til kapaciteten i Kooyong Lawn Tennis Club. Flytningen til Melbourne Park blev en succes med det samme og medførte allerede det første år i Flinders Park en stigning i tilskuertallet på 90 % i forholdet til året før i Kooyong, hvor der havde været 140.000 tilskuere.[6]

Flytningen til et nyt spillested medførte også at spilleunderlaget blev skiftet fra græs til hardcourt-materialet Rebound Ace. Efter at have været i brug i 20 år blev det grønne Rebound Ace-underlag i 2008 udskiftet med et middelhurtigt[14] blåt akrylunderlag med navnet Plexicushion Prestige. De to primære fordele ved det nye underlag er bedre ensartethed og mindre absorbering af varme på grund af et tyndere toplag. Denne ændring blev efterfulgt af ændringer i underlaget på alle opvarmningsturneringerne til Australian Open. Ændringen var kontroversiel på grund af det nye underlags lighed med DecoTurf, som anvendes ved US Open.[30]

Endnu et skift af spillested blev forslået i 2008, hvor myndighederne i New South Wales gjorde opmærksom på deres ønske om at byde på rettighederne til at afholde turneringen, når Melbournes kontrakt udløb i 2016. Wayne Kayler-Thomson, formanden for Victorian Events Industry Council, var imidlertid fast besluttet på at beholde begiveheden i Melbourne og rettede en sønderlemmende kritik af myndighederne i New South Wales med følgende udtalelse: "It is disappointing that NSW cannot be original and seek their own events instead of trying to cannibalise other Australian cities." Efter forslaget blev fremsat, blev der i 2009 annonceret en større fornyelse af Melbourne Park, som forventes at løbe op i hundredvis af millioner af australske dollars. Melbourne Park ønskede at opgradere og øge tilskuerkapaciteten på hovedbanerne, etablere et tag over Margaret Court Arena, forbedre spillernes faciliteter, oprette en nyt hovedsæde for Tennis Australia, og etablere et delvist overdækket "town square"-område med storskærme, der viser aktuelle kampe i gang. Allerede et år senere var disse planer i det store hele blevet vedtaget, og tidligere Premier of Victoria John Brumby bekræftede Victorias regerings villighed til at bevilge A$ 363 millioner til at fuldende moderniseringerne, hvilket garanterede at begivenheden forbliver i Melbourne indtil 2036.

Præmier

[redigér | rediger kildetekst]

Præmiepenge

[redigér | rediger kildetekst]

Præmiepengene er ens for mænd og kvinder. Den samlede præmiesum for mesterskabet i 2014 var A$ 33.000.000, og præmiepengene var fordelt som følger (i australske dollars):[31]

Række Vinder Finalist Semifinalist Kvartfinalist Taber i 4. runde Taber i 3. runde Taber i 2. runde Taber i 1. runde Taber i 3. kval.runde Taber i 2. kval.runde Taber i 1. kval.runde
Single $ 2.650.000 $ 1.325.000 $ 540.000 $ 270.000 $ 135.000 $ 75.000 $ 50.000 $ 30.000 $ 14.400 $ 7.200 $ 3.600
Double[32] $ 475.000 $ 237.500 $ 118.750 $ 60.000 – $ 33.500 $ 19.500 $ 12.500 – – –
Mixed double $ 135.500 $ 67.500 $ 33.900 $ 15.500 – – $ 7.800 $ 3.800 – – –

Derudover var der i alt afsat $ 596.749 til præmier i kørestols- og opvisningsrækker, mens der var afsat $ 2.155.401 til per diem.

I 2015 var den samlede præmiesum steget til A$ 40.000.000, og præmierne var fordelt som følger (i australske dollars):[33]

Række Vinder Finalist Semifinalist Kvartfinalist Taber i 4. runde Taber i 3. runde Taber i 2. runde Taber i 1. runde Taber i 3. kval.runde Taber i 2. kval.runde Taber i 1. kval.runde
Single $ 3.100.000 $ 1.550.000 $ 650.000 $ 340.000 $ 175.000 $ 97.500 $ 60.000 $ 34.500 $ 16.000 $ 8.000 $ 4.000
Double[32] $ 575.000 $ 285.000 $ 142.500 $ 71.000 – $ 39.000 $ 23.000 $ 14.800 – – –
Mixed double $ 142.500 $ 71.500 $ 35.600 $ 16.300 – – $ 8.200 $ 4.000 – – –

Derudover var der i alt afsat $ 605.330 til præmier i kørestols- og opvisningsrækker, mens der var afsat $ 3.609.470 til per diem og trofæer.

Trofæer

[redigér | rediger kildetekst]

Navnene på vinderne indgraveres i de evigt vandrende pokaler.

Vindere

[redigér | rediger kildetekst]

Rekorder

[redigér | rediger kildetekst]

Herrer

[redigér | rediger kildetekst]
  • Flest titler (alle rækker): Adrian Quist (Australien), 13 titler.
  • Flest doubletitler: Adrian Quist (Australien), 10 titler.

Herresingle

  • Flest titler: Novak Djokovic (Serbien) 7 titler.
  • Flest titler i træk: Roy Emerson (Australien), 5 titler (1963-1967).
  • Yngste vinder: Ken Rosewall, 18 år 2 måneder (1953).
  • Ældste vinder: Ken Rosewall, 37 år 2 måneder (1972).

Damer

[redigér | rediger kildetekst]

Damesingle

  • Flest titler: Margaret Smith Court (Australien), 11 titler.
  • Flest titler i træk: Margaret Smith Court (Australien), 7 titler (1960-1966).
  • Yngste vinder: Martina Hingis, 16 år 3 måneder (1997).
  • Ældste vinder: Thelma Long, 35 år 8 måneder (1954).

Kampe

[redigér | rediger kildetekst]

Længste herresinglekampe

  • Flest partier: 93 partier, Dennis Ralston – John Newcombe 19-17 20-18 4-6 6-3 (kvartfinale 1970), 281 minutter.
  • Længst tid: 5 timer og 53 minutter, Novak Djokovic - Rafael Nadal 7-6 7-6 0-6 4-6 23-21 (finale 2012) 5–7, 6–4, 6–2, 6–7(5–7), 7–5

Længste herredoublekamp

  • 329 minutter, Pieter Aldrich / Danie Visser – Scott Davis / Robert Van't Hof 6-4 4-6 7-6 4-6 23-21 (1990) – femte sæt varede 173 minutter.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ The New York Times - By Looking to Asia, the Australian Open Found Itself (26. januar 2018) (engelsk)
  2. ^ a b c "Australian Open sets record attendance.Prize money is still a question mark". 29. januar 2018. Hentet 29. januar 2018.
  3. ^ a b "Australian Tennis Open History". Jazzsports. Arkiveret fra originalen 30. januar 2008. Hentet 22. januar 2008.
  4. ^ Australian Open - History of the Australian Open – the Grand Slam of Asia/Pacific (engelsk)
  5. ^ Unknown (9. november 1923). "Australasian Championships". The Sydney Morning Herald. Hentet 19. juli 2010.
  6. ^ a b Frank Cook (14. februar 2008). "Open began as Aussie closed shop". The Daily Telegraph. news.com.au. Arkiveret fra originalen 1. februar 2008. Hentet 22. januar 2008.
  7. ^ "Anthony Frederick Wilding "Tony"". International Tennis Hall of Fame. Arkiveret fra originalen 30. september 2007. Hentet 1. februar 2008.
  8. ^ "History of Tennis – From humble beginnings". Tennis Australia. Arkiveret fra originalen 31. januar 2008. Hentet 25. januar 2008.
  9. ^ "Milton Tennis Centre". Australian Stadiums. Arkiveret fra originalen 17. januar 2008. Hentet 25. januar 2008.
  10. ^ Nikki Tugwell (14. januar 2008). "Hewitt chases amazing slam win". The Daily Telegraph. news.com.au. Arkiveret fra originalen 1. februar 2008. Hentet 25. januar 2008.
  11. ^ Alan Trengove. "Australian Open 1983". wilandertribute.com. Hentet 19. februar 2008.
  12. ^ "World Group 1983 Final". Davis Cup. Hentet 19. februar 2008.
  13. ^ "Rebound Ace under review". The Daily Telegraph. news.com.au. 29. januar 2007. Arkiveret fra originalen 29. maj 2012. Hentet 19. februar 2008.
  14. ^ a b "List of Classified Court Surfaces". Arkiveret fra originalen 25. december 2012. Hentet 12. februar 2014.
  15. ^ Schlink, Leo (17. januar 2009). "Rafael Nadal keen to call time on early slam". Herald Sun. Australia. Arkiveret fra originalen 29. maj 2012. Hentet 18. september 2009.
  16. ^ Australian Open - Milestones Arkiveret 21. februar 2014 hos Wayback Machine (engelsk)
  17. ^ Rebound Ace i 1988-2007, Plexicushion fra 2008
  18. ^ a b Australian Open Tennis Attendance History Arkiveret 16. november 2016 hos Wayback Machine – Altius Directory
  19. ^ "Safin credits Lundgren for resurgence". Sports Illustrated. CNN. 30. januar 2005. Arkiveret fra originalen 18. januar 2008. Hentet 25. januar 2008.
  20. ^ "AO 2007: The Final Word". Tennis Australia. Arkiveret fra originalen 18. januar 2008. Hentet 25. januar 2008.
  21. ^ "The Australian Open – History of Attendance" (PDF). Australian Open. Arkiveret (PDF) fra originalen 5. september 2007. Hentet 30. januar 2008.
  22. ^ "Australian Open 2009 – the final word". Arkiveret fra originalen 27. marts 2010. Hentet 12. februar 2014.
  23. ^ "Federer wins fourth Australian Open, 16th major singles title". 31. januar 2010. Arkiveret fra originalen 5. februar 2010. Hentet 7. marts 2010.
  24. ^ "Closing notes: Australian Open 2011". 30. januar 2011. Hentet 27. januar 2012.
  25. ^ "Top 10: Memorable AO2012 moments". 29. januar 2012. Hentet 4. marts 2012.
  26. ^ "Australian Open 2013 – The Final Word". 28. januar 2013. Hentet 7. februar 2014.
  27. ^ "AO 2014 – The Final Word". 27. januar 2014. Hentet 7. februar 2014.
  28. ^ "What We Learned at The Australian Open: Murray, Maria losers". 1. februar 2015. Arkiveret fra originalen 30. juni 2015. Hentet 8. juni 2015.
  29. ^ "LARGEST EVER CROWDS ATTEND 2016 AUSTRALIAN OPEN". 1. februar 2016. Hentet 29. januar 2018.
  30. ^ Tennis court surfacer serves up two major deals Arkiveret 26. maj 2012 hos hos Archive.is
  31. ^ "Prize Money". AustralianOpen.com. Hentet 14. februar 2013.
  32. ^ a b Pr. par
  33. ^ "Prize Money". AustralianOpen.com. Hentet 22. januar 2015.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

The Concise History of Tennis:


Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Australian_Open&oldid=11768980"