Benhus

Kapel med indgang til benhus til venstre, Øsby Kirke ved Haderslev.

Knogler i Benhuset i Sedlec, der er en forstad til Kutná Hora, Tjekkiet.

Et benhus eller ossuarium er en mindre bygning på en kirkegård, hvor opgravede knogler samles.

I middelalderen og senere var det gængs praksis at have et sted, hvor man opbevarede de skeletdele, som blev opgravede, når nye grave blev gravet. Sådanne steder til opbevarelse af ben kunne enten være selvstændige bygninger, benhuse, eller tilbygninger til kirkerne. Det hensyn, som derved vistes den tidligere begravne, skyldes tanken om genopstandelsen på den yderste dag. De kan dog også have tjent som memento mori for besøgende på kirkegården.

De fleste benhuse i Norden kendes fra efterreformatorisk tid, mens kun få kendes med rødder i middelalderen. Et sådant kendes i Øsby Kirke ved Haderslev. Mulige benhuse kendes også fra Skt Olofs kyrka i Sigtuna og fra Skt Petri kyrka i Malmø. Fra Skt Clemens kyrka i Visby kendes to stenkister, hvori opgravede ben blev opbevarede, og tilsvarende kendes fra en middelalderlig kirkegård i Helsingborg samt i den middelalderlige kirke i Nedreby i Skåne.

På Island fandtes i Grágás bestemmelser om reglerne for flytning af begravede lig i tilfælde af, at kirke og kirkegård blev nedlagte, og i Egils saga kapitel 86 omtales en sådan flytning af skeletter. Ved udgravninger i 1954 på domkirkegrunden i Skálholt fandt man to kamre på skibets sydlige side, hvori fandtes skeletrester.

Litteratur

• Egon Thun, Magnús Már Lárusson, "Ossuarium" (KLNM, bind 13, sp. 48-50)
• Lasse Bendtsen, "Memento mori", Skalk, nr. 6, december 2010 side 7-10

Eksterne henvisninger

• Wikimedia Commons har flere filer relateret til Benhus

Se også

• Lapidarium
• Sekundærbegravelse
• Santa Maria della Concezione dei Cappuccini