Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Biller

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Biller
Videnskabelig klassifikation
DomæneEukaryota
RigeAnimalia (Dyr)
RækkeArthropoda (Leddyr)
KlasseInsecta (Insekter)
OrdenColeoptera
Linnaeus, 1758
Underordner
Hjælp til læsning af taksobokse
For den danske adelsslægt, se Bille (adelsslægt).
Planche med forskellige biller, Georgij Jacobson, 1905-15

Biller (Coleoptera) er en orden af insekter. Biller er karakteriseret ved at have hårde dækvinger, der skjuler flyvevingerne. Billerne har som sommerfuglene fuldstændig forvandling, dvs. de klækkes fra æggene som larver, som gennemgår et puppestadium. Først når puppen klækkes, kommer den voksne bille frem.

Beskrivelse

[redigér | rediger kildetekst]

Biller har næsten altid 4 vinger. Forrest har de ofte et sæt mere eller mindre hårde og faste forvinger, der slutter tæt om en del af rygsiden, når dyret ikke flyver. Forvingerne kaldes dækvinger eller vingedækker (elytra). Bagest findes bagvingerne, som er klare flyvevinger, der i hvilestilling ligger foldet sammen under dækvingerne. Munddelene er bidende.[1] Mellem underlæben og overlæben findes et par kindbakker og et par kæber. Kæben bærer den oftest 4-leddede kæbepalpe. På underlæben findes det tredje par munddele, nemlig tungen, et oftest manglende par bitunger og et par oftest 3-leddede læbepalper.[2]

Brystpartiet (thorax) består af tre led, nemlig første, anden og tredje brystring, hvis rygdele kaldes henholdsvis pronotum, mesonotum og metanotum. Pronotum er synligt, mens oversiden af de to andre brystringe er dækket af vingedækkerne. Dog er et lille ofte trekantet midtparti af mesonotum, kaldet rygskjoldet (scutellum), i reglen frit.[2]

Benene, et par på hver brystring, består af hofte, hoftering, lår, skineben og fod, hvis endeled oftest har to kløer. Foden kan bestå af op til fem led. Bagkroppens ringe består af rygled og bugled. De rygled, der er dækket af vingedækkerne, er oftest svagt kitiniserede. Det sidste, ofte udækkede, rygled kaldes pygidium.[2]

Skematisk oversigt af bille, her en rovbille (Staphylinidae): A. Hoved B. Thorax C. Bagkrop, 1. Følehorn 2. Kindbakker 3. Overlæbe 4. Kæbepalper 5. Mundskjold 6. Pande 7. Isse 8. Pronotum 9. Scutellum 10. Vingedække 11. Bagkrop 12. Åbning til trachea 13. Forben 14. Mellemben 15. Bagben.

Systematik

[redigér | rediger kildetekst]

Det meget store antal billearter giver særlige problemer for klassificering. Nogle familier indeholder titusindvis af arter og skal opdeles i underfamilier og stammer. Ordenen biller inddeles i fire underordener. To underordener er meget små og anses for at være de mest primitive, nemlig Archostemata og Myxophaga. De to store underordener er Polyphaga (”de altædende”) og Adephaga (”de glubske”). Polyphaga og Adephaga adskiller sig fra hinanden gennem udformningen af visse indre organer (testiklerne, penis, æggestokkene og de Malpighiske rør) og af flyvevingernes ribbenet, dels i visse karakterer i larvestadiet.[3] Fx har larverne hos Adephaga tre par veludviklede ben, medens larverne hos Polyphaga har reducerede eller ingen lemmer.

Polyphaga er den største underorden, og indeholder mere end 300.000 beskrevne arter i mere end 170 familier, herunder rovbiller (Staphylinidae), skarabæer (Scarabaeidae), oliebiller (Meloidae), hjortebiller (Lucanidae) og snudebiller (Curculionidae).[4][5] Disse billegrupper kan identificeres ved tilstedeværelsen af cervikale skleritter (hærdede dele af hovedet brugt som fastgørelsespunkter for muskler) som er fraværende i de andre underordner.[6]

Diagram af en løbebille (Harpalus sp.) set fra underside. Løbebiller tilhører Adephaga, en af to underordener af biller. Typisk for Adephaga er at bagkroppens bagerste hoftepar (coxae; q’’’ på figuren) dækker hele den midterste del af det første abdominale segment (v på figuren).

Adephaga indeholder omkring 10 familier af overvejende rovdyr, herunder løbebiller (Carabidae), vandkalve (Dytiscidae) og hvirvlere (Gyrinidae). Disse insekter har 5-leddede fødder og bagkroppens 3 første bugled er sammenvoksede til et enkelt led, som bagbenenes hoftepar (hoften eller coxa er det basale led i billens ben) når helt ind til midten af, og desuden strækker sig ned over og dækker midten af det første abdominale segment.[3][7]Testiklerne er desuden rørformede.[7]

Archostemata indeholder fire familier af hovedsageligt træædende biller, inklusive Cupedidae og Micromalthidae.[8] Archostemata kendetegnes ved at have en lille tværgående plade kaldet metatrochantin foran hver af bagbenenes coxae (hofter).[9]

Myxophaga indeholder omkring 65 beskrevne arter i fire familier, for det meste meget små, bl.a. Hydroscaphidae og slægten Sphaerius.[10] Myxophaga-billerne er små og lever for det meste af alger. Deres munddele er karakteristiske ved at mangle galea, et vedhæng på mandiblerne (kindbakkerne), og de har en mobil tand på deres venstre mandibel.[11]

Indbyrdes slægtskab

[redigér | rediger kildetekst]

Biller er karakteristiske ved at have dækvinger (flertal: elytra; ental: elytron), der er modificerede og hærdede forvinger. Konsistensen af denne og andre morfologiske karakterer indikerer at alle biller har en fælles stamform, og dermed udgør en monofyletisk gruppe, selvom der har været tvivl om det indbyrdes slægtskab mellem de fire underordener: Archostemata, Myxophaga, Adephaga og Polyphaga.[12][13][14][15][16]

Viftevinger (Strepsiptera), der er en orden af insekter, der er endoparasitter i andre insekter, menes at være en søstergruppe til billerne, der blev splittet fra dem i tidlig Perm.[15][17][18][19]

Molekylær fylogeni

[redigér | rediger kildetekst]

Molekylær fylogenetisk analyse har bekræftet, at billerne udgør en monofyletisk gruppe. Duane McKenna et al. (2015) analyserede DNA-sekvenserne for otte gener i 367 arter fra 172 af 183 billefamilier. De delte Adephaga i 2 naturlige grupper (klader), Hydradephaga og Geadephaga. Polyfagerne så ud til at have haft deres oprindelse i Trias, medens de fleste eksisterende billefamilier lod til at være opstået i Kridttiden.[19] I et studie fra 2018 blev DNA-sekvenser analyseret for 95 proteinkodende gener i 373 billearter (fra ca. 67% af alle billefamilier). Dette studie konkluderede, at specielt de planteædende biller udviklede sig i Kridttiden, en periode hvor frøplanterne også udviklede sig voldsomt, og foreslog at evolutionen af planter og biller på den måde vekselvirkede med hinanden.[20] Analysen viste desuden at Archostemata og Myxophaga udvikledes først, fulgt af Adephaga og tilsidst Polyphaga

Kladogrammet nedenfor er baseret på McKenna (2015).[19] Antallet af arter i hver gruppe (hovedsagelig superfamilier) ) vises i parentes og fed skrift, hvis over 10.000.[21] Danske navne er angivet, hvor det er muligt. Oprindelsesdatoer for større grupper er vist i kursiv for millioner af år siden (mya).[21]

Coleoptera

240 mya

Archostemata 160 mya (40)



Myxophaga 220 mya (94)



Adephaga

Hydradephaga (5.560) f.eks. Dytiscidae (vandkalve)



Geadephaga (35.000) f.eks. Carabidae (løbebiller)




Polyphaga

Scirtoidea (800) + Derodontoidea (29) 200 mya





Staphylinidae 195 mya (48.000, rovbiller)




Scarabaeoidea 145 mya (35.000, torbister, hjortebiller osv.)




Hydrophiloidea (2.800)



Histeroidea (3.800)






Elateriformia

Nosodendridae (70)




Dascilloidea (180)




Buprestoidea (14.000, pragtbiller)




Byrrhoidea (400)



Elateroidea (23.000, bl.a. ildfluer)






190 mya


Bostrichoidea (3150)


Cucujiformia

Coccinelloidea (6.000, mariehøns)




Tenebrionoidea 180 mya (35.000) og Lymexyloidea




Cleroidea (9.900)




Cucujoidea (8.000)


Phytophaga
Chrysomeloidea

Chrysomelidae (35.000, bladbiller)



Cerambycidae (25.000, træbukke)




Curculionoidea (97.000, snudebiller)













Danske biller

[redigér | rediger kildetekst]
Nærbillede af en Dorcus parallelipipedus.

I Danmark forekommer næsten 4 000 arter[22] af biller fordelt på omkring 106 billefamilier:[23]

Myxophaga

Adephaga

Polyphaga

Scarabaeoidea

Phytophaga

Der er er ifølge udgivelsen i 2012 af fundlisten over Danmarks biller i tidsskriftet "Entomologiske Meddelelser" fundet 3 815 billearter i Danmark.[24] Her er nogle eksempler:

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Kilder og eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Hans Hvass (red.), Danmarks Dyreverden, bind 3, Hvirvelløse dyr, side 28-29. 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978. ISBN 87-423-0076-2.
  2. ^ a b c Danmarks Fauna. Victor Hansen og Sv. G Larsson. Biller XIX. Almindelig del GEC Gads Forlag. København 1957.
  3. ^ a b Victor Hansen (1922) Danmarks Fauna. Biller v. Aadselbiller, Stumpbiller m.m. G.E.C. Gads Forlag, København.
  4. ^ Hunt, T.; Bergsten, J.; Levkanicova, Z.; Papadopoulou, A.; John, O. S.; Wild, R.; Hammond, P. M.; Ahrens, D.; Balke, M.; Caterino, M. S.; Gómez-Zurita, J.; Ribera, I; Barraclough, T. G.; Bocakova, M.; Bocak, L; Vogler, A. P. (2007). "A Comprehensive Phylogeny of Beetles Reveals the Evolutionary Origins of a Superradiation". Science. 318 (5858): 1913-1916. Bibcode:2007Sci...318.1913H. doi:10.1126/science.1146954. ISSN 0036-8075. PMID 18096805. S2CID 19392955.
  5. ^ Maddison, D. R. (1995). "Polyphaga". Tree of Life web project. Arkiveret fra originalen 7. marts 2016. Hentet 27. februar 2016.
  6. ^ Beutel, R. G.; Lawrence, J. F. (2005). "4. Coleoptera (Morphology)". I Kristensen, N. P.; Beutel, R. G. (red.). Handbook of Zoology, Band 4: Arthropoda, 2: Insecta, Coleoptera, Beetles. Volume 1: Morphology and Systematics (Archostemata, Adephaga, Myxophaga, Polyphaga partim). s. 23. ISBN 978-3-11-017130-3.
  7. ^ a b Beutel, R. G.; Ribera, I. (2005). "7. Adephaga Schellenberg, 1806". I Kristensen, N. P.; Beutel, R. G. (red.). Handbook of Zoology, Band 4: Arthropoda, 2: Insecta, Coleoptera, Beetles. Volume 1: Morphology and Systematics (Archostemata, Adephaga, Myxophaga, Polyphaga partim). s. 54. ISBN 978-3-11-017130-3.
  8. ^ "Suborder Archostemata – Reticulated and Telephone-pole Beetles". BugGuide. 2006. Hentet 2017-01-26.
  9. ^ Lawrence, John F.; Ślipiński, Adam (2013). Australian Beetles. Morphology, Classification and Keys. CSIRO. s. 1-16. ISBN 978-0-643-09728-5.
  10. ^ Mesaros, Gabor (2013). "Sphaeriusidae (Coleoptera, Myxophaga): A new beetle family to the fauna of Serbia". Bulletin of the Natural History Museum (6): 71-74. doi:10.5937/bnhmb1306071m.
  11. ^ Beutel, Rolf G.; Leschen, Richard (2005). Handbook of Zoology. Volume 4. Part 38. Arthropoda. Morphology and Systematics (Archostemata, Adephaga, Myxophaga, Polyphaga partim). Walter de Gruyter. s. 43.
  12. ^ Whiting, Michael F. (2002). "Phylogeny of the holometabolous insect orders: molecular evidence". Zoologica Scripta. 31 (1): 3-15. doi:10.1046/j.0300-3256.2001.00093.x. S2CID 45544978.
  13. ^ McHugh, Joseph V.; Liebherr, James K. (2009). "Coleoptera". I Vincent H. Resh; Ring T. Cardé (red.). Encyclopedia of Insects (2nd udgave). Academic Press. s. 183–201. ISBN 978-0-12-374144-8.
  14. ^ Beutel, R.; Haas, F. (2000). "Phylogenetic relationships of the suborders of Coleoptera (Insecta)". Cladistics. 16 (1): 103-141. doi:10.1111/j.1096-0031.2000.tb00350.x. PMID 34902922. S2CID 56131113.
  15. ^ a b Kukalová-Peck, J.; Lawrence, J. F. (1993). "Evolution of the hind wing in Coleoptera". Canadian Entomologist. 125 (2): 181-258. doi:10.4039/Ent125181-2. S2CID 52888506.
  16. ^ Maddison, D. R.; Moore, W.; Baker, M. D.; Ellis, T. M.; Ober, K. A.; Cannone, J. J.; Gutell, R. R. (2009). "Monophyly of terrestrial adephagan beetles as indicated by three nuclear genes (Coleoptera: Carabidae and Trachypachidae)". Zoologica Scripta. 38 (1): 43-62. doi:10.1111/j.1463-6409.2008.00359.x. PMC 2752903. PMID 19789725.
  17. ^ Maddison, David R. (11. september 2000). "Coleoptera. Beetle". Tree of Life Web Project. tolweb.org. Hentet 18. marts 2011.
  18. ^ Niehuis, Oliver; Hartig, Gerrit; Grath, Sonja; et al. (2012). "Genomic and Morphological Evidence Converge to Resolve the Enigma of Strepsiptera". Current Biology. 22 (14): 1309-1313. doi:10.1016/j.cub.2012.05.018. PMID 22704986.
  19. ^ a b c McKenna, Duane D.; Wild, Alexander L.; et al. (2015). "The beetle tree of life reveals that Coleoptera survived end-Permian mass extinction to diversify during the Cretaceous terrestrial revolution". Systematic Entomology. 40 (4): 835-880. doi:10.1111/syen.12132.
  20. ^ Zhang SQ, Che LH, Li Y, Dan Liang, Pang H, Ślipiński A, Zhang P (2018) Evolutionary history of Coleoptera revealed by extensive sampling of genes and species. Nature Communications 9: 205. doi: 10.1038/s41467-017-02644-4.
  21. ^ a b Hunt, Toby; et al. (2007). "A Comprehensive Phylogeny of Beetles Reveals the Evolutionary Origins of a Superradiation". Science. 318 (5858): 1913-19116. Bibcode:2007Sci...318.1913H. doi:10.1126/science.1146954. PMID 18096805. S2CID 19392955.
  22. ^ Danmarks BilleBank. danbiller.dk , Hentet 22. oktober 2023.
  23. ^ Biller. naturbasen.dk, Hentet 22. oktober 2023.
  24. ^ Hansen M, Jørum P, Kaae ME ( 2010. Fund af biller i Danmark, 2010 og 2011 (Coleoptera) Arkiveret 30. oktober 2023 hos Wayback Machine. Entomologiske Meddelelser 80: 127-156.
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Biller&oldid=11849418"