Chancery Lane Station
Chancery Lane Station | |||
---|---|---|---|
Overblik | |||
Land | Storbritannien | ||
Tidligere navn(e) | Chancery Lane (Grays Inn) (1934) | ||
Kommune | Camden | ||
Jernbane | Central line | ||
Nabostationer | St. Paul's Station, Holborn Station | ||
Åbningsdato | 30. juli 1900 | ||
Takstzone | 1 | ||
Perronspor | 2 | ||
Koordinater | 51°31′4.8″N 0°6′39.6″V / 51.518000°N 0.111000°V | ||
Transport | |||
Operatører | London Underground | ||
Passagertal | |||
London Underground[1] | |||
2007 | 14,771 mio. | ||
2008 | 15,39 mio. | ||
2009 | 14,789 mio. | ||
2010 | 15,28 mio. | ||
Information med symbolet hentes fra Wikidata. |
Chancery Lane Station er en London Underground-station i det centrale London. Den er på Central line mellem St. Paul's og Holborn Stationer. Beliggenheden er i krydset mellem High Holborn, Hatton Garden og Gray's Inn Road, med indgange fra gangtunneler, der giver adgang til billetkontoret under kørebanen. Stationen ligger i takstzone 1.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Station blev åbnet af Central London Railway (CLR) den 30. juli 1900.[2] Den nuværende stationsindgang er ikke den oprindelige. Den oprindelige, nu ubenyttede stationsbygning er på nordsiden af High Holborn ved nr. 31–33,[3]cirka 120 m mod vest, tættere på High Holborns skæring med Chancery Lane. Oprindeligt foregik adgang mellem gade og perron med fire elevatore, men stationen blev ombygget i begyndelsen af 1930'erne for at installere rulletrapper.[4] Det var ikke muligt at anlægge rulletrappeskakterne mellem perronerne og den eksisterende indgang, så der blev bygget en ny cut-and-cover-billethal under vejkrydset. Den nye stationsindgang blev første gang benyttet den 25. juni 1934.[4] Den gamle indgangsbygning blev overflødig, og, i anerkendelse af de nye indganges beliggenhed, blev stationen omdøbt Chancery Lane (Gray's Inn), selvom suffikset hurtigt blev droppet igen.[2]
Da CLR udgravede tunnelerne, blev linjeføringen ført udenom bygninger på overfladen, for at begrænse risikoen til disse fra vibrationer. Ved Chancery Lane er den østgående tunnel placeret ovenpå den vestgående.[5]
Det er en af otte London Underground-stationer, der har dybtliggende beskyttelseskældre under sig. Efter 2. verdenskrig blev denne ændret til Kingsway telefoncentral. Adgang til kælderen skete gennem den oprindelige stationsbygning og elevatorskakte, så vel som mindre indgange i Furnival Street og Took's Court.[3]
Bemærkelsesværdige begivenheder
[redigér | rediger kildetekst]Den 25. januar 2003 afsporede et tog ved Chancery Lane, da en motor frigjorde sig fra toget. 32 passagerer kom til skade. Hele Central line og også Waterloo & City line (der også benytter 1992-materielet) blev lukket, mens årsagen til fejlen blev fastlagt og passende ændringer blev udført på togene.
Transportforbindelser
[redigér | rediger kildetekst]London buslinjer 8, 25, 17, 45, 242, 341, 521 og N8.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Østgående perron, set mod vest
-
Vestgående perron, set mod øst
-
Netværkets korteste rulletrappe
-
Rondel på østgående perron
-
Sydlige indgang
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Customer metrics: entries and exits". London Underground performance update. Transport for London. 2003-2010. Hentet 8. maj 2011.
- ^ a b Rose, Douglas (1999). The London Underground, A Diagrammatic History. Douglas Rose/Capital Transport. ISBN 1-85414-219-4.
- ^ a b Emmerson, Andrew; Tony Beard (2004). London's Secret Tubes. Capital Transport. s. 170. ISBN 1-85414-283-6.
- ^ a b Connor, J.E. (1999). London's Disused Underground Stations. Capital Transport. s. 122. ISBN 1-85414-250-X.
- ^ Clive's Underground Line Guides, Central Line, Layout
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- London Transport Museum fotografisk arkiv Arkiveret 14. februar 2012 hos Wayback Machine
- Chancery Lane, 1914 Arkiveret 2. april 2015 hos Wayback Machine
- Cut-and-cover-billethal, 1934 Arkiveret 6. juni 2012 hos Wayback Machine
- Gangtunnelsindgang på hjørnet af Gray's Inn Road, 1934 Arkiveret 6. juni 2012 hos Wayback Machine
Foregående station | London Underground | Efterfølgende station | ||
---|---|---|---|---|