Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Demonym

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Et demonym (fra det græske demos: befolkning) er en retorisk betegnelse for befolkningen eller et enkelt medlem af den inden for et bestemt geografisk område som et land eller en by. Et demonym er oftest afledt af det tilhørende toponym, hvilket kan ses i Danmark, hvor befolkningen kaldes danskere og i København, hvor befolkningen kaldes københavnere.

Betegnelsen "demonym" blev opfundet i 1997 af amerikaneren Paul Dickson og er omtalt første gang i hans bog Labels for Locals.[kilde mangler] Den er ikke ret udbredt og citeres ikke i mange ordbøger.[kilde mangler] På dansk bruges ordet "indbyggerbetegnelse" om begrebet.[1]

Danske demonymer

[redigér | rediger kildetekst]

På dansk skrives demonymer ikke med stort begyndelsesbogstav, som på engelsk. Hvis der i toponymet indgår bindestreg eller mellemrum, bortfalder de (New Yorknewyorker).

Der er udfærdiget ordlister for alle verdens lande som en fællesnordisk liste fra 1973.[2]

Danske demonymers afledningsendelser

[redigér | rediger kildetekst]

Demonymer kan have mange forskellige suffikser. De erstatter ofte de tilhørende toponymers endelser (eksempelvis Rusland → russer).

Bemærk at demonymer undertiden også er kønsbestemte. Således er der eksempelvis to demonymer tilhørende Romerriget, hvor mændene kaldes romere og kvinderne romerinder, og England, hvor kvinderne hændelsesvis omtales englænderinder.

[redigér | rediger kildetekst]
  • Vibeke Dalberg (1988), "Indbyggerbetegnelser i dansk", Mål og Mæle, 12 (3): 5-10Wikidata Q66615247
  • John V. Jensen (1. januar 2008), "Købstadslatin eller nationalromantik?", Fra Ribe Amt: 32-46Wikidata Q80109578
  • Indbyggerbetegnelser Arkiveret 11. november 2020 hos Wayback Machine, sproget.dk
  1. ^ Vibeke Dalberg (1988), "Indbyggerbetegnelser i dansk", Mål og Mæle, 12 (3): 5-10Wikidata Q66615247
  2. ^ Redaktionen (1. januar 1973), "Navne på stater. Nationalitetsbetegnelser", Sprog i Norden, 4 (1): 75-107Wikidata Q104831636