Den Grønne Sti
Den Grønne Sti er en del af cykelrute 51. Betegnelsen dækker oftest den Frederiksbergske del af ruten, men i nogle fremstillinger også dens fortsættelser i Københavns Kommune: Fra Åbuen fortsætter stien mod nord som Nørrebroruten, og fra Frederiksbergs sydgrænse fortsætter den til Valby Langgade.
Banetracéet
[redigér | rediger kildetekst]På 6 km mellem Roskildevej og Tagensvej følger cykelruten banetracéet fra den indre godsringbane, der blev nedlagt i 1930.
I forbindelse med anlægget af Københavns anden hovedbanegård i 1864 blev Roskilde-banen forlagt, så den gik via Frederiksberg i stedet for Valby. Da den nuværende (tredje) hovedbanegård blev taget i brug i 1911, skulle Roskilde-banen igen gå via Valby. Strækningen København-Frederiksberg blev nedlagt, og strækningen Frederiksberg-Vigerslev blev reduceret til godsbane. Den blev en del af godsbanen Valby Langgade-Roskildevej-Frederiksberg-den ældste Nørrebro Station-Lyngbyvej. Den blev nedlagt, da den blev afløst af Godsringbanen, som går længere ude via den nuværende Nørrebro Station.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Også på banetracé fra Valby Langgade hertil
-
Ved Kronprinsensvej
-
I den østlige ende af Hostrupsvej
-
Cykelbroen Åbuen over Åboulevarden
Eksterne kilder/henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Den Grønne Sti Arkiveret 22. juni 2012 hos Wayback Machine på OpenStreetMap
- Den Grønne Sti på Frederiksberg Kommunes website
- Oplev Byen: Den Grønne Sti Arkiveret 13. juni 2018 hos Wayback Machine
- Signalposten 1963/5 Arkiveret 13. juni 2018 hos Wayback Machine, s. 53 f.
- Niels Jensen: Danske jernbaner 1847-1972, J.Fr. Clausens Forlag 1972, s. 26-28: Frederiksberg-Vigerslev