Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Diskussion:Energi i Danmark

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Forældede tabeller

[rediger kildetekst]

Jeg har i dag opdateret det meste af teksten i denne artikel, der var forældet på en del punkter. Jeg har dog ikke gjort noget ved de to tabeller i afsnittet "Energistatistik" om hhv. "Energi i Danmark" og "Energiforbrug i Danmark", men de er ligeledes forældede med de seneste tal fra hhv. 2013 og 2018. Der er tilsyneladende ikke nogen, der føler sig tilskyndet til at vedligeholde dem regelmæssigt. Jeg synes, det skæmmer artiklen at have tabeller, hvor man alligevel ikke kan se, hvordan situationen er i dag - det virker værre end ikke at have tabellen med overhovedet, fordi det udstiller, at artiklen ikke er up to date og dermed giver læseren mindre tillid til hele artiklens indhold i det hele taget. Jeg foreslår derfor at slette (evt. udkommentere) de to tabeller, hvis ingen protesterer (eller opdaterer tallene til 2023). Økonom (diskussion) 28. dec. 2024, 17:05 (CET)[svar]

@Økonom: Tak fordi du har givet artiklen en overhaling. Jeg synes det er ok at slette en tabel med data, som er 10 år gammelt. Hvis nogen mener informationen er relevant, så kan man jo bare indsætte en ny tabel med opdaterede tal. Mvh. Toxophilus (diskussion) 29. dec. 2024, 19:55 (CET)[svar]
Jeg har nu slettet de nævnte tabeller. Ønsker nogen på et tidspunkt at opdatere tabellerne til de tal, der gælder i dag, og derpå genindsætte dem i artiklen, kan de findes frem fra artikelhistorikken. Økonom (diskussion) 7. jan. 2025, 08:50 (CET)[svar]