Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Durham Cathedral

Koordinater: 54°46′25.543″N 1°34′34.612″V / 54.77376194°N 1.57628111°V / 54.77376194; -1.57628111
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
UNESCO Verdensarvsområde
Durham Cathedral
Land Storbritannien
TypeKultur
Kriteriumii, iv, vi
Reference370
RegionUNESCO's Verdensarvsliste (Europa)
Indskrevet1986 (10. session)

Durham Cathedral er en domkirke i Durham i Nordengland, som blev bygget til ære for Skt. Cuthbert. Hans relikvier ligger i et kapel bag højalteret med indgang fra De ni altres kapel. Munken Beda nedskrev en del om Cuthberts liv, og Bedas relikvier findes i kirken.

Byggehistorie

[redigér | rediger kildetekst]

I 1093 begyndte biskop Wilhelm byggeriet af den nuværende kirke. Skibet og transeptet blev bygget 10931133, og så fulgte resten af kirken. Kapitelhuset blev bygget mellem 1133 og 1141. Galileakapellet, hvor Bedas relikvier er opbevaret, mellem 1175 og 1189 og De ni altres kapel 12421274.

Beskrivelse af kirken

[redigér | rediger kildetekst]
Durham Cathedrals interiør.

Kirken er 120 m lang og blandt de største middelalderkirker i Europa. Kirken har hvælv og er et af de tidligste eksempler på systematisk brug af krydshvælv med ribber over et treetagers midterskib med arkader, triforium og klerestorie. Pilarerne veksler i størrelse med knipper af søjler, pilastre fæstet til en kerne og en cylindrisk søjle. Det gør midterskibet i Durham til et af de fineste i den romanske arkitektur.

Galileakapellet

[redigér | rediger kildetekst]
Vægmaleri i Galilæakapellet, muligvis Skt. Cuthbert
Galilæakapellet

Galilæakapellet har fået navnet, fordi processionen ved slutningen af søndagsmessen ender her og symboliserer Jesu tilbagekomst til Galilæa efter opstandelsen. Galilæakapellet er kirkens kapel viet til Maria. De er sædvanligvis i østenden bag koret, men i Durham var fundamenterne usikre her, og væggene begyndte at gå i stykker. Det blev taget som tegn på at Skt. Cuthbert ikke ønskede kvinder nær sine relikvier, så kapellet blev flyttet til vestenden. I kapellet er der kalkmalerier fra 1300-tallet. Ved siden af alteret findes et af en biskop, som kan være Skt. Cuthbert. Han bærer en hyrdestav, for han anses som kirkens hyrde.

Kapitelhuset blev brugt under indspilningen af Harry Potter-filmene og var da klasseværelse.

grundplan.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Pevsner, Nikolaus, The Buildings of England, County Durham, London 1953
  • Durham Cathedral, Jarrold Publishing 2000

54°46′25.543″N 1°34′34.612″V / 54.77376194°N 1.57628111°V / 54.77376194; -1.57628111

Spire
Denne artikel om britisk geografi er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den.