Dybdepløjning
(NRCS_Photo_Gallery).jpg)
Dybdepløjning eller reolpløjning når dybt ned i jordlaget med et klo-lignende plovskær. Det anvendes i jorder med et kraftigt allag eller jorder, der lider af traktose.
I 1900-tallet dybdepløjede man store hede-områder i Danmark, da det var nødvendigt at gennembryde det hårde og vandtætte al-lag for at dyrkede jordene. Et eksempel er bl.a. jordene nord for Ølgod, hvor man i 1950erne benyttede 2 stk. bæltedrevne traktorer til at trække plovene, der gik omkring 1 meter ned. På den måde brød man igennem Al laget. Senere plantede man læhegn og i dag er der fin agerjord.
Dybdepløjninger anvendes også i visse tilfælde ved skovrejsninger.
Negative påvirkninger
[redigér | rediger kildetekst]Dybdepløjninger er ofte et stort problem for især arkæologien, idet vigtige arkæologiske lag i store områder herved ødelægges eller helt fjernes for altid.[1]
Noter
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Naturgenopretning og Kulturvandalisme (kronik) Arkiveret 8. maj 2013 hos Wayback Machine Jørgen Ilkjær, dr.phil. (Moesgård Museum)
| Dyrkningssystem |  | |
|---|---|---|
| Besiddelsesforholdet | ||
| Ejendomsenheder | ||
| Bebyggelsesforhold | ||
| Godser | ||
| Afgrøder | ||
| Husdyr | ||
| Redskaber | ||
| Landbrugshistorie | ||
| Dansk landbohistorie |
| |
| Afledte begreber | ||
Se også: | ||
 | Spire Denne artikel om landbrug er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |