Frederik Sødring
 | Denne artikel eller dette afsnit er forældet. Teksten er helt eller delvist kopieret fra en gammel udgave af Dansk Biografisk Leksikon, og det er rimeligt at formode, at der findes nyere viden om emnet. (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |  |
| Frederik Sødring Den danske guldalder | |
|---|---|
 Christen Købke, Landskabsmaleren Frederik Sødring, 1832, Den Hirschsprungske Samling | |
| Personlig information | |
| Født | 31. maj 1809  Aalborg, Danmark |
| Død | 18. april 1862 (52 år) Hellerup, Danmark |
| Uddannelse og virke | |
| Uddannelsessted | Det Kongelige Danske Kunstakademi |
| Elev af | J.P. Møller, C.W. Eckersberg |
| Beskæftigelse | Kunstmaler, landskabsmaler, kunstner |
| Arbejdssted | Giske |
| Kendte værker | Sommerspiret på Møns Klint. Måneskin |
| Genre | Landskabsmaleri |
Information med symbolet  hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. | |
Frederik Hansen Sødring eller Frederik Sødring (31. maj 1809 i Aalborg – 18. april 1862 i Hellerup) var landskabsmaler, legatstifter og søn af købmand Peder Hansen Sødring (d. 1839) og Ane Dorthea født Jepsen (d. 1842).
En del af sin barndom tilbragte han med sine forældre i Norge, men kom 1825 på Kunstakademiet i København, som han gennemgik, samtidig med at han arbejdede ved håndværket. Jens Peter Møller var hans første vejleder i landskabskunsten, men en stærkere påvirkning modtog han dog af J.C. Dahl; to kopier efter billeder af denne kunstner var i 1828 det første, han udstillede. Sine studier malede han 1829-31, i hvilken periode han dog også udførte et og andet på kortere besøg i Norge, mest på Sjælland og Møen; 1832-36 hentede han sine fleste motiver fra Sydsverige og Norge, i det han dog sidstnævnte år rejste til Tyskland, hvor han, især i München, studerede et par år, og hvorfra han til udstillingerne hjemsendte adskillige, til dels ret omfangsrige, billeder; også efter sin hjemkomst vedblev han at udstille malerier efter sine studier fra Rhinegnene, Sydtyskland og Tyrol. Agreeret ved Akademiet blev han, der dog aldrig nåede at blive medlem, i 1842. 9. august samme år ægtede han Henriette Marie de Bang (1809 – 1855), datter af ejeren af herregården Sparresholm ved Næstved Niels de Bang (1776 – 1815) og Cathrine Amalie Henriette født Callisen. Med sin hustru fik han en ret betydelig medgift, der satte ham i stand til ved sin død, 18. april 1862, at efterlade Kunstakademiet 30000 rigsdaler, af hvis renter 200 Kr. som Den Sødringske Opmuntringspræmie ved hvert års Charlottenborgudstilling tildeles en yngre landskabsmaler; de øvrige renter anvendes til understøttelse af ældre landskabsmalere og deres enker og uddeles på livstid. Af Sødrings arbejder købtes i årenes løb fem af staten; intet af dem er dog ophængt i Nationalgalleriet, et, Parti af Marmorpladsen i København, findes på Museet i Aarhus. Sødring var en samvittighedsfuld og vel udviklet, men ikke meget selvstændig kunstner. I kompositionen er han påvirket af J.C. Dahl, i farven, der ofte er helt konventionel, af tidens Münchener-skole.
Begravet på Gentofte Kirkegård.
|
Denne artikel bygger hovedsagelig på biografi(er) af Sigurd Müller i 1. udgave af Dansk Biografisk Leksikon, 17. bind, side 34, udgivet af C.F. Bricka, Gyldendal (1887–1905). |
