Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Fredrik Bajer

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fredrik Bajer
Fredrik Bajer
Foto: Edvard Møller
Personlig information
FødtFredrik Beÿer Rediger på Wikidata
21. april 1837 Rediger på Wikidata
Vester Egede, Danmark Rediger på Wikidata
Død22. januar 1922 (84 år) Rediger på Wikidata
København, Danmark Rediger på Wikidata
GravstedBispebjerg Kirkegård Rediger på Wikidata
Politisk partiDet forenede Venstre Rediger på Wikidata
ÆgtefælleMatilde Bajer (1867-1922) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedSorø Akademi (1848-1854) Rediger på Wikidata
BeskæftigelseFredsaktivist, kvinderetsforkæmper, forfatter, lærer, politiker Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserNobels fredspris (1908) Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Nobels fredspris
1908
Den evige Fred

Fredrik Bajer (født 21. april 1837 i Vester Egede ved Næstved, død 22. januar 1922 i København) var en dansk officer, forfatter, lærer og pacifistisk politiker, der sammen med svenskeren Klas Pontus Arnoldson modtog Nobels Fredspris i 1908.

Fredrik Bajer var søn af præsten Alfred Bajer (1807-1880) og Cecilie Louise Crone (1815-1900), forældrene blev gift i 1836, og Fredrik var den ældste af en søskendeflok på fire. Ved fødslen stod navnet i kirkebogen som: Fredrik Beÿer.[1]

Fredrik Bajer var elev på Sorø Akademi fra 1848 til 1854, men kort før studentereksamen gik han ud af skolen for at få en officersuddannelse. Han deltog som løjtnant i krigen 1864 mod Preussen og Østrig og blev premierløjtnant. I 1865 trådte han ud af hæren for at engagere sig i fredsarbejdet. Han slog sig ned i København, hvor han ernærede sig og sin familie som lærer, oversætter og forfatter.

I 1867 indtrådte Bajer i Frédéric Passys Internationale Fredsliga og arbejdede for denne i Skandinavien.

I 1872 blev Bajer valgt til Folketinget for Det forenede Venstre, hvor han havde sæde indtil 1895. I det politiske arbejde var han især aktiv i sociale og ligestillingsspørgsmål. Han gik desuden ind for forholdstalsvalg, frihandel og for et militsforsvar i stedet for den traditionelle hær.

Fredrik Bajer og hans ægtefælle, kvindesagsforkæmperen Matilde Bajer kørte et tæt politisk parløb. Matilde Bajer var blandt medstifterne Dansk Kvindesamfund i 1871 og dets første formand.[2]

Fredrik Bajer var stifter af Nordens Fristats-Samfund[3] og redaktør af dettes blad Folkevennen 1877-1879.[kilde mangler]

Fredrik Bajer var ophavsmand til et omfattende forfatterskab om voldgift og liberalt fredsarbejde.

I 1882 stiftede Bajer Foreningen til Danmarks Nevtralisering, senere kaldet Dansk Fredsforening, som han var formand for fra 1884 til 1892.

I 1891 var Bajer medinitiativtager til Det internationale Fredskontor med hovedkvarter i Bern, som han var præsident for indtil 1907, derefter ærespræsident. Han deltog i fredskongresserne i Den Internationale Liga for Fred og Frihed, i de nationale skandinaviske fredskongresser og i næsten alle verdensfredskongresser.

Da han modtog Nobels fredspris udtrykte han kritik af fredsbevægelsernes mangelfulde organisation. Da 1. verdenskrig brød ud i 1914 og dermed skuffede de idealer, han havde arbejdet for, var han ikke længere aktiv i fredsarbejdet.

Hans efterladte papirer findes i Det Kongelige Bibliotek og en del breve i Kungliga Biblioteket, Stockholm.

Han er begravet på Bispebjerg Kirkegård. Danske fredsorganisationer og danske kvindeorganisationer rejste 1923 i Fælledparken et af billedhuggeren Einar Utzon-Frank udført mindesmærke for Fredrik og Mathilde Bajer. Mindesmærket er siden flyttet til Amorparken lige ved Fredrik Bajers Plads, som i 1935 blev opkaldt efter ham[4][5].

Han er portrætteret på gruppebillede af Niels Simonsen af officerer ved Næstved Garnison (Frederiksborgmuseet) og på gruppebillede af Marie Luplau: Fra Kvindevalgretskampens Tid (i Folketinget), tegning af Erick Struckmann (sst.), buste af Rasmus Andersen 1918 og relief af Carl Mortensen (sst.). Maleri af Tycho Jessen 1918 i privateje. Træsnit fra perioden 1883-1907.

Fredrik Bajers Livserindringer udkom i 1909.

Forfatterskab

[redigér | rediger kildetekst]

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ "Arkiveret kopi". Arkiveret fra originalen 8. august 2018. Hentet 8. august 2018.
  2. ^ Dansk Kvindebiografisk Leksikon: Matilde Bajer
  3. ^ 'Fredrik Bajer' i Salmonsens konversationsleksikon, Anden Udgave
  4. ^ Bent Jørgensen: Storbyens Stednavne. Gyldendal 1999
  5. ^ Fred(e)rik Bajers Plads på hovedstadshistorie.dk