Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Gammelgutnisk

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Udbredelse af de nordiske sprog omkring år 900. Oldgutnisk er markeret med lyserød (på Gotland).

Oldgutnisk eller gammelgutnisk betegner det nordiske sprog, som taltes på Gotland fra omkring 900 e.Kr til 1600-tallet. Det er det sprog, som Guterloven med Gutersagaen er skrevet på i[1]. Sproget udskiltes i vikingetiden (ved siden af norrønt og de østnordiske sprog olddansk og oldsvensk) fra urnordisk[2]. Det er undertiden blevet påpeget, at oldgutnisk også har enkelte ligheder med det gotiske sprog. Kendetegnende for oldgutnisk er (bl.a.) de mange diftonger og et mere konservativt bøjningssystem. Først omkring 1600 ændrede sproget sig og fik flere dansk-svenske (østnordiske) former og et enklere bøjningssystem, hvilket markerede overgangen til det moderne gutniske sprog (gutamål).

Karakteristika

[redigér | rediger kildetekst]

Kendetegnende er blandt andet:

  • I modsætning til de østnordiske sprog dansk og svensk (og i lighed med de vestnordiske sprog) er de oldnordiske diftonger bevaret. Sproget har også bevaret urnordiske træk, idet der fandtes urnordisk ai, som i oldnordisk og islandsk blev til ei.
  • Oldnordisk iu er blevet til triftong iau, for eksempel i fliauga (flue)
  • Oldnordisk u er bevaret i mange tilfælde
  • I-omlyd forekommer oftere end i de andre nordiske sprog

Tabellen herunder viser til sammenligning nogle eksempler på ord, som udtales og staves forskelligt på nogle af de germanske sprog:

Germansk Norrønt Oldgutnisk Gotisk Gammelsvensk Gammeldansk

*augon (øje)
*baino (ben)
*hauzjan (høre)

auga
bein
heyra

auga
bain
hoyra

augo
---
hausjan

ốga
bén
hǿra

ǿga
bén
hǿra

De urnordiske diftongs forbliver som i det oldvestnordiske, men i modsætning til det oldøstnordiske.

Gammelgutnisk Svensk Tysk
stain [stain] sten [steːn] Stein
gait [gait] get [geːt] Geiß
auga [ɑʊɣa] öga [ø:gɐ] Auge
draumbr [drɑʊmbɾ] dröm [drøːm] Traum
droyma [drɔyma] drömma [drømːɐ] träumen
hoyra [hɔyɾa] höra [høːɾɐ] hören
  1. ^ I den Arnamagnæanske Samling i København findes med Guterloven-kodeks B et enkelt tekst på oldgutnisk
  2. ^ Rune Palm: Vikingarnas språk, 2004, s 329