Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Gummiakacie

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Gummi-Akacie
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenFabales (Ærteblomst-ordenen)
FamilieFabaceae (Ærteblomst-familien)
SlægtAcacia (Akacie)
ArtA. senegal
Videnskabeligt artsnavn
Acacia senegal
(L.) Willd.
Hjælp til læsning af taksobokse

Gummi-Akacie (Acacia senegal) er et lille til mellemstort, løvfældende træ.

Kronen er paraplyformet og grenene er vandrette med svagt opstigende skudspidser og talrige dobbelttorne. Barken er meget variabel. Knopperne er spredtstillede, og bladene er dobbelt finnede med et lige antal finner, der hver bærer uligefinnede, ovale til elliptiske småblade. Bladrandene er hele og begge bladsider er grågrønne.

Blomstringen sker umiddelbart før eller lige under begyndelsen af regntiden. Blomsterne er samlet i små aks, der sidder lige oven for de dobbelte torne. De enkelte blomster er gule eller flødehvide og uregelmæssige (typiske ærteblomster). Frugterne er lange, papirtynde bælge med få frø.

Rodnettet er kraftigt med en dybtgående pælerod og et vidt udbredt netværk af siderødder.

Højde x bredde: 15 x 10 m.

Arten er vidt udbredt fra Senegal i vest over Etiopien og Somalia til Indien i øst. Mod syd når den frem til Natal-provinsen i Sydafrika. Den trives bedst i områder med 200-400 mm regn om året, men den kan klare sig med helt ned til 100 mm og en tørtid på op til 11 måneder. Den foretrækker veldrænede, grusede jordtyper, men kan også trives på mere lerholdig bund.

Gummi-Akacie bruges som leverandør af en indtørret saft, Gummi arabikum, men den er også meget anvendelig i skovlandbrug, hvor man dyrker den for dens evne til at løsne og gøde jorden, eventuelt sammen med Vandmelon, Hirse og fodergræs.
Som fødevaretilsætning bruges gummi arabikum under nummer E414.

Planten har symbiose med kvælstofsamlende bakterier. Bladene indeholder 10-13 % fordøjeligt protein og 0,12-0,15 % fosfor. Frøene er spiselige for mennesker.


Søsterprojekter med yderligere information:



  • International Board for Plant Genetic Resources: Forage and browse plants for arid and semi-arid Africa, FAO og IBPGR 1984
  • H. von Maydell: Trees and Shrubs of the Sahel, 1986 ISBN 3-8236-1198-4
  • P.E. Oleghe og F.K. Akinnifesi: Gum yield of Acacia senegal as affected by soil water potential and season i Nitrogen Fixing Tree Research Reports 1992 nr. 10: side 106-109.
  • J.H. Ross: A Conspectus of the African Acacia Species. Memoirs of the Botanical Survey of South Africa, 1977 ISBN 0-621-05309-0