Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Henry Gideon

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Henry Gideon
Født9. december 1893 Rediger på Wikidata
Aakirkeby, Danmark Rediger på Wikidata
Død16. juli 1986 (92 år) Rediger på Wikidata
Politisk partiVenstre Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelsePolitiker Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Henry Gideon (9. december 1893 i Åkirkeby16. juli 1986) var en dansk landsretssagfører og folketingsmedlem.

Han var søn af købmand L. Gideon og hustru Caroline født Vest og blev gift i 1922 med Vibeke (født 1902), datter af premierløjtnant A.F. Glandt (død 1914) og hustru Alma født Kruse (død 1949).

Han blev student fra Rønne i 1913 og cand.jur. i 1919. Herefter var han sekretær i skattedepartementet 1919-24 og landsretssagfører først i København i 1923, siden i Nykøbing Sjælland fra 1925.

Han var formand for Foreningen af yngre Jurister 1921-23, for Venstres Ungdoms Landsorganisation 1923-27, for Nykøbing Skytteforening, for Nykøbing Venstreforening, for Venstre i Holbæk Amt og for Interessentskabet Grønnehaveselskabet.

Han var medlem af byrådet 1937-54, af forretningsudvalget for Venstre i Odsherredkredsen og af bestyrelsen for Holbæk Amtstidende.

Ved flere folketingsvalg var han kandidat for Venstre i Holbækkredsen, i Nakskovkredsen i 1947 og 1950. Han var medlem af Folketinget fra 1953 til 1960.

Han var redaktør af ugebladet Dansk Folkestyre 1927-30. Han var distriktschef i modstandsbevægelsen for Nykøbing Sjælland og det nordlige Odsherred til 1945 og forhandlede med ved krigens slutning med den tyske kommandant på Hotel Fønix.

Han blev tildelt De danske Skytte-, Gymnastik- og Idrætsforeningers hæderstegn 1954 og var Ridder af Dannebrog.

Henry Gideon er begravet på Assistens Kirkegård i Nykøbing Sjælland.[1]

  1. ^ "Henry Gideon". Gravsted.dk.