InterPlanetary File System
 | |
| Original skaber(e) | Juan Benet og Protocol Labs[1] |
|---|---|
| Udgivet | februar 2015[1] |
| Stabil version | 0.26.0 (2024-01-22) |
| Skrevet i | |
| Tilgængelig på | Go, JavaScript, Python |
| Licens | MIT-licensen, Apache-licens 2.0 |
| Hjemmeside | Projekt hjemmeside: ipfs.tech, Gateway: ipfs.io |
InterPlanetary File System (IPFS) er en protokol, hypermedia og fildeling peer-to-peer-netværk til at lagre og dele data i et distribueret filsystem. IPFS anvender indholdsadresserbar opbevaring til unikt at identificere hver fil i et globalt navnerum forbundet til alle IPFS-datanetværter. IPFS kan bl.a. også erstatte de lokationsbaserede hypermedia serverprotokoller http og https til at distribuere World Wide Web.[3][4][5]
Jo flere IPFS-klienter, der efterspørger og henter data, jo flere IPFS-klienter kan dele data. IPFS favner derfor funktionaliteten af et CDN.
IPFS har flere fordele - kan bl.a. overflødiggøre:
- De lokationsbaserede serverprotokoller http og https
- Data-mirror sites
- Traditionelle fildelingstjenester - og protokollerne ftp, sftp og ftps
- Web-caching og fil-caching
- Loadbalancers
Historisk
[redigér | rediger kildetekst]IPFS blev skabt af Juan Benet, som senere grundlagde Protocol Labs i maj 2014.[3][6][7]
IPFS blev først gang frigivet i en alfa version i februar 2015 - og oktober samme år blev det beskrevet af TechCrunch som "quickly spreading by word of mouth."[1]
Design
[redigér | rediger kildetekst]IPFS tillader brugere at lagre og modtage indhold på en lignende måde som BitTorrent. I modsætning til en central lokaliseret server, er IPFS bygget omkring et decentraliseret system[8] af brugerstyring, som hver lagrer en del af de samlede data, skabende et robust system af fillagring og fildeling. Enhver bruger i netværket kan tilbyde en fil via dens indholdsadresse, og andre IPFS-datanetværter i netværket, kan finde og anmode dette indhold fra enhver IPFS-datanetvært, som har den ved at anvende en distribueret hash-tabel (DHT).[4]
I modsætning til BitTorrent, stiler IPFS mod at skabe en enkelt globalt netværk. Dette betyder at hvis to brugere udgiver en datablok med samme hash, vil IPFS-datanetværter som downloader indholdet fra "bruger 1" også udveksle data med nogen der downloader den fra "bruger 2".[9] IPFS stiler mod at erstatte protokoller anvendt til statisk webside levering ved at anvende gateways som er tilgængelige via HTTP.[10] Brugere kan vælge ikke at installere en IPFS-klient på deres computere og i stedet anvende en public gateway. En liste af disse gateways bliver vedligeholdt på IPFS GitHub-siden.[11][4]
Anvendelser
[redigér | rediger kildetekst]- Filecoin er en IPFS-baseret cooperative storage cloud.[12]
- Cloudflare kører en distribueret web-gateway for at simplificere, øge hastigheden, og yde en sikker adgang til IPFS uden en lokal IPFS-datanetvært.[13]
- Microsoft's self-sovereign identity system, Microsoft ION, bygger på Bitcoin blockchainet og IPFS via en Sidetree-baseret DID netværk.[14]
- Webbrowseren Brave anvender Origin Protocol og IPFS til at hoste deres decentraliserede online varebutik[15] - og i 2021 tilføjede de support i deres browser.[16]
- Opera til Android har som standard IPFS-support, hvilket tillader mobile brugere af browse
ipfs://links til at tilgå data IPFS-netværket.[17]
Anti censurering
[redigér | rediger kildetekst]- Folkeafstemningen om Cataloniens selvstændighed, der skete i september–oktober 2017, blev erklæret illegal af Spaniens forfatningsdomstol og mange relaterede websites blev blokeret. Efterfølgende dataspejlede det Catalanske Piratparti websites på IPFS for at omgå Spaniens forfatningsdomstol blokeringsordre.[18][19]
- Under Tyrkiets blokering af Wikipedia, anvendtes IPFS til at skabe et dataspejl af Wikipedia, som tillod adgang til to Wikipedia indhold på trods af forbuddet.[20] Men denne version af Wikipedia var et arkiv og derfor statisk.[21]
Malware
[redigér | rediger kildetekst]Phishing-angreb er også blevet distribueret via Cloudflares IPFS gateway siden juli 2018. Phishing bondefangeri HTML gemmes på IPFS og vises via Cloudflares gateway. Forbindelsen vises som sikkert via et Cloudflare SSL-certifikat.[22]
IPStorm botnettet, der først blev opdaget i juni 2019, anvender IPFS så det kan gemme dens command-and-control mellem trafik af legitime data på IPFS netværket.[23] Sikkerhedseksperter havde tidlige regnet med en teoretisk mulighed for at anvende IPFS som et botnet command-and-control system.[24][25]
Se også
[redigér | rediger kildetekst]- Dat (software)
- Freenet
- GNUnet
- Mnet (P2P-netværk) aka MojoNation
- ZeroNet
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b c Case, Amber (2015-10-04). "Why The Internet Needs IPFS Before It's Too Late". TechCrunch (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 2022-02-05. Hentet 2019-07-16.
- ^ Agorise (2017-10-23). "c-ipfs: IPFS implementation in C. Why C? Think Bitshares' Stealth backups, OpenWrt routers (decentralize the internet/meshnet!), Android TV, decentralized Media, decentralized websites, decent." GitHub. Arkiveret fra originalen 2020-04-22. Hentet 2017-10-25.
- ^ a b Finley, Klint (2016-06-20). "The Inventors of the Internet Are Trying to Build a Truly Permanent Web". Wired. ISSN 1078-3148. OCLC 24479723. Arkiveret fra originalen 2020-12-15. Hentet 2017-03-07.
- ^ a b c Youtube: Stanford Seminar - "IPFS and the Permanent Web"- Juan Benet of Protocol Labs Citat: "...The InterPlanetary File System (IPFS) is a new hypermedia distribution protocol, to complement--and eventually replace--HTTP. It improves the security, performance, operation modes, and data friendliness of the Web. In particular, it yields a powerful new model, where websites and web applications are decoupled from origin servers, are distributed trustlessly through the network, and are encrypted, authenticated, and executed safely..."
- ^ Youtube: IPFS: Interplanetary file storage!
- ^ "About". Protocol Labs (engelsk). Arkiveret fra originalen 2021-04-28. Hentet 2021-04-28.
- ^ arxiv.org: IPFS - Content Addressed, Versioned, P2P File System
- ^ Krishnan, Armin (2020). "Blockchain Empowers Social Resistance and Terrorism Through Decentralized Autonomous Organizations". Journal of Strategic Security. 13 (1): 41-58. doi:10.5038/1944-0472.13.1.1743. ISSN 1944-0464. JSTOR 26907412.
- ^ "Content addressing". docs.ipfs.io (engelsk). Arkiveret fra originalen 2020-08-29. Hentet 2020-08-29.
- ^ "IPFS Gateway". docs.ipfs.io (engelsk). Arkiveret fra originalen 2020-08-29. Hentet 2020-08-29.
- ^ "Public Gateway Checker | IPFS". GitHub. Arkiveret fra originalen 2020-08-24. Hentet 2020-08-29.
- ^ Johnson, Steven (2018-01-16). "Beyond the Bitcoin Bubble". The New York Times (engelsk). ISSN 1553-8095. OCLC 1645522. Arkiveret fra originalen 2021-12-21. Hentet 2018-09-26.
- ^ Orcutt, Mike (2018-10-05). "A big tech company is working to free the internet from big tech companies". MIT Technology Review (engelsk). ISSN 0040-1692. Arkiveret fra originalen 2021-01-26. Hentet 2020-04-21.
- ^ Simons, Alex (2019-05-13). "Toward scalable decentralized identifier systems". Microsoft (engelsk). Arkiveret fra originalen 29. april 2020. Hentet 2021-04-27.
- ^ (2020-03-24). "Brave Launches New Swag Store Powered by Origin" (engelsk). Pressemeddelelse.
- ^ Porter, Jon (2021-01-19). "Brave browser takes step toward enabling a decentralized web". The Verge (engelsk). Arkiveret fra originalen 2021-02-26. Hentet 2021-01-29.
- ^ (2020-03-03). "Opera introduces major updates to its blockchain-browser on Android" (engelsk). Pressemeddelelse.
- ^ Balcell, Marta Poblet (2017-10-05). "Inside Catalonia's cypherpunk referendum". Eureka Street (australsk engelsk). 27 (20). ISSN 1833-7724. Arkiveret fra originalen 2021-09-15. Hentet 2021-09-15.
- ^ Hill, Paul (2017-09-30). "Catalan referendum app removed from Google Play Store". Neowin (engelsk). Arkiveret fra originalen 2020-11-01. Hentet 2017-10-06.
- ^ Dale, Brady (2017-05-10). "Turkey Can't Block This Copy of Wikipedia". Observer (engelsk). ISSN 1052-2948. Arkiveret fra originalen 2017-10-18. Hentet 2017-12-20.
- ^ https://tr.wikipedia-on-ipfs.org , https://en.wikipedia-on-ipfs.org/
- ^ Abrams, Lawrence (2018-10-04). "Phishing Attacks Distributed Through Cloudflare's IPFS Gateway". Bleeping Computer (engelsk). Arkiveret fra originalen 2019-10-09. Hentet 2019-08-31.
- ^ Palmer, Danny (2019-06-11). "This unusual Windows malware is controlled via a P2P network". ZDNet (engelsk). Arkiveret fra originalen 2019-09-06. Hentet 2019-08-31.
- ^ Patsakis, Constantinos; Casino, Fran (2019-06-04). "Hydras and IPFS: a decentralised playground for malware". International Journal of Information Security (engelsk). 18 (6): 787-799. arXiv:1905.11880. doi:10.1007/s10207-019-00443-0. S2CID 167217444.
- ^ Macabeus, Bruno; Vinicius, Marcus; Cavalcante, João Paolo; de Souza, Cidcley Teixeira (2018-05-06). Protocolos IPFS e IPNS como meio para o controle de botnet: prova de conceito. Workshop de Segurança Cibernética em Dispositivos Conectados (brasiliansk portugisisk). Arkiveret fra originalen 2021-01-17. Hentet 2021-04-27 – via SBC Open Lib.