Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Jens Bigum

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Jens Bigum
Født28. juli 1938 (86 år) Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
BeskæftigelseAgronom, forretningsperson Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Jens Jørgen Bigum (født 28. juli 1938 i Gislum ved Aars) er en dansk erhvervsleder.

Bigum er uddannet cand.agro. fra Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole i 1965 og HD i organisation i 1970.

Som nyuddannet blev han ansat som fuldmægtig i direktionen i Oxexport på Axelborg, men kom i 1970 til Mejeriselskabet Danmark, først som organisationschef. I 1972 blev han økonomidirektør, og i 1987 blev han medlem af koncernledelsen. Han blev vicedirektør i 1989 og administrerende direktør i 1992. Under hans ledelse fusionerede virksomheden to gange – først i 1998 med Kløver Mælk, dernæst i 2000 med svenske Arla. Han blev den første administrerende direktør i det nye selskab, Arla Foods. Han gik på pension i 2004.

Bigum har i dag et begrænset antal bestyrelsesposter, bl.a. er han formand for bestyrelsen for Aarhus Universitet og for Scan Energy, medlem af bestyrelsen for BBH (et datterselskab i Carlsberg Breweries) og Toms Gruppens Fond. 1993 blev han Ridder af Dannebrog.