Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Joseph Gärtner

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Joseph Gärtner
Personlig information
Født12. marts 1732 Rediger på Wikidata
Calw, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
Død14. juli 1791 (59 år) Rediger på Wikidata
Tübingen, Baden-Württemberg, Tyskland Rediger på Wikidata
NationalitetTysk-romerske rige Tysk
BarnKarl Friedrich von Gärtner Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedEberhard Karls Universität Tübingen Rediger på Wikidata
Medlem afRoyal Society (fra 1761),
Sankt Petersborgs Akademi for Videnskab,
Ruslands Videnskabernes Akademi Rediger på Wikidata
BeskæftigelseUniversitetsunderviser, videnskabelig illustrator, botaniker, mykolog, zoolog, læge Rediger på Wikidata
FagområdeBotanik Rediger på Wikidata
ArbejdsgiverEberhard Karls Universität Tübingen Rediger på Wikidata
ArbejdsstedTübingen Rediger på Wikidata
Nomineringer og priser
UdmærkelserFellow of the Royal Society Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.

Joseph Gärtner (12. marts 1732 i Kalw ved Stuttgart14. juli 1791 i Tübingen) var en tysk botaniker, far til Karl Friedrich von Gärtner.

Gärtner blev 1761 professor i anatomi i Tübingen, overtog 1768 professoratet i botanik i Petrograd, for hvis botaniske have han samtidig blev direktør, men vendte allerede 1770 tilbage til sin fødeby, hvor han nedsatte sig som læge.

Han er særlig bekendt ved sine studier over planternes frugter; materialet til hans berømte værk De fructibus et seminibus plantarum (2 bind, 1788—91, med 180 tavler) er for en stor del leveret af Banks og Thunberg og indsamlet af disse på deres store rejser.

Dette store værk, i hvilket mere end 1000 planteslægters frø og frugter er beskrevne og afbildede, danner grundlaget for de nævnte organers formlære, og den rigtige forskel mellem de lønbo planters "sporer" og blomsterplanternes "frø" er heri for første gang givet.

Den væsentligste mangel ved Gärtners i øvrigt så fortjenstfulde arbejde ligger i manglen af udviklingshistoriske sammenligninger, hvilke var en langt senere tid forbeholdte. Lamarck opkaldte en loganiacé, Gaertnera, efter ham.

J.G. omtales under navnet Gaertn. i botanisk faglitteratur.