Mario Monti
Mario Monti | |
---|---|
54. premierminister i Italien | |
Embedsperiode 16. november 2011 – 28. april 2013 | |
Foregående | Silvio Berlusconi |
Efterfulgt af | Enrico Letta |
EU-kommissær | |
Embedsperiode 1995 – 2004 | |
Foregående | Karel Van Miert |
Efterfulgt af | Neelie Kroes |
Personlige detaljer | |
Født | 19. marts 1943 (81 år) Varese, Lombardiet, Italien |
Nationalitet | Italiener |
Politisk parti | Partiløs |
Uddannelsessted | Yale University Bocconi Universitet |
Profession | Politiker, Økonom |
Religion | Romerskkatolske kirke |
Underskrift | |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Mario Monti (født 19. marts 1943 i Varese, Lombardiet) er en italiensk økonom og partiløs politiker, og tidligere EU-kommissær. Han blev udpeget til at danne og lede en ny italiensk regering, efter Silvio Berlusconi gik af som premierminister i november 2011.[1]
Baggrund
[redigér | rediger kildetekst]Han blev født i Varese den 19 marts 1943.[2] Hans mor var fra Piacenza og hans far voksede op i Varese, skønt faderen blev født i Luján i Buenos Aires provinsen, Argentina, hvor Monti familie var emigreret i det 19. århundrede og opbygget en soft-drink-og øl-produktion.[3][4] Montis far forlod Italien for Argentina under Anden Verdenskrig, men vendte senere tilbage til sin familie hjemme i Varese. [5]
Monti er uddannet økonom fra Bocconiuniversitetet i Milano, og studerede videre ved Yale University under nobelprisvinder James Tobin. I 1971 blev han ansat som professor ved Bocconiuniversitetet, og i 1989 blev han rektor ved universitetet.
Monti er gift og har to børn.[6]
Politisk karriere
[redigér | rediger kildetekst]Fra 1995 til 2004 sad Monti som EU-kommissær, først med ansvar for det indre marked, og senere for konkurrencespørgsmålet. Monti regnes som en forkæmper for frie markeder og reduktion af de offentlige udgifter, og er blandt andet kendt for at have arbejdet med at definere europæiske og internationale antitrust-standarder. I 2001 forhindrede han fusion mellem General Electric og Honeywell, noget som var første gang Europa-kommissionen stoppede en sammenlægning mellem to amerikanske selskaber. Han har også sat en proces i gang mod Microsofts monopollignende stilling på it-marked.
Monti var den første formand for den europæiske tænketank Bruegel, medlem af den såkaldte Bilderberggruppe[7], og international rådgiver for Goldman Sachs[8] og Coca-Cola Company[9]. Han blev nomineret til senator på livstid af den italienske præsident Giorgio Napolitano den 9. november 2011[10].
Tildelte priser
[redigér | rediger kildetekst]- Republikken Italiens fortjenstmedalje, grad af ridder, 29. november 2004[11]
- Republikken Italiens fortjenstmedalje, grad af kommandør, 27 December 1992[12]
Henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Monti skal danne regering i Italien, 13. november 2011, politiken.dk
- ^ "Mario Monti nominato senatore a vita — La mossa del Colle, il via libera del premier". La Repubblica (italiensk). 9. november 2011. Hentet 14. november 2011.
- ^ "Monti d'Italia e d'Argentina – Il Grande Sud" Arkiveret 11. februar 2012 hos Wayback Machine (in Italian). Il Sole 24 Ore. 17 November 2011. Retrieved 30 December 2011.
- ^ "Mario Monti, el sucesor de Berlusconi, es hijo de un argentino" Arkiveret 26. januar 2012 hos Wayback Machine (in Spanish). La Nación. 14 November 2011. Retrieved 30 December 2011.
- ^ Camanzini, Enrico. "Mario Monti, dalla città giardino al Palazzo Madama: I ricordi delle gite sui monti delle Prealpi" (in Italian). Il Giorno. 12 November 2011. Retrieved 17 November 2011.
- ^ "Mario Monti il professore riservato ma intransigente dallo humour anglosassone" (italiensk). Adnkronos. 13. november 2011. Arkiveret fra originalen 11. januar 2012. Hentet 14. november 2011.
- ^ "Steering Committee". Bilderberg Meetings. Arkiveret fra originalen 9. november 2011. Hentet 12. november 2011.
- ^ Foley, Stephen (18. november 2011). "What Price the New Democracy? Goldman Sachs Conquers Europe". The Independent. Hentet 18. november 2011.
- ^ European Commission – Economic and Financial Affairs. Brussels Economic Forum 2009, speakers: "Mario Monti". Retrieved 19 November 2011.
- ^ Mario Monti skal lede Italiens ny regering (Webside ikke længere tilgængelig), 13. november 2011, MetroEkspress.dk
- ^ "Presidential Awards". Quirinal Palace. Hentet 19. november 2011.
- ^ "Presidential Awards". Quirinal Palace. Hentet 19. november 2011.
Spire Denne biografi om en italiener er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |