New Small Family
New Small Family er navnet på et projekt hos Volkswagen Aktiengesellschaft, som følger målet om at udvikle[1] biler til mærkerne Škoda Auto, SEAT, Volkswagen og eventuelt også Audi[2]. Det drejer sig om mikrobiler, som med forskellige drivkrafte og karrosseriformer skal øge salgstallene betydeligt for at flytte Toyota fra førstepladsen over verdens største bilfabrikanter. Projektet præsenteredes i år 2007 på Frankfurt Motor Show og Tokyo Motor Show. Med New Small Family-byggekasserne fremstilles forskellige bilkomponenter, som dermed bliver billigere i masseproduktion. Tredørsversionerne kom på markedet i december 2011 i de respektive mærkers hjemlande; Volkswagen up! i Tyskland, Škoda Citigo i Tjekkiet og SEAT Mii i Spanien. I resten af Europa introduceredes tredørsmodellerne i april 2012. Femdørsversionerne kom på markedet i alle europæiske lande i maj 2012.
Produktionssteder
[redigér | rediger kildetekst]Samtlige modeller bliver fremstillet på den tidligere Škoda-fabrik BAZ Devínska Nová Ves i Slovakiet. For at forberede fabrikken på bilprojektet investerede Volkswagen AG 308 mio. Euro[3]. For at opnå de forventede salgstal har koncernen planlagt at udvide de tidligere fabrikker i Kaluga, Rusland og Pune, Indien. Gearkasserne produceres på Škodas stamfabrik i tjekkiske Mladá Boleslav. Til udvidelse af fabrikken investerede Škoda Auto 1,5 mia. tjekkiske koruna (ca. 4,1 bio. danske kroner) og oprettede 270 yderligere stillinger[4].
Modeller
[redigér | rediger kildetekst]Seriemodeller
[redigér | rediger kildetekst]Bilerne er alle bygget på samme platform og adskiller sig kun lidt i designet. De forskellige mål begrunder sig i forskelligt dimensionerede skørter. Indtil videre findes der følgende grundmodeller:
Prototyper
[redigér | rediger kildetekst]Indtil videre er følgende prototyper præsenteret:
- Volkswagen up! med hækmotor (tredørs, 2007)
- Volkswagen space up! (lille MPV, 2007)
- Volkswagen space up! blue (lille MPV, 2007)
- Volkswagen up! Lite (lavenergibil, 2009)
- Volkswagen e-up! (elbil, 2009)
- Volkswagen Milano (taxibil, 2010)
- Volkswagen Buggy up! (Kit Car, 2011)
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ volkswagenag.com: New Small Family (Webside ikke længere tilgængelig) (på tysk)
- ^ Audi Invited to Join VW's New Small Family, Georg Kacher, Automobile magazine, New York, NY, 25. februar 2009 Arkiveret 3. april 2012 hos Wayback Machine (på engelsk)
- ^ volkswagen.com: Volkswagen fertigt die „New Small Family“ in der Slowakei Arkiveret 16. august 2011 hos Wayback Machine (på tysk)
- ^ volkswagenag.com: Škoda Auto produziert Getriebe für New Small Family Fahrzeuge (Webside ikke længere tilgængelig) (på tysk)