Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Foreningen Norden

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Nordens Sprogpris)

Foreningen Norden eller Foreningen NORDEN arbejder for øget samarbejde i Norden, bl.a. ved at sætte fokus på de nordiske sprog, kultur, historie og samfundsliv i de nordiske lande. Foreningen Norden samarbejder med tilsvarende foreninger i de øvrige nordiske lande og selvstyrende områder. Foreningen er politisk uafhængig. Formen for Norden-foreningernes samarbejde er fastlagt i vedtægterne for Foreningerne Nordens Forbund (FNF), hvor de enkelte foreninger samarbejder igennem. Foreningerne har et samlet medlemstal på cirka 45.000.[1][forældet kilde] Foreningen i Sverige er den største med ca. 10.000 medlemmer,[2] Åland den mindste med 328.[kilde mangler] Foreningen Norden findes i Danmark (inklusive Sydslesvig), Sverige, Norge, Finland, Island, Åland, Grønland og Færøerne. Foreningen Norden i Danmark har 9.700 medlemmer i mere end 80 lokalafdelinger.[3] Medlemsbladet Norden Nu udkommer fire gange om året.[4]

Medlemmer

[redigér | rediger kildetekst]
Land/Region Grundlæggelsesår Lokal navn Medlemmer Lokale afdelinger Referencer
Danmark Danmark 1919 Foreningen Norden 9.700 80 [3]
Norge Norge Foreningen Norden 4.500 70 [5]
Sverige Sverige Föreningen Norden 10.000 100 [2]
Island Island 1922 Norræna félagið 30 [6]
Finland Finland 1924 Pohjola – Norden 8.000 100 [7][8][9]
Færøerne Færøerne 1951 Norrønafelagið
Ålandsøerne Åland 1979 Föreningen Norden 300
Grønland Grønland 1991 (nedlagt) Peqatigiiffik Nunat Avannarliit
Grønland Grønland 2021 Nunat Avannarlermioqatigiit [10]

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Foreningen blev oprettet efter første verdenskrig (1914-1918) i alle nordiske lande, men ideen om et skandinavisk og nordiske samarbejde går længere tilbage. Den nordiske samarbejdsproces har foregået siden de første nordiske statsdannelser begyndte i 700-tallet, og kulminerede med Dronning Margrethe og Kalmarunionen (1397-1523), da hele Norden blev samlet til et rige.

På trods af, at forholdet mellem de nordiske stater til tider har været præget af splid og uenighed, har den nordiske identitet bestået. Sproget og kulturen blandt de nordiske lande minder om hinanden, og har derfor frem til i dag udgjort grundvoldene i den nordiske identitet, og der har været flere forsøg på at give denne identitet en politisk ramme. Den politiske støtte til skandinavismen faldt efter den dansk-tyske krig i 1864. Den svenske og norske regering havde lovet, at opfylde deres militære bistand, men undlod at opfylde denne på trods af både international solidaritet og erklæret kongelig støtte fra Karl IV. Til trods for dette havde Skandinavismen stadig støtter og en lang række skandinaviske foreninger opretholdt og forlængede kontrakter.

Forholdet mellem de skandinaviske lande blev gradvist forbedret frem mod århundredeskiftet. Den skandinaviske møntunion (1873-1924) og den fredelige unionsopløsning mellem Norge og Sverige i 1905 demonstrerede både den politiske vilje og det folkelige ønske om at opretholde det gode forhold mellem de skandinaviske lande. Første verdenskrig styrkede behovet og støtten for det nordiske samarbejde. Selvom at de nordiske lande havde forholdt sig neutrale under krigen, så havde dens økonomiske konsekvenser været store. På denne baggrund blev Foreningen Norden oprettet i 1919.

Stiftelsen og foreningens virke

[redigér | rediger kildetekst]

Foreningen blev grundlagt for at styrke de økonomiske bånd, men i ligeså høj grad for at styrke den fælles nordiske kultur, samfund og historiske baggrund. Foreningen har siden grundlæggelsen formidlet kendskabet til den nordiske kultur, sprog og samfundet, og været en drivkraft for de fredelige forhold mellem de nordiske lande. Foreningen har ligeledes været involveret i politiske sager som Svalbard-spørgsmålet i 1919-1920, Grønlandssagen mellem Danmark og Norge, Finlandshjælpen under vinterkrigen i 1939-1940 og i diskussionen omkring et fælles nordisk arbejdsmarked og NORDØK i efterkrigstiden. Foreningen samarbejder ofte med nordiske regeringer, Nordisk Råd, Nordisk Ministerråd samt ikke-statslige organisationer og den private sektor.

Nogle eksempler på foreningens virke inkludere: Formidling af sommerjobs, boliger, kulturaktiviteter til nordisk ungdom gennem Nordjobb-programmet, organisering af seminarer og debatter rund i landet for at sprede kendskab og interesse om Norden og nordiske temaer. Et andet arrangement er den årlige uddeling af Nordens Sprogpris. Prisen blev etableret i 2010.

Foreningen Norden står også bag Norden i Skolen, en platform med undervisningsmateriale på alle nordiske sprog målrettet lærer i nordiske grundskoler og gymnasier.

Foreningen har to gange været indstillet til Nobels fredspris (i 1933 og 1934), dog uden at modtage den.

Foreningen Norden har en ungdomsafdeling, der hedder Foreningen Nordens Ungdom. Foreningen Nordens Ungdom tæller fem lokalafdelinger, har knap 450 medlemmer i hele landet[11].

Foreningens formænd

[redigér | rediger kildetekst]

Listen viser foreningens landsformænd siden 1919.[12]

Årstal Navn
1919-1920 Frederik de Jonquières, overpræsident
1920-1939 Michael Koefoed, generaldirektør
1939-1960 C.V. Bramsnæs, fhv. nationalbankdirektør
1960-1964 Olaf Hedegaard, bankdirektør
1964-1971 Erik Eriksen, fhv. statsminister
1971-1973 Svend Aage Lund, chefredaktør
1973-1975 Svend Horn, fhv. trafikminister
1975-1982 Erik Andersen, direktør
1982-1984 Asger Baunsbak-Jensen, sognepræst
1984-1999 Dorte Bennedsen, fhv. minister, folketingsmedlem
1999-2000 Hans Engell, fhv. minister, folketingsmedlem
2000-2003 Knud Enggaard, fhv. minister, folketingsmedlem
2003-2008 Frode Sørensen, fhv. minister, folketingsmedlem
2008-2013 Arne Nielsen, chefkonsulent
2013-2015 Karen Ellemann, fhv. minister, folketingsmedlem
2015-2019 Mogens Jensen, fhv. minister, folketingsmedlem
2019-2021 Marion Pedersen, fhv. folketingsmedlem
2021- Lars Barfoed, fhv. minister

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Foreningen Norden, Danmark: FNF (Foreningerne Nordens Forbund) Arkiveret 16. august 2016 hos Wayback Machine. Hentet 12. januar 2016
  2. ^ a b Om oss, Föreningen Norden, arkiveret fra originalen 13. september 2020, hentet 5. september 2020
  3. ^ a b Formål og Historie, Foreningen Norden, Danmark, arkiveret fra originalen 26. september 2020, hentet 5. september 2020
  4. ^ Foreningen Norden, Danmark: Magasinet NORDEN Nu Arkiveret 14. juli 2016 hos Wayback Machine.
  5. ^ Om foreningen, Foreningen Norden, arkiveret fra originalen 24. september 2020, hentet 5. september 2020
  6. ^ "English | Norræna félagið". www.norden.is (engelsk). Arkiveret fra originalen 28. september 2020. Hentet 2017-05-01.
  7. ^ "Pohjoismainen kansalaisyhteistyö huimassa nosteessa Suomessa – "Ongelmallinen Venäjä-tilanne osasyynä"". Yle Uutiset (finsk). Arkiveret fra originalen 26. oktober 2020. Hentet 2017-05-01.
  8. ^ "Tietoa meistä – Pohjola-Norden". www.pohjola-norden.fi (finsk). Arkiveret fra originalen 22. oktober 2020. Hentet 2017-05-01.
  9. ^ "Pohjoisten järjestöjen ABC |". www.pnn.fi (finsk). Arkiveret fra originalen 22. oktober 2020. Hentet 2017-05-01.
  10. ^ Gør maj Sund - Løb med skoleelever
  11. ^ Om FNU Arkiveret 19. marts 2016 hos Wayback Machine. Hentet 12. januar 2016.
  12. ^ "Formænd for Foreningen NORDEN gennem tiderne". Arkiveret fra originalen 14. juli 2016. Hentet 5. marts 2023.
[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Foreningen_Norden&oldid=11798600"