Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Purpurpil

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Purpur-Pil
Videnskabelig klassifikation
RigePlantae (Planter)
DivisionMagnoliophyta (Dækfrøede planter)
KlasseMagnoliopsida (Tokimbladede)
OrdenMalpighiales (Barbadoskirsebær-ordenen)
FamilieSalicaceae (Pile-familien)
SlægtSalix (Pile-slægten)
ArtS. purpurea
Hjælp til læsning af taksobokse

Purpur-Pil (Salix purpurea) er en op til 4 meter høj, løvfældende busk med en tæt og halvkugleformet vækst. Svampe­sygdommen Pile­skurv kan dræbe store dele af kronen.

Barken er først blank og rødbrun. Senere bliver den gulligt grøn. Gamle grene er ru og grå. Knopperne er spredte, men med flere næsten modsatte par. De er tilliggende og rødbrune med udad bøjet spids.

Bladene er lancetformede med fint takket rand langs den yderste tredjedel. Oversiden er mørkegrøn, mens under­siden er lysegrøn. Busken er enten rent hunlig eller rent hanlig. Raklerne er skævt oprette og slanke. Hunrakler bliver grågrønne, mens hanraklerne skifter over rød til sort på grund af støv­knapperne. Frø udvikles sjældent i Danmark.

Rodnettet er højtliggende og fladt udbredt. Det er delvist filtdannende.

Højde x bredde og årlig tilvækst: 4 x 3 m (75 x 50 cm/år).

Purpur-Pil danner krat i floddale og på stenede bjergskråninger over hele Europa (dog ikke Dan­mark) og Nordafrika. I Danmark er den derimod almindelig over hele landet langs veje, i grøfter, ved damme og søer samt i kalk- og grusgrave.


Søsterprojekter med yderligere information:



Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]