Regnbuesvingel
| Regnbuesvingel | |
|---|---|
 | |
| Videnskabelig klassifikation | |
| Rige | Plantae (Planter) |
| Division | Magnoliophyta (Dækfrøede planter) |
| Klasse | Liliopsida (Énkimbladede) |
| Orden | Poales (Græs-ordenen) |
| Familie | Poaceae (Græs-familien) |
| Slægt | Festuca (Svingel) |
| Art | F. amethystina |
| Hjælp til læsning af taksobokse | |
Regnbuesvingel (Festuca amethystina), også skrevet Regnbue-Svingel, er en vintergrøn staude med en tueformet vækst. Bladene er trådformede med fuldstændigt indrullede bladrande. Farven er mest blågrøn, men der findes både kobberrøde og violette varianter (heraf navnet).
Beskrivelse
[redigér | rediger kildetekst]Bladene er oprette til svagt overhængende, hvilket kan gøre tuen lidt åben i midten. Blomsterskuddene er betydeligt højere end bladtuen, og de bærer nikkende, blåviolette toppe af græs-”blomster”. Efter modningen af frøene gulner stråene. Frøene spirer villigt.
Rodnettet består af et tæt filt af trævlerødder, hvorfra der dannes vandrette udløbere, som senere danner nye tuer.
Højde x bredde og årlig tilvækst: 0,50 x 0,50 m (50 x 50 cm/år), men blomsterstænglerne er betydeligt højere.
Hjemsted
[redigér | rediger kildetekst]| Regnbuesvingel | |||||
| L = 6 | T = 5 | K = 4 | F = 3 | R = 8 | N = 2 |
Regnbuesvingel er udbredt i Lilleasien, Kaukasus, Syd-, Central- og Østeuropa, hvor den vokser i lyse fyrreskove og på solåbne og tørre bjergskråninger og stepper med kalkrig bund.
På Doutnáč-højderne i Karlštejn naturreservatet i Tjekkiet vokser arten på karst sammen med bl.a. svalerod, bjergkrognål, bleg kongelys, blågrøn snerre, bredbladet timian, cypresvortemælk, grenet edderkopurt, Helianthemum grandiflorum (en Soløje-art), hvid diktam, jordstar, markbynke, opret galtetand, Potentilla arenaria (en potentil-art), spinkel kambunke, vellugtende skabiose og ædelkortlæbe[1]
Anvendelse
[redigér | rediger kildetekst]Regnbuesvingel er en populær haveplante, der kan bruges på steder i fuld sol, hvor jorden er tilstrækkeligt veldrænet, porøs og kalkholdig (f.eks. i et Steppebed eller et Stenbed).
 | Søsterprojekter med yderligere information: |
Note
[redigér | rediger kildetekst]- ^ www.prahaastrednicechy.ochranaprirody.cz: Jarmila Kubíková: Hill Doutnáč in National Nature Reserve Karlštejn (engelsk)