Russisk (sprog)
For alternative betydninger, se Russisk. (Se også artikler, som begynder med Russisk)
Russisk (russisk: русский язык, tr. russkij jazyk, udtales [rusk ʲ ɪj jɪzɨk]) er et slavisk sprog, der primært tales i Rusland, Hviderusland, Ukraine, Kasakhstan og Kirgisistan. Det er et uofficielt, men udbredt sprog i Moldova, Letland, Estland og i mindre grad i de øvrige lande, der engang var republikker i Sovjetunionen[22][23]. Russisk hører til den indoeuropæiske sprogfamilie og er et af tre levende Østslaviske sprog. Skriftlige eksempler på Gammel østslavisk sprog er dokumenteret fra 900-tallet og frem.
Russisk er det geografisk mest udbredte sprog i Eurasien og det mest talte af de slaviske sprog. Det er samtidigt det største modersmål i Europa med 144 millioner modersmålstalende i Rusland, Ukraine og Hviderusland. Russisk er det 8. største modersmål i verden og det sprog der tales af 4. flest[24]. Sproget er et af de seks officielle sprog i FN.
Russisk skelner mellem konsonant fonemer med palatal sekundær artikulation og dem uden, de såkaldte bløde og hårde lyde. Denne sondring er fundet mellem par af næsten alle konsonanter og er en af de mest karakteristiske træk ved sproget. Et andet vigtigt aspekt er en reduktion af tryksvage vokaler. Tryk, som er uforudsigeligt, anføres normalt ikke i ortografien[25], omend en valgfri accent aigu (russisk: знак ударения, tr. znak udarenija) kan anvendes til at markere tryk (såsom at skelne mellem homografiske ord, f.eks замо́к (zamók dansk: ~ lås) og за́мок (zámok dansk: ~ slot), eller angive den korrekte udtale af usædvanlige ord eller navne).
Det russiske skriftsprog anvender det kyrilliske alfabet, som er udviklet fra det græske alfabet.
 |
Udtale af russisk
Indspilning af FN's menneskerettigheder på russisk.
Er der problemer med lyden? Se da eventuelt Hjælp:Ogg Vorbis eller "Media help" (engelsk) |
Slægtskab
[redigér | rediger kildetekst]Nærmeste genetiske slægtninge
[redigér | rediger kildetekst]Russisk sprogs nærmeste genetiske slægtninge er:
Noter:
- ^ † ~ uddød
Skriftsproget
[redigér | rediger kildetekst]Alfabet
[redigér | rediger kildetekst]Det russiske alfabet er den mest udbredte version af det kyrilliske alfabet og består af 33 bogstaver.
Følgende tabel gengiver alfabetet, bogstavernes navne (til brug ved stavning), viser IPA-transkriptionen for udtale og den nordiske transalitteration.
| Nr. | Stort | Småt | Navn | IPA | Nordisk translitteration |
|---|---|---|---|---|---|
| 1 | А | а | а | /a/ | a |
| 2 | Б | б | бэ | /b/ | b |
| 3 | В | в | вэ | /v/ | v |
| 4 | Г | г | гэ | /g/ | g |
| 5 | Д | д | дэ | /d/ | d |
| 6 | Е | е | е | /je/ | e, je |
| 7 | Ё | ё | ё | /jo/ | jo, o |
| 8 | Ж | ж | же | /ʐ/ | zj |
| 9 | З | з | зе | /z/ | z |
| 10 | И | и | и | /i/ | i |
| 11 | Й | й | и краткое | /j/ | j |
| 12 | К | к | ка | /k/ | k |
| 13 | Л | л | эл | /l/ | l |
| 14 | М | м | эм | /m/ | m |
| 15 | Н | н | эн | /n/ | n |
| 16 | О | о | о | /o/ | o |
| 17 | П | п | пэ | /p/ | p |
| 18 | Р | р | эр | /r/ | r |
| 19 | С | с | эс | /s/ | s |
| 20 | Т | т | тэ | /t/ | t |
| 21 | У | у | у | /u/ | u |
| 22 | Ф | ф | эф | /f/ | f |
| 23 | Х | х | ха | /x/ | kh |
| 24 | Ц | ц | цэ | /ʦ/ | ts |
| 25 | Ч | ч | че | /tɕ/ | tj |
| 26 | Ш | ш | ше | /ʂ/ | sj |
| 27 | Щ | щ | ще | /ɕɕ/ | sjtj |
| 28 | Ъ | ъ | твёрдый знак | /—/ | /—/ |
| 29 | Ы | ы | ы | /ɨ/ | y |
| 30 | Ь | ь | мягкий знак | /—/ | /—/ |
| 31 | Э | э | э | /ɛ/ | e |
| 32 | Ю | ю | ю | /ju/ | ju |
| 33 | Я | я | я | /ja/ | ja |
Gamle bogstaver, som er blevet ophævet, omfatter sådanne som <ѣ> /ěː/ eller /e/; <і> og <ѵ> som begge gik over til <и> /i/; <ѳ>, som blev slået sammen med <ф> /f/; <ѫ> som blev slået sammen med <у> /u/; <ѭ>, som blev slået sammen med <ю> /ju/ og <ѧ>/<ѩ>, som ændrede form til <я> /ja/. Tegnene <ъ> og <ь> blev opprindeligt udtalt som ganske korte /ŭ/, /ĭ/.
Ortografi
[redigér | rediger kildetekst]Russisk retskrivning er relativt morfologisk opbygget (det vil sige, at hovedprincippet er, at hvert enkelt morfem skal skrives på samme vis uanset positionen i ordet). Som i de fleste levende sprog har russisk også en del inkonsekvente og kontroversielle punkter.
Dagens stavemåde følger stort set den store reform i 1918, med den endelige fastsættelse i 1956. En ajourføring foretaget i 1990'erne er blevet negativt modtaget og er ikke formelt blevet godkendt.
Tegnsætningen, som oprindeligt var baseret på byzantinsk græsk skrivestil, blev gennem 1600- og 1700-tallet omformuleret og baseret på modeller for fransk og tysk.
Nogle russiske ord og fraser
[redigér | rediger kildetekst]| Dansk | Russisk | Udtale |
| dag | день | djenj |
| nat | ночь | notj |
| barn | ребёнок | rjebjónak |
| skole | школа | sjkóla |
| ild | огонь | agónj |
| jeg arbejder | я работаю | ja rabótaju |
| goddag | Добрый день! | Dóbryj djenj! |
| goddag, davs | Здравствуйте! | Zdrávstvujte! |
| hej | Привет! | Privjét! |
| god morgen | Доброе утро. | Dóbroje útra. |
| hvordan har du/De det? | Как дела? | Kak djelá? |
| jeg har det godt, tak | Хорошо, спасибо | Khorosjó, spasíba. |
| ja | да | da |
| nej | нет | njet |
| måske (kan være) | может быть | mózjet bytj |
| tak | спасибо | spasíbo |
| undskyld | извините | izviníte |
| hvad er det? | Что это? | Sjto éta? |
| det er et æble | Это яблоко | Éta jablaka. |
| det er godt | Это хорошо. | Éta harasjó. |
| det er dårligt | Это плохо. | Éta plókha. |
Kasus
[redigér | rediger kildetekst]Russiske kasus: nominativ, akkusativ, genitiv, dativ, instrumentalis, lokativ samt præpositionalis (disse to smeltet sammen). Af visse ord findes endvidere en vokativ.
Præpositionerne styrer kasus: genitv, dativ, instrumentalis; men én kasus findes i nutiden kun efter præpositioner, og det er lokativ. I ikke-lokativisk brug kaldes den også præpositionalis.
Kilder
[redigér | rediger kildetekst]- ^ Ethnologue: Russian (hentet 24. oktober 2012) (engelsk)
- ^ "Russian Language Facts". Language Helpers. Hentet 21. oktober 2012. (engelsk)
- ^ Kryss, Katsiavriades. "The 30 Most Spoken Languages". KryssTal. Hentet 21. oktober 2012. (engelsk)
- ^ Lewis, M. Paul, Gary F. Simons, Charles D. Fennig, red. (2015). "Statistical Summaries. Summary by language size. Language size". Ethnologue: Languages of the World (18th Ed.) (engelsk). Dallas: SIL International.
{{cite web}}: CS1-vedligeholdelse: Flere navne: editors list (link)Skabelon:Проверено - ^ "Федеральное государственное бюджетное учреждение науки Институт русского языка им". Ruslang.ru. Arkiveret fra originalen 10. oktober 2014. Hentet 2010-05-16. (dansk: Føderationens videnskabelige institut for det russiske sprog) (russisk)
- ^ Article 68. Constitution of the Russian Federation (engelsk)
- ^ Article 17. Constitution of the Republic of Belarus (engelsk)
- ^ Article 7. Constitution of the Republic of Kazakhstan Arkiveret 20. oktober 2007 hos Wayback Machine (Webside ikke længere tilgængelig)
- ^ (russisk) Статья 10. Конституция Кыргызской Республики (dansk: Artikel 10 i Den Kirgisiske Republiks forfatning)
- ^ Article 2. Constitution of Tajikistan Arkiveret 25. maj 2017 hos Wayback Machine (engelsk)
- ^ a b Abkhasien og Sydossetien er kun anerkendt som selvstændige af få lande
- ^ (russisk) Статья 6. Конституция Республики Абхазия Arkiveret 21. marts 2009 hos Wayback Machine (dansk: Artikel 6 i forfatningen for Republikken Abkhasien)
- ^ (russisk) Статья 4. Конституция Республики Южная Осетия Arkiveret 11. august 2009 hos Wayback Machine (dansk: Artikel 4 i forfatningen for Republikken Sydossetien)
- ^ Article 12. Constitution of the Pridnestrovskaia Moldavskaia Respublica (engelsk)
- ^ Article 16. Legal code of Gagauzia (Gagauz-Yeri) Arkiveret 13. maj 2013 hos Wayback Machine (engelsk)
- ^ ЗАКОН УКРАЇНИ, Про засади державної мовної політики, Article 7 (dansk: ~ Loven om Ukraine, Om principperne for statens sprogpolitik) (ukrainsk)
- ^ (russisk) Глава 3. Конституция Автономной Республики Крым (dansk: Kapitel 3 i forfatningen for Den Autonome Republik Krim)
- ^ a b c "Русский язык стал региональным в Севастополе, Донецкой и Запорожской ([[dansk_(sprog)|dansk]]: Russiske sprog er blevet regionalt i Sevastopol, Donetsk og Zaporizjzja) обл". RosBusinessConsulting. 16. august 2012. Arkiveret fra originalen 25. december 2018. Hentet 16. august 2012.
{{cite news}}: Konflikt mellem URL og wikilink (hjælp) (russisk) - ^ "Русскому языку на Харьковщине предоставили статус регионального". (dansk: Russisk har fået status af regionalt sprog i Kharkiv) Ukrinform (russisk)
- ^ "Николаевский облсовет сделал русский язык региональным". (dansk: Mikolaiv oblast har anerkendt russisk som regionalt sprog) Новости Донбасса (russisk)
- ^ Про заходи щодо імплементації положень Закону України «Про засади державної мовної політики» на території Одеської області Arkiveret 12. december 2013 hos Wayback Machine (ukrainsk)
- ^ "Russian Language Enjoying a Boost in Post-Soviet States". Gallup.com. 1. august 2008. Hentet 2010-05-16. (engelsk)
- ^ Арефьев, Александр (2006). "Падение статуса русского языка на постсоветском пространстве". Демоскоп Weekly (251). (dansk: ~ Faldet i anvendelsen af det russiske sprog) (russisk)
- ^ "The World's Most Widely Spoken Languages". Saint Ignatius High School. Cleveland, Ohio. Arkiveret fra originalen 27. september 2011. Hentet 17. februar 2012. (engelsk)
- ^ Timberlake, Alan (2004) A Reference Grammar of Russian. New York: Cambridge University Press. ISBN 978-0-521-77292-1 s. 17, hentet 7. september 2014 (engelsk)
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]
Der findes også en Wikipedia på russisk.
 | Spire Denne artikel om sprog er en spire som bør udbygges. Du er velkommen til at hjælpe Wikipedia ved at udvide den. |