Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

STS-135

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
STS-135
Missionsemblem
Missionsstatistik
Missionsnavn: STS-135
Rumagentur:NASA
Rumfærge: Atlantis (33)
Antal besætningsmedlemmer:4
Affyringsrampe:LC-39A (KSC)
Opsendelse: 8. juli 2011
Landing: 21. juli 2011 11:57
Landet på:KSC (planlagt)
Varighed: 13 døgn
Antal kredsløb:200
Foto af besætningen

Navigation
Tidligere missionNæste mission
STS-134 STS-134
Denne artikel handler om en mission i rumfærge-programmet. For informationer om programmet se rumfærge-programmet.

STS-135 (Space Transportation System-135) er rumfærgen Atlantis' 33. og sidste rummission og den sidste rumfærge-mission i rumfærge-programmet.

Opsendelsen skete d. 8. juli 2011 kl. 11:29 AM lokal tid dvs. 17:29 dansk (sommer)tid. Atlantis blev koblet sammen med ISS d. 10. juli kl. 17:07 dansk tid.

Rumfærgen medbragte Multipurpose logistics-containeren Raffaello til Den Internationale Rumstation (ISS). Der blev udført en rumvandring, men den blev ikke udført af rumfærgebesætningen som det er kutyme, når en rumfærge besøger ISS-rumstationen. I stedet var det de to amerikanske astronauter fra ISS-besætningen der udførte rumvandringen.

Flyvningen var oprindeligt planlagt som redningsmission for STS-134. Men eftersom Kongressen afsatte midler til STS-135 benyttede NASA muligheden for en ekstra mission.


21. juli 2011 klokken 11:57 (dansk tid) landede rumfærgen Atlantis i Kennedy Space Center i Florida, med kaptajn Christopher Ferguson bag pinden, hvilket markerede afslutningen på 30 år med rumfærger i USA.

Hovedartikler:

Hovedartikler: Rumfærge og Rumfærge-programmet.
Wikimedia Commons har medier relateret til:

Opsendelsen fandt sted d. 8. juli med næsten 1 million tilskuere. På andendagen var der rutineeftersyn af Atlantis' varmeskjold før næste dags sammenkobling med rumstationen [1] [2] [3] [4] [5].

Dagen efter sammenkoblingen, turens fjerde dag, blev Raffaello flyttet fra rumfærgen til rumstationen. Meget udstyr skulle flyttes fra Raffaello til ISS, og en masse fragt skal retur til Jorden fra rumstationen. Da rumfærgen er det eneste fartøj med så stor lastkapacitet, var der afsat flere dage til overførsel af fragt, og missionen blev forlænget med en dag. Da der ikke er nogen vaskemaskine om bord, skal besætningen have en del tøj bragt op. En person, der er i kredsløb i seks måneder, kan dog ikke forvente at få rent undertøj hver dag. Astronauterne vil typisk skifte undertøj hver 3-4 dag. Snavsetøjet brænder typisk op med Progress-fartøjet, selv om man overvejer at fodre bakterier med det[6]

På femtedagen udførte Michael Fossum og Ronald Garan fra ISS en rumvandring, rumvandringen varede 6 timer og 31 minutter. Reservedele fra Atlantis' lastrum blev hentet og defekte dele fra ISS blev anbragt i stedet for.

Efterfølgende dag blev astronauterne vækket med sangen "Rocket Man" af sangeren Elton John, Elton John takkede endvidere alle de mennesker der har arbejdet med rumfærgerne gennem tiden [7] [8] [9] [10] [11] [12].

Yderligere undersøgelse af rumfærgens varmeskjold blev ikke udført, sjette og syvende dag blev brugt på overførsel af fragt og mediekonferencer. En alarm vækkede besætningen pga. fejl på en computer på syvende dag. Besætningen fik lov til at sove en halv time længere på ottendedagen og rumfærgens computerproblemer blev undersøgt nærmere. Den ottende dag blev en mediekonference med præsident Barak Obama afholdt [13] [14] [15] [16] [17] [18].


Niende dag, Atlantis fik renset luften i kabinen ved hjælp af rumstationens system, rumfærgens eget system til fjernelse af CO2 var ude af drift [19].

Udsigt til ISS efter frakoblingen
Tidsplan
1. dag – Opsendelse fra KSC
2. dag – Undersøgelse af varmeskjold (Orbiter Boom Sensor System – OBSS)
3. dag – Ankomst og sammenkobling rumfærge/rumstation
4. dag – Raffaello flyttes fra Atlantis' lastrum og kobles til Harmonys nadir-luge
5. dag – Rumvandring Ronald Garan og Michael Fossum
6. dag – Hvis nødvendigt udføres en grundig undersøgelse af varmeskjoldet
7. dag – Overførsel af fragt og delvis hviledag
8. dag – Mediekonferencer og overførsel af fragt
9. dag – Overførsel af fragt og delvis hviledag
10. dag – Raffaello kobles fra rumstationen og monteres i rumfærgens lastrum
11. dag – Ekstra dag
12. dag – Frakobling kl. 8:28
13. dag – Forberedelse til landing
14. dag – Landing KSC kl. 5:57 AM lokal tid dvs. 11:57 dansk tid

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #01 Arkiveret 12. juli 2011 hos Wayback Machine
  2. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #02 Arkiveret 10. juli 2011 hos Wayback Machine
  3. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #03 Arkiveret 12. juli 2011 hos Wayback Machine
  4. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #04 Arkiveret 13. juli 2011 hos Wayback Machine
  5. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #05 Arkiveret 13. juli 2011 hos Wayback Machine
  6. ^ Astronauts' Dirty Laundry Arkiveret 20. august 2011 hos Wayback Machine nasa.gov 10. april 2003
  7. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #06 Arkiveret 13. juli 2011 hos Wayback Machine
  8. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #07 Arkiveret 13. juli 2011 hos Wayback Machine
  9. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #08 Arkiveret 13. juli 2011 hos Wayback Machine
  10. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #09 Arkiveret 15. juli 2011 hos Wayback Machine
  11. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #10 Arkiveret 15. juli 2011 hos Wayback Machine
  12. ^ (engelsk) Elton John Wake Up Song and Greeting for STS-135
  13. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #11 Arkiveret 17. juli 2011 hos Wayback Machine
  14. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #12 Arkiveret 26. juli 2011 hos Wayback Machine
  15. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #13 Arkiveret 26. juli 2011 hos Wayback Machine
  16. ^ (engelsk) STS-135: GPC-4 issue awakens crew – TPS clearance overview NASASpaceFlight.com
  17. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #14 Arkiveret 18. juli 2011 hos Wayback Machine
  18. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #15 Arkiveret 17. juli 2011 hos Wayback Machine
  19. ^ (engelsk) STS-135 MCC Status Report #16 Arkiveret 17. juli 2011 hos Wayback Machine