Sion (Schweiz)
- For alternative betydninger, se Sion (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Sion)
Sion | |||||
---|---|---|---|---|---|
| |||||
Overblik | |||||
Land | Schweiz | ||||
Borgmester | Philippe Varone | ||||
Postnr. | 1950 | ||||
Telefonkode | 027 | ||||
Nummerpladebogstav(er) | VS | ||||
UN/LOCODE | CHSIR | ||||
Demografi | |||||
Indbyggere | 34.708 (2018)[1] | ||||
- Areal | 29,8 km² | ||||
- Befolkningstæthed | 1.164 pr. km² | ||||
Andet | |||||
Højde m.o.h. | 515 m | ||||
Hjemmeside | www.sion.ch | ||||
Oversigtskort | |||||
Sion (fransk, tysk: Sitten, wallisertysk: Sittu, latin: Sedunum) er hovedbyen i kantonen Wallis i Schweiz. Byen har 34.708(2018)[1] indbyggere.
Historie
[redigér | rediger kildetekst]Arkæologiske udgravninger har vist, at området har været beboet siden stenalderen. Da det keltiske Wallis blev erobret af romerne i år 15 f.Kr., opstod kolonien Sedunum. I 580 blev Sedunum sæde for biskoppen af Martigny, og fra 999 blev biskoppen også verdslig hersker over området.
Demografi
[redigér | rediger kildetekst]Selv om byen traditionelt var tosproglig (fransk/tysk), og over 50 % talte tysk i 1870, har det franske sprog i stor grad fortrængt tysk i nyere tid. Omkring 70 % af indbyggerne taler i dag fransk, 5 % tysk og 5 % italiensk, de øvrige er udlændinge.
Kultur og seværdigheder
[redigér | rediger kildetekst]Museer
[redigér | rediger kildetekst]I Sion findes flere museer, deriblandt et naturhistorisk museum, et arkæologisk museum, og Musée de Valère, som udstiller bl.a. våben og uniformer.
Bygninger
[redigér | rediger kildetekst]Karakteristisk for Sion er det middelalderlige bybillede, omgivet af klipperne Valère (621 m) med valfartskirken Notre-Dame de Valère (12./13. årh.) og Tourbillon med ruinen af det tidligere biskoppelige slot fra det 13. århundrede.
I gamlebyen ligger den seværdige katedral Notre-Dame-du-Glarier fra det 15. århundrede, med et romansk tårn fra det 12. århundrede.
Sydvest for katedralen ligger kirken St-Théodule. Den blev påbegyndt 1516 i sengotisk stil, men først færdig to århundreder senere. Betydelig længere i øst ligger rådhuset, bygget mellem 1657 og 1665 i renæssancestil. I trappeforhuset kan romerske indskrifter ses.
Vintersport
[redigér | rediger kildetekst]Fra Sion er flere af de vigtigste vintersportssteder i Wallis tilgængelig, og Sion har flere gange konkurreret om at få de olympiske vinterlege til byen. Til legene i 2006 blev byen regnet som favorit, men tabte.
Vindyrkning
[redigér | rediger kildetekst]Sion har et mildt klima, og er efter Satigny og Chamoson det vigtigste vinområdet i Schweiz. Kendte vine fra Wallis er den hvide Fendant og den røde Pinot Noir samt Dôle. Den største vindyrkersammenslutning i Schweiz, Provins, har sit hovedsæde i Sion.
Transport
[redigér | rediger kildetekst]Sion ligger ved jernbanelinjen Lausanne-Brig og ved den engang vigtige alpe-transitstrækning Lausanne-Simplon-Domodossola. Byen har en lille lufthavn, som ligger lidt vest for byen.
Galleri
[redigér | rediger kildetekst]-
Notre Dame de Valère, Sion
-
Valère slot, Sion
-
Sion i Wallis, postkort
-
Notre Dame du Glarier
-
Tourbillon
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ a b www.pxweb.bfs.admin.ch, hentet 2. juni 2020 (fra Wikidata).
Eksterne henvisninger
[redigér | rediger kildetekst]- Officielle hjemmeside (fransk) (tysk)