Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Skabelondiskussion:Danmarksturneringen i fodbold

Sidens indhold er ikke tilgængeligt på andre sprog.
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Fodbold-ikon Denne artikel, kategori eller skabelon er en del af WikiProjekt Fodbold, et forsøg på at koordinere oprettelsen af fodboldrelaterede artikler på Wikipedia. Hvis du er interesseret kan du redigere artiklen som denne skabelon sidder på eller besøge projektsiden, hvor du kan deltage i projektet.
Skabelon Denne artikel er blevet vurderet til Klasse Skabelon på vurderingsskalaen. Eventuelle kommentarer om vurderingen kan skrives i huskeliste-form på denne diskussionsside.

Vedr. sammenskrivning af skabelonerne for Superligaen, 1. division og 2. division

[rediger kildetekst]

Jeg så gerne at skabelonerne for Superligaen, 1. division og 2. division blev sammenskrevet i denne skabelon, som for mig skaber et bedre overblik over landets tre professionelle rækker (Danmarksturneringen i fodbold). Jeg synes skabelonerne for Superligaen og 1. division ser lidt for ensomme ud hver for sig ;-) Nogen protester imod sammenfletningen? --Froztbyte 28. jun 2008, 01:30 (CEST)

Jeg støtter forslaget. Altid dejligt med et godt overblik. :-) --DSS 28. jun 2008, 01:35 (CEST)
Dette er vist sket. Jeg har rettet et enkelt link. --MGA73 23. aug 2008, 18:49 (CEST)

Opdateringer imellem sæsonerne

[rediger kildetekst]

Der bør vises lidt tilbageholdenhed med hensyn til opdatering af navigationsboksen imellem sæsonerne. Til trods for at der øverst i skabelonen står, at det drejer sig om Danmarksturneringen i fodbold 2011/12-sæsonen fremstår indholdet derimod som en rodebunke imellem deltagerne fra 2010/11- og 2011/12-sæsonerne. Oprykkeren fra 2. division er endnu ikke fundet og de sidste oprykkere fra Danmarksserien bliver først fundet i den kommende weekend. — Froztbyte 12. jun 2011, 21:36 (CEST)

Stenløse indgår i delvis fusion

[rediger kildetekst]

Stenløse Boldklub og Ølstykke FC har fusioneret deres seniorafdelinger per 1. juli 2011, og vil i sæsonen 2011/12 deltage i 2. Division Øst under navnet SC Egedal [1]. — hafnia77 1. juli 2011, 09:15 (CEST)

Udskiftning af skabelonens indhold

[rediger kildetekst]

Jeg står noget uforstående overfor Infobesity's totale udskiftning af indholdet i denne navigationsboks. Før omfattede den en oplistning af alle klubberne i de bedste danske rækker (= Danmarksturneringen) og er indsat på de respektive klubbers artikler, så man nemt kunne navigere rundt mellem dem. Nu er den imidlertid ændret til at omfatte fodbold i Danmark generelt med landshold og turneringer men uden at brugen af skabelonen er ændret. Havde det ikke været smartere i stedet at oprette en ny navigationsboks, Skabelon:Fodbold i Danmark og så indsætte den hvor det er relevant. Danmarksturneringen har jo ikke noget at gøre med landshold og andre generelle forhold, så det virker noget underligt at bruge denne skabelon til det. --Dannebrog Spy 16. jul 2011, 23:05 (CEST)

Ja, det kan der være noget om. Jeg tror egentlig også, at Infobesity vil frem til noget i den retning, jf. hans indlæg på min diskussionsside. Problemet er blandt andet, som Dannebrog Spy nævner, at det oprindelige indhold lagde op til en anden brug, end det nuværende. Jeg støtter derfor DS's forslag. --Arne (Amjaabc) 16. jul 2011, 23:18 (CEST)

Tak for responsen. Jeg er temmelig grøn endnu når det kommer til Wikipedia-funktioner. Skabelonens indhold har jeg lavet, efter inspiration fra dækningen på Wikipedia af engelsk fodbold. Da det anses for at være det land med mest opmærksomhed mod deres fodbold, vil jeg gerne prøve at implementere nogle af de samme funktioner om dansk fodbold.

Ja, Dannebrog Spy, tro mig, slår mig også selv lidt på hovedet nu, for havde unægteligt været nemmere at lave en ny skabelon. Var så optaget af indholdet, at jeg for sent kom i tanke om at der er brug for begge navigationsbokse.

Det nemmeste vil vel være nu at flytte hele molevitten til en ny skabelon, og så føre denne tilbage til en turneringsoversigts-skabelon.

De to navne gør bare at jeg ikke kan komme ind og ændre skabelonen nu, da der så refereres til en skabelon der ikke eksisterer.

-Infobesity 17. jul 2011, 13:51 (CEST)

Jeg har løst problemet nu. Skabelonen Danmarksturneringen i fodbold er rullet tilbage til indholdet fra før, mens Infobesitys nye indhold er flyttet til den nye Skabelon:Fodbold i Danmark. Den kan så indsættes i de relevante artikler med koden {{Fodbold i Danmark}}. Jeg har indsat den nederst i artiklen Spillerforeningen som eksempel. --Dannebrog Spy 17. jul 2011, 14:20 (CEST)
Jeg siger tak for hjælpen og responsen. Så kender jeg løsningen på det, og hvordan jeg skal gøre, og ikke skal og kan gøre til andre skabeloner og diverse projekter.
'Learn by doing' siger man jo. Selv om et par flittige sjæle trådte til. Jeg tager arbejdshandskerne på, og lader det sætte sig i rygraden og hovedet.

--Infobesity 17. jul 2011, 22:59 (CEST)

Eliteoverbygninger vs. amatørhold vs. moderklubber

[rediger kildetekst]

Med den seneste udvidelse vises nu alle deltagere fra den igangværende sæson og de forhenværende sæsoner af Danmarksturneringen i fodbold — med gruppen over tidligere deltagere sorteret efter deres nuværende tilhørsforhold til en lokalunion. Eksempelvis er Akademisk Boldklub nævnt under DBU Sjælland og ikke DBU København, mens Skovshoved Idrætsforening er nævnt under DBU København og ikke DBU Sjælland.

På samme måde som med Skabelon:Danmarksserien for herrer er deltagere i den nuværende turneringssæson ikke listet under sektionen "tidligere deltagere". Under sektionen tidligere deltagere er hold benævnt med deres nuværende/seneste navn, moderklubber til senere fusionsklubber er medtaget (såsom Ballerup IF, Skovlunde IF og ikke blot Ballerup-Skovlunde Fodbold) og der er ikke skelnet mellem 1. hold og 2. hold med fælles navn/identitet, som begge har deltaget i en række, men alene klubbens deltagelse (eksempelvis Brøndby IF og Brøndby IF 2). Moderklubber, som tidligere har spillet i rækkerne og som i dag har eliteoverbygninger, optræder ligeledes — eksempelvis er Slagelse BK&IF taget med og ikke blot FC Vestsjælland — sammen med tidligere eliteoverbygningshold (eksempelvis Lyngby FC, HFK Sønderjylland, FC Nordjylland, Randers Freja FC og FC Aarhus).

Det kan ikke undgås, at der optræder specielle tilfælde og der kan opstå noget diskussion. Hos Thisted IK/FC og Assens G&IK/FC har fodboldafdelingerne (i en større idrætsforening) gendannet sig selv som en separate fodboldklubber. Her er det kun den (moder)klub, som har deltaget i Danmarksturneringen, nævnt. Dvs. Assens G&IK Fodbold (moderklub stiftet 1897) er nævnt, men ikke Assens FC (stiftet 1970), mens både Thisted FC (stiftet 1989) og Thisted IK Fodbold er nævnt.

Ved kommende sæsonstarter ville det være fornemt, såfremt nykvalificerede divisionsklubber kun optræder i grupperingen over "nuværende deltagere" (ved at fjerne klubben over "tidligere deltagere"), mens nedrykkede klubber til DS, blot kan rykkes ned i sektionen "tidligere deltagere". På den måde bibeholdes navigationsboksen i artikler for tidligere artikler, og trivielt vedligeholdelsesarbejde undgås. — Froztbyte 7. feb 2012, 20:24 (CET)

Omfanget af nuværende og tidligere deltagere

[rediger kildetekst]

Oversigten er udarbejdet ved at gennemgå samtlige slutstillinger siden 1927 og ved at se på bl.a. danskfodbold.com's All-Time-tabel og haslund.info's kluboversigt for Danmarksturneringen. En sammenligning af disse to holdlister viser dog en række forskelle, bl.a. i antallet af klubber. Hvor haslund.info kun har hold fra de tre bedste rækker igennem tiden, har danskfodbold.com derimod også valgt at inkludere hold fra kvalifikationsturneringerne til Herre-DM: dvs. Kvalifikationsturneringen og Kvalifikationsrækken. Selv om jeg p.t. ikke sidder inde med de enkelte turneringsproportioner fra før 2001, er danskfodbold.com efter min mening mere retvisende på dette punkt. I sin tid omtaltes Kvalifikationsturneringen i folkemunde (og i adskillige aviser, bøger m.m.) som 4. division og kun klubbernes førstehold deltog. Kvalifikationsrækken havde i den første del af sin levetid samme funktion — rækken lå imellem 2. division og Danmarksserien i det danske liga-hierarki før rækken omdannedes til Danmarksseriens Kvalifikationsrække — hvilket til dels bekræftes af DBU's 2000 årsberetning, hvor sluttabellen for foråret 2000 ligger under sektionen "Stillinger Herre DM" (side 82). Endvidere omtales den i mange af mine kilder som stødpude-division/stødpuderække/mellemdivision/bufferligaen mellem divisionerne og Danmarksserierne/buffer-række mellem Danmarksserien og de rigtige divisioner. — Froztbyte 7. feb 2012, 20:34 (CET)

Baggrunden for Kvalifikationsrækken var, at Superligaen og 1. og 2. division groft sagt fulgte skoleåret, mens Danmarksserien og lokalunionerne fulgte kalenderåret. Kvalifikationsrækken fungerede så som en buffer, hvor der på halvårligt basis spilledes om skiftevis op- og nedrykning. Undervejs blev Danmarksserien imidlertid ændret til også at følge skoleåret, og Kvalifikationsrækken blev så rykket et niveau ned, nu med tre puljer i stedet for som før kun en. I de seneste år er lokalunionerne imidlertid også gået over til at følge skoleåret, hvorfor Kvalifikationsrækkens funktion som buffer eller udligning er blevet overflødig. --Dannebrog Spy 8. feb 2012, 22:03 (CET)

Klappesammen funktion i fodboldskabeloner

[rediger kildetekst]

Jeg synes at disse fodbold skabeloner er blevet voldsomt dominerende i artiklerne. I eksempelvis artikel Brøndby IF er der hele seks kæmpeskabeloner, ikke en kan klappes sammen. Det virker ret meningsløst, så det SKAL altså være muligt at klappe dem sammen. Også selv om det evt. betyder, at der må benyttes en anden kode --Patchfinder (diskussion) 18. apr 2012, 02:50 (CEST)

Normalt er det sådan, at når der er to eller flere navigationsbokse på en side, så bliver de klappet sammen automatisk. Men som du kan se af Wikipedia:Landsbybrønden/Sammenklappelige tabeller, så er det for nyligt opstået en fejl, der gør at alle navigationsbokse står åbne overalt. Det er naturligvis irriterende, men det er altså ikke et specifikt problem med lige disse bokse. --Dannebrog Spy (diskussion) 18. apr 2012, 12:55 (CEST)
Tak for tippet, godt at fodboldskabelonerne er retmæssigt gennemtænkte. --Patchfinder (diskussion) 23. apr 2012, 02:34 (CEST)
Det skulle gerne være blevet løst nu. — Froztbyte 1. maj 2012, 10:04 (CEST)[svar]

Flere navne på samme licens - eller ikke?

[rediger kildetekst]

Findes der konsensus omkring at nævne flere navne i tidligere klubber i Danmarksturneringen, selvom de i realiteten spiller på samme licens? Når det handler om fx forholdsvis små og mindre kendte eksempler som Nexø Boldklub kontra det nuværende 'NB Bornholm', så kan jeg godt komme i tvivl om hvad der er bedst. --Infobesity (diskussion) 11. apr 2016, 01:04 (CEST)

Personligt synes jeg, at klubberne skal nævnes - de kan i værste tilfælde give en redirect til den rigtige artikel. Men hvad der er konsensus for, ved jeg ikke. mvh Tøndemageren (diskussion) 11. apr 2016, 10:37 (CEST)

Sammenskriv

[rediger kildetekst]

Vi har på nuværende tidspunkt tre skabeloner der alle omhandler sæsoner i dansk fodbold: {{Sæsoner i Danmarksturneringen i fodbold}}, {{Fodboldsæsoner i Danmark}} og {{Danmarksturneringen i fodbold}}. Da de tre skabeloner er overlappende, foreslår jeg, at vi tager informationen fra de to første og flytter over i den sidste, såfremt informationen selvfølgelig ikke allerede findes der. mvh Tøndemageren (diskussion) 17. jul 2019, 09:21 (CEST)

  • Sammenskriv - pr. ovenstående. mvh Tøndemageren (diskussion) 17. jul 2019, 09:21 (CEST)
  •  Kommentar Fjern sæsoner fra {{Danmarksturneringen i fodbold}}, så den kun indholder klubber. Sæsoner samles i en af de øvrige skabeloner. Det vil være en god ide at adskille klubber og sæsoner. Så jeg ikke glad for megastore navigationsbokse, som samler alt for meget i en skabelon. --Steen Th (diskussion) 17. jul 2019, 10:03 (CEST)
Så du tænker at man bruger parameteren "|over=" i {{Danmarksturneringen i fodbold}} og henviser til {{Sæsoner i Danmarksturneringen i fodbold}} der i stedet? Og så sløjfer {{Fodboldsæsoner i Danmark}}? Hvis det er rigtigt forstået, er jeg også helt med på den. mvh Tøndemageren (diskussion) 17. jul 2019, 10:08 (CEST)
Spørgsmål@Steenth: Vil bare lige høre om ovenstående er rigtigt forstået? mvh Tøndemageren (diskussion) 25. jul 2019, 11:38 (CEST)
Hvis der skal være en henvisning, så er parameter under bedre. Men mit fokus at holde sæsoner og klubber hver for sig, så de ikke kommer i samme navigationsboks.
Men {{Danmarksturneringen i fodbold}} er et problembarn. Den sætter også Kategori:Fodboldklubber i Danmarksturneringen. Og når kigge i den kategori, så der er andet end klubber i den kategori pga. navigationsboksen. Så der er muligvis også en oprydning her. --Steen Th (diskussion) 26. jul 2019, 10:19 (CEST)
Over/under-parameteren er vel mest en layout-mæssigt spørgsmål? Hvad angår problemet, så er det vel egentlig mest, at sæsonerne netop står deri? Hvis de fjernes, så står de der vel ikke længere? mvh Tøndemageren (diskussion) 26. jul 2019, 11:15 (CEST)
Over/under-paramentre går jeg ikke specielt meget op.
Jeg mere firkantet på at navigationsbokse ikke har for meget forskellige indhold. Jeg har kigget på Fodbold i Danmark 2018-19, som er det sted, hvor alle 3. bokse mødes. Det er svært at se hvad indholdet er på dem - specielt når 2 af dem har samme overskrift: Danmarksturneringen i fodbold - jeg vil hellere se. om det er klubber eller sæsoner, som gemmer sig bag overskrifterne.
Kategori kan klare med tilføjelse af en nocat-parameter eller kategori fjernes fra navigationsboksen - det sidste foretrækker jeg. --Steen Th (diskussion) 26. jul 2019, 15:36 (CEST)
Konklusion:
Jeg har nu skrevet {{Sæsoner i Danmarksturneringen i fodbold}} ind i {{Fodboldsæsoner i Danmark}}. Derudover har jeg fjernet sæsonerne fra {{Danmarksturneringen i fodbold}}. Begge steder er der henvisninger til hinanden. mvh Tøndemageren (diskussion) 29. jul 2019, 12:34 (CEST)