Skovpiber

Skovpiber
Skovpiber
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Aves (Fugle)
Orden	Passeriformes (Spurvefugle)
Familie	Motacillidae
Slægt	Anthus
Art	A. trivialis
Videnskabeligt artsnavn
	Anthus trivialis; (Linnaeus, 1758)
Kort
	Udbredelsen af skovpiber; Yngleområde for nominatformen trivialis; Yngleområde for underarten haringtoni; Overvintringsområde for begge underarter; Gennemtræksområde og lejlighedsvist over-; vintringsområde for sydvest-trækkere
	Hjælp til læsning af taksobokse

Skovpiber (Anthus trivialis) er en mindre spurvefugl, der yngler over det meste af Europa og i Asien mod øst til Mongoliet. I Danmark er den ret almindelig i skovlysninger eller på heder med spredt trævækst. De danske fugle er trækfugle, der overvintrer i tropisk Afrika. Skovpiberens fjerdragt ligner de andre piberes og den kendes derfor bedst på stemmen.

Det videnskabelige artsnavn trivialis betyder 'almindelig' på latin.^[1]

Udseende

Den 15 centimeter store skovpiber ligner meget engpiberen. Den adskiller sig ved at undersidens grundfarve er gullig eller orangebrun. Desuden danner undersidens pletter i højere grad striber end hos engpiber. Oversiden har en gråbrun bundfarve med mørke striber. Vingerne har et ret tydeligt vingebånd.

Udbredelse

Arten yngler i det meste af Europa bortset fra Island, Irland og visse af de sydlige og sydvestlige dele. I Asien yngler den i et bælte mod øst til Mongoliet. Underarten haringtoni yngler i dele af Centralasien, f.eks. det nordvestlige Himalaya.

Den er meget almindelig i Norden, hvor den regnes som den tredje mest almindelige fugl. I Danmark er den især almindelig i Jylland. I nogle af Vestjyllands lyngbevoksede klitter er den sammen med bynkefuglen blandt de almindeligste fuglearter. Den findes også talrigt i Jyllands hedeegne med spredt træbevoksning eller i læhegn. I øvrigt findes den i lysninger eller skovbryn i både løv- og nåleskov.

Skovpiberen er en almindelig trækgæst i Danmark fra eller til det øvrige Skandinavien, hvor den om foråret er talrigst i begyndelsen eller midten af maj og om efteråret især i slutningen af august og begyndelsen af september. Efterårstrækket passerer mest over den østlige del af landet. Fuglene overvintrer i de tørre områder af tropisk Central- og Østafrika.

Stemme

Da skovpiberen det meste af tiden opholder sig diskret fouragerende på jorden, opdages den oftest ved sin kanariefugle-agtige sang. Hannen synger enten fra en trætop eller under en sangflugt, hvor den nogle gange først stiger stejlt til vejrs med en række slag, der kan gengives som tsi-tsi-tsi-siv-siv-siv-siv-siv-sisisisisisi, og derefter daler ned, mens den kommer med en serie af bløde, langtrukne fløjtetoner: siia-siia-siia-siia. Denne sangflugt varer i reglen over ti sekunder.

Kaldestemmen, der også høres fra trækkende fugle, er et karakteristisk kort, snurrende bzyzz. Advarselsstemmen er et syt-syt-syt...

Yngleforhold

Skovpiberen har sin rede direkte på jorden, ofte under en busk. Den ligner de andre piberes reder, men er altid foret med mange hår. De oftest 5 æg lægges i begyndelsen af juni og ruges af hunnen i omkring 14 dage. Ungerne fodres af begge forældrefugle og er flyvefærdige 16-20 dage gamle, men forlader reden nogle dage tidligere.

I Danmark forekommer meget ofte to kuld per sæson.

Underarter

Der findes to underarter af skovpiber, hvor nominatformen har langt den største udbredelse, bl.a. i hele Europa.^[2]

Anthus trivialis trivialis
Anthus trivialis haringtoni

Underarten haringtoni findes i dele af Centralasien.

Noter

^ Finn Salomonsen og Gustaf Rudebeck (red.), Danmarks Fugle, bind 2, side 600. Branner og Korch, København, 1961.
^ Gill, F & D Donsker (Eds). "www.worldbirdnames.org". IOC World Bird Names (v 3.4). 2013. Arkiveret fra originalen 15. april 2013. Hentet 2013-07-25.

Kilder/Eksterne henvisninger

Anders Holm Joensen og Jørgen Rabøl (red. Hans Hvass), Danmarks Dyreverden, 2. udgave, Rosenkilde og Bagger 1978, bind 8, side 249-250. ISBN 87-423-0076-2.
Benny Génsbøl, Rovfuglene i Europa, Nordafrika og Mellemøsten, 2. udgave 1987. ISBN 87-12-01741-8
Dansk Ornitologisk Forening. "Skovpiber (Anthus trivialis)". Arkiveret fra originalen 7. januar 2008. Hentet 2013-07-25.

Wikimedia Commons har flere filer relateret til Skovpiber

[salomonsen-1] Finn Salomonsen og Gustaf Rudebeck (red.), Danmarks Fugle, bind 2, side 600. Branner og Korch, København, 1961.

[gill-2] Gill, F & D Donsker (Eds). "www.worldbirdnames.org". IOC World Bird Names (v 3.4). 2013. Arkiveret fra originalen 15. april 2013. Hentet 2013-07-25.

[1]

[2]