Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Skuddag

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi

Skuddag er den 24. februar i et skudår. I den gamle romerske kalender var februar den sidste måned, som oprindelig havde 23 dage. Da kalenderen ikke passede helt godt til årstiderne, skød man sommetider en skudmåned af variabel længde ind. Denne placering af skuddag på den 24. februar blev bibeholdt af Cæsar i den julianske kalender og senere også da den gregorianske kalender blev indført[1].

Ifølge en gammel tradition har kvinder lov til at fri til mænd på skuddagen, og mænd der afviser sådan et frieri, skal bøde med 12 par handsker eller 12 par strømper. Ifølge overleveringen stammer traditionen fra et dekret i 1288 af dronning Margaret af Skotland[2].

  1. ^ "Dansk Historisk Fællesråd: Hvilken dag er skuddagen?". Arkiveret fra originalen 7. december 2012. Hentet 24. februar 2008.
  2. ^ "Dansk Historisk Fællesråd: Hvorfor må pigerne fri på Skuddag?". Arkiveret fra originalen 7. december 2012. Hentet 24. februar 2008.