Sparks
| Sparks | |
|---|---|
 Sparks i storhedstiden i 1974 på tv-show i Nederlandene | |
| Information | |
| Oprindelse |  Los Angeles, Californien, USA |
| Genre | New wave, pop rock, synthpop, proto punk |
| Aktive år | 1971 – nu |
| Pladeselskab | Bearsville, Warner Bros., Island, Atlantic, Curb, Virgin, Columbia, Elektra, RCA, Roadrunner, Lil'Beethoven Records |
| Associeret med | Franz Ferdinand, FFS |
| Medlemmer | Ron Mael Russel Mael |
| Eksterne henvisninger | |
| allsparks.com | |
_@_Albert_Hall,_Manchester_25-8-2015_(20284011824).jpg)
Sparks er et amerikansk rock og pop band der blev dannet i 1972 i Los Angeles, Californien. Det består af de to brødre Ron Mael (keyboard, primær sangskriver og tekstforfatter) og Russell Mael (vokal). Oprindeligt hed bandet Halfnelson i 1971, og de udgav albummet af samme navn. Da gennembruddet i deres hjemland USA slog fejl ændrede brødrene navnet til Sparks.
Bandet var særlig populært i midten af 70'erne i Europa efter et kommercielt gennembrud med det excentriske hit This Town Ain't Big Enough For Both Of Us og det stærkt indflydelsesrige album Kimono My House.
Fra 80’erne blev Sparks et udpræget kult band, som genopstod når brødrene havde lyst med diverse musikere. Bandet afprøvede flere forskellige musikgenrer: Maskinel Giorgio Morodor-disco i 80'erne, feststemt lettere jazzet elektro-pop i 90'erne, og efter årtusindskiftet en eklektisk men melodiøs blanding af rock, pop, elektronika og elementer af operette.
Ifølge Mael brødrene selv, var de tæt på at tilslutte selveste Brian May til SPARKS i 1974 omkring udgivelsen af Kimono My House. Faktisk var Queen kun opvarmnings-band for Sparks en af aftenerne i Marquee i London UK efter udgivelsen af "A Woofer In Tweeter's Clothing" . Brian May valgte at blive i Queen, der året efter udgav "A Night At The Opera".
Indflydelse
[redigér | rediger kildetekst]Sparks har inspireret mange bands igennem tiderne, der i blandt: Queen, Soft Cell, Morrissey, Depeche Mode, Pet Shop Boys, The Darkness og Franz Ferdinand, som de i 2015 indspillede et album og turnerede med som supergruppen FFS.
Blandt dem der selv fremhæver SPARKS som en kraftig indflydelse er: Kurt Cobain, Arcade Fire, Fang Island, Ott, MGMT, Sonic Youth, Ramones, Duran Duran, Björk, New Order, Def Leppard, Faith No More, The Pixies, Ween, Mark Burgess fra The Chameleons og They Might Be Giants.
Rygter siger at såvel U2 som Barbra Streisand også er store fans af SPARKS ligesom man turde formode at Lill Lindfors – den førende svenske showdronning i 70erne – der indspilllede og oversatte "Talent is an asset" (KMH til "Albert är begåvad" i "FRITT FRAM" (1975) er fan af SPARKS.[1]
Film og fremtidige projekter
[redigér | rediger kildetekst]
I juni 2021 får Edgar Wrights dokumentarfilm The Sparks Brothers biografpremiere i USA[2] efter at have høstet ros på Sundance og SXSW. Den fortæller bandets 50-årige historie og interviewer over 70 kunstnere om duoens betydning for dem såsom Beck, Flea, 'Weird Al' Yankovic, Patton Oswalt, Neil Gaiman, Tony Visconti og Mike Myers. Senere på året ventes musicalfilmen Annette med historie og musik af Sparks at få premiere, instrueret af Leos Carax og med Adam Driver og Marion Cotillard i hovedrollerne.
A Steady Drip, Drip, Drip fra 2020 opnåede både anmelderbegejstring og en syvendeplads på den engelske albumhitliste, men den planlagte Europaturné (bl.a. med stop i DR Koncerthuset) måtte udskydes på ubestemt tid grundet Covid. I marts 2021 afslørede brødrene at de begge er ude af selvisolation og i færd med at indspille deres femogtyvende album i Russell Maels hjemmestudie[3].
Diskografi
[redigér | rediger kildetekst]Albums
[redigér | rediger kildetekst]- 1971: Halfnelson
- 1972: A Woofer in Tweeter's Clothing
- 1974: Kimono My House
- 1974: Propaganda
- 1975: Indiscreet
- 1976: Big Beat
- 1977: Introducing Sparks
- 1979: No.1 in Heaven
- 1980: Terminal Jive
- 1981: Whomp That sucker
- 1982: Angst in my Pants
- 1983: Sparks in Outer Space
- 1984: Pulling Rabbits Out of a Hat
- 1986: Music That You Can Dance To
- 1988: Interior Design
- 1994: Gratuitous Sax & Senseless Violins
- 1997: Plagiarism
- 2000: Balls
- 2002: Lil' Beethoven
- 2006: Hello Young Lovers
- 2008: Exotic Creatures Of The Deep
- 2009: The Seduction Of Ingmar Bergman
- 2013: Two Hands One Mouth
- 2015: FFS (Med Franz Ferdinand)
- 2017: Hippopotamus
- 2020: A Steady Drip, Drip, Drip
- 2021: Annette (Soundtrack)
- 2023: The Girl Is Crying in Her Latte
Referencer
[redigér | rediger kildetekst]- ^ "Lill Lindfors – hemsidan". Arkiveret fra originalen 29. januar 2010. Hentet 3. september 2011.
- ^ https://www.imdb.com/title/tt8610436/?ref_=nv_sr_srsg_0
- ^ x.com