Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Trankebar

Koordinater: 11°01′57″N 79°51′11″Ø / 11.03250°N 79.85306°Ø / 11.03250; 79.85306
Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
(Omdirigeret fra Tranquebar)
Fort Dansborg set fra kystsiden

Tranquebar eller Trankebar kendes som en del af Dansk Ostindien, og i Indien under navnet Tarangambadi. Tranquebar er i dag en sydindisk fiskerlandsby, beliggende på Coromandelkysten ca. 300 km syd for Chennai (tidl. Madras) i delstaten Tamil Nadu, i det sydøstlige Indien. Mellem 1620−1845 var Tranquebar en dansk handelskoloni.

Historie

[redigér | rediger kildetekst]

Baggrund

[redigér | rediger kildetekst]
Danske og andre europæiske besiddelser i Indien 1501-1739.
Tranquebar mod sydøst.

Den danske konge Christian IV ønskede at gøre Danmark-Norge til en kolonimagt på linje med de øvrige europæiske stormagter. I 1618 blev en flåde sendt af sted, under ledelse af adelsmanden Ove Giedde, for at indlede de danske handelsforbindelser i Ostindien. Efter en lang og hård sejlads ankom flåden til Ceylon (i dag Sri Lanka) i forventning om at få tildelt eneretten over øens handel med europæerne. Dette lykkedes dog ikke. I stedet modtog Ove Giedde besked fra generaldirektøren i Det dansk Ostindiske Kompagni, Roland Crappe, om at danskerne kunne opnå handelsrettigheder i Sydindien. Ove Giedde forlod således Ceylon og rejste til Naikens palads i Tanjore i Indien.

I 1600-tallet var Nordindien en del af det store Mogulrige, og Sydindien var delt i en række uafhængige fyrstestater. Naiken i Tanjore regerede således over en del af det østlige Sydindien, og efter langstrakte forhandlinger med ham lykkedes det Ove Giedde og Roland Crappe at få lov til at etablere en handelskoloni i den lille fiskerlandsby Tranquebar. Til gengæld for dette skulle danskerne betale fyrsten en fast årlig afgift og måtte fremover forhandle nye privilegier med ham. Fyrsten kunne derved styre og udvikle handlen indenfor sit område samt skabe en modvægt til portugisernes indflydelse.

Handelskoloni

[redigér | rediger kildetekst]
Se også Se også: Asiatisk Kompagni.

Fra begyndelsen var det meningen, at Tranquebar skulle fungere som en handelskoloni – dvs. som et fast holdepunkt og springbræt for videre handelsekspansion i det øvrige Asien. Særlige vigtige varer var sukker, det blå farvestof indigo, krydderier som peber, kanel, kardemomme samt bomuld og silke. Handelens udgifter skulle dækkes via skatter og afgifter, som lokalbefolkningen i Tranquebar blev pålagt at betale.

Missionsvirksomhed

[redigér | rediger kildetekst]
Skulptur af Bartholomæus Ziegenbalg i Tranquebar.
Se også Se også: Den danske Halle-mission.

I koloniens glansperiode, i slutningen af 1700-tallet, var der over to hundrede udstationerede europæere i Tranquebar, og kolonien fungerede som hovedsæde for dansk handel andre steder i Indien samt Indonesien, Kina, Thailand og Persien. Til Tranquebar blev i 1705 udsendt de tyske missionærer Bartholomäus Ziegenbalg og Heinrich Plütschau som udtryk for den danske konges omsorg for alle sine undersåtters religiøse liv. Det var de første missionærer, som udsendtes af en luthersk kirke. De oprettede bl.a. et trykkeri, som udover kristen pietistisk litteratur også i de første 100 år af dets levetid havde trykt over 300 bøger på tamilsk.[1][2]

I 1800-tallet begyndte det imidlertid at gå tilbage for den danske handel, og krigene imod England i begyndelsen af århundredet havde givet den danske flåde et alvorligt knæk. I 1845 besøgte ekspeditionsskibet Galathea Tranquebar, og skibets kaptajn Steen Bille strøg ved en officiel højtidelighed Dannebrog fra Dansborgs flagmast, idet Danmark havde solgt de danske besiddelser i Indien til englænderne. Det danske kolonieventyr i Indien havde dermed nået sin afslutning.

I dag eksisterer den gamle danske bydel stadig i Tarangambadi, med bl.a. byporten, Kongensgade, Posthusgade, guvernørens bolig samt det velbevarede danske fort Dansborg, bygget tilbage i 1600-tallet.

Danske guvernører

[redigér | rediger kildetekst]

Danske guvernører og deres forvaltningstid:

Litteraturhenvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
  • Torben Abd-el Dayem: Det Ostindiske Eventyr. Ove Geddes rejse til Ceylon og Indien 1618-22. Fiskeri- Søfartsmuseet.
  • Asta Bredsdorff.: Willem Leyels liv og farefulde rejse til Indien. Museum Tusculanums forlag.
  • Ole Feldbæk: "Intet skib til Trankebar" (kronik i: Skalk 1991 nr. 1, s. 18-27)
  • Ole Feldbæk: "India Trade under the Danish Flag 1772-1808"; Scandinavian Institute of Asian Studies Monograph Series No. 2, Studentlitteratur, Odense 1969
  • Esther Fihl, Tropekolonien Tranquebar, G.E.C. Gad, 1988. ISBN 87-12-01726-4.
  • Hans Gregersen: Trankebar; Wormanium, Højbjerg 1987; ISBN 87-85160-95-4
  • Karin Kryger & Lisbeth Gasparski, Tranquebar − Cemeteries and grave-monuments, * * * * *Hans Munk Hansen: "Tranquebar, Town and Buildings of the Danes" Kunstakademiets Arkitektskoles Forlag, 2003. ISBN 87-87136-45-7.
  • Palle Petersen: Dansk koloni i Indieland - Christian den 4. og Tranquebar, 2018 … Roman - PalleP-forlag (DBK) .. ISBN 8799508631 Parameter fejl i {{ISBN}}: Fejl i ISBN.

Noter

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ^ Volmer Rosenkilde, Det danske Trykkeri i Trankebar 1712-1845 i: Bogvennen, Ny række, bd. 4 (1949). – S. 91-112.
  2. ^ "Galathea 3 – Forskning – Indiens første bogtrykkeri". Arkiveret fra originalen 28. maj 2011. Hentet 8. oktober 2010.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]

11°01′57″N 79°51′11″Ø / 11.03250°N 79.85306°Ø / 11.03250; 79.85306

Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Trankebar&oldid=11676778"