Wikipedia-diskussion:Kriterier for artikler

Diskussionen om denne artikel startede på Wikipedia:Landsbybrønden/Notabilitet - se forhistorien der.

---

Dansk synsvinkel

Jeg synes at kriterierne generelt er fine, men lidt vel provinsielle. Den dansksprogede Wikipedia eksisterer ikke i et tomrum, men er en del af et større værk, og vi bør principielt have de samme artikler på alle sprog - uanset om så et emne synes eksotisk og fremmedartet. Og ja, det betyder at vi kan "risikere" at få artikler om japanske tv-serier, centralasiatiske hestesportsgrene og brasilianske maratonløbere. --Palnatoke 24. okt 2006 kl. 23:32 (CEST)

Det er en god pointe. Lad os forsøge at give dem en mere international synsvinkel. --Martin Manscher 25. okt 2006 kl. 08:29 (CEST)

Jeg har gennemset og forsøgt at bløde lidt op. Grundlæggende synes jeg det er rimeligt at give mere "snor" til det danske, da vi vel ude efter "almen interesse" for et dansktalende publikum, det skal blot være uden at være "ekskluderende" for det relevante internationale. Jeg har lidt svært ved at finde noget godt til film og tv-serier. Er det godt nok for film at have haft biografpremiere (hvorsomhelst), eller skal dervære mere specifikt? Og hvad med tv-serier? De har jo pr. definition været vist et eller andet sted. Forslag modtages. --Martin Manscher 25. okt 2006 kl. 08:41 (CEST)

Jeg støtter Palnatoke i, at kriterierne generelt er gode - men, kriteriet at bøger skal være udkommet på dansk, synes jeg er en begrænsning. Da Danmark jo er et temmeligt lille sprogområde, er der mange, rigtigt mange, bøger - og her tænker jeg især på fagbøger - der ikke oversættes til dansk. Det ville være en skam, at de afholdes fra, at blive omtalt i den danske wikipedia. Ligesom, det ville være en skam, at forfatterne til disse bøger, heller ikke omtales. - apw 25. okt 2006 kl. 09:01 (CEST)

Enig - det var det jeg forsøgte at afhjælpe med kriteriet "Er bogen udgivet i mere end 1000 eksemplarer?". Kan vi finde på flere gode kriterier, der vil inkludere relevante udenlandske bøger?--Martin Manscher 25. okt 2006 kl. 09:57 (CEST)

Kan man nederst i "generelle kriterier" skrive noget a'la "Har emnet sin egen artikel på Wikipedia på et andet sprog?" eller bliver det for vildt? G®iffen 25. okt 2006 kl. 17:54 (CEST)

Jeg tror bl.a. oprindelsen til denne diskussion var de mange obskure Simpsons figurer, der jo har hver deres artikel på enwiki. --Martin Manscher 25. okt 2006 kl. 18:15 (CEST)

Man kunne måske komme uden om problemet med "Har emnet en substantiel artikel på Wikipedia på et andet sprog?" - det er ikke godt nok at kunne henvise til en stub på enwiki, for så overtager vi jo bare deres bias.--Palnatoke 27. okt 2006 kl. 23:03 (CEST)

Har vi et lettere forståeligt synonym for "substantielt"? - mit vokabularium er inadekvæt for slige fraser....... :-) --G®iffen 28. okt 2006 kl. 14:24 (CEST)

Det er en anden måde at sige "ikke en stub". --Palnatoke 28. okt 2006 kl. 16:10 (CEST)

Det kunne jeg måske så alligevel godt finde ud af, men jeg tænkte på formuleringen på kriteriesiden. Man må forvente at ikke alle er lige morgenfriske til at omforme ordet til en passende betydning. Personligt kan jeg ikke mindes at være stødt på det i min skoletid. G®iffen 28. okt 2006 kl. 19:00 (CEST)

At et emne interesserer de ca. 400 millioner, som har spansk som modersmål, betyder ikke nødvendigvis, at det ikke interesserer de hundrededele, som har dansk som modersmål. mvh Christian Giersing ^{[ disk // bidrag // e-mail ]} 7. okt 2009, 18:20 (CEST)

Her er et forslag til en fremtidig praksis, man kunne søge at overholde:

§1. Alle artikler på den danske version bør have links i bunden af siden til fremmedsprogede versioner, først og fremmst den engelsksprogede, når:

artiklen omhandler udenlandske personer og/eller disses værker på modersmålet. Er dette modersmål et andet end engelsk, bør der ud over engelsk også være link til det pågældende sprogs version (svensk, tysk, fransk, spansk etc.), forudsat at der findes noget om emnet her.

der findes en mere fyldig artikel om nogenlunde samme emne på engelsk

§2. Undgå så vidt muligt at "opfinde den dybe tallerken" forfra, dvs.:

tjek lige før end du går i gang med at skrive om et emne, om der i forvejen findes et godt dækkende engelsksproget opslag, der blot behøver at blive oversat til dansk.

Opdager tilfældigt et "hul" i den danske version, og der findes et godt dækkende engelsksproget opslag, men man ikke umiddelbart har tid/lyst eller evner til at oversætte det kompetent, bør du med det samme lave en omdirigering til den egelsksprogede version, der så kan fungere, indtil en eller anden finder tid til at oversætte artiklen eller komme med sit eget bud.

Hvis du ikke er i besiddelse af et bedre billedmateriale, end det, der vises i den engelsksprogede version, så brug dette som det er, også i den dansksprogede version. Andre billeder efter eget valg kan eventuelt bruges som supplement hertil.

--Harlekin96 24. okt 2009, 13:58 (CEST)

Om små artikler

Jeg er uenig i formuleringen Hvis to-tre sætninger kan beskrive emnet, så er det nok bedre at føje de oplysninger til en eksisterende artikel om et lidt mere "overordnet" emne. Hvis emnet har en selvstændig betydning er det ikke til læserens fordel at man skal til at fiske det ud af en større artikel, men derimod hypertekstens styrke at man let kan komme fra en enkelt forklaring til en mere uddybende, som der selvfølgeligt skal henvises til. Generelt skal vi ikke være så bange for små artikler, så længe de er forbundet i sammenhængen. Det er et opslagsværk mere end en læsebog; Som læsebog er papiret stadig det bedste. -- Nico 25. okt 2006 kl. 10:20 (CEST)

Sandt nok, men der er også det omvendte problem, at det er besværligt at hoppe rundt mellem for mange artikler. Så jeg synes balancen er at finde hvornår en artikel er stor nok til et "split". I eksemplet med Simpsons-figurerne er det langt nemmere at skimme en liste med 10-20 obskure figurer, end at skulle hoppe rundt på hver enkelt figurs side. --Martin Manscher 29. okt 2006 kl. 20:32 (CET)

Enig med Martin. Jeg foretrækker en liste med obskure figurer fra The Simpsons i stedet for 500 små artikler. --Maitch 29. okt 2006 kl. 20:41 (CET)

Jeg er også enig med Martin.--so9q 2. nov 2006 kl. 13:09 (CET)

Jeg har rettet til "Hvis to-tre sætninger kan beskrive emnet, så bør man overveje om ikke emnet formidles bedre sammen med lignende emner i en oversigtsartikel, eller kan flettes ind i en artikel om et lidt mere "overordnet" emne.". Kan den formulering bruges? --Martin Manscher 2. nov 2006 kl. 13:24 (CET)

Der er efter min mening ikke tale om en enten-eller-situation, men om en både-og-situation. Det kan nemlig være nyttigt både at have en oversigtsside, der giver en bred orientering (med samtlige Simpson-figurer præsenteret eksempelvis), og så særlige sider, der går i dybden med en mere specifik vinkel, f.eks. en hel side om Homer Simpson. En praktisk rettesnor kunne være at sige, at et enkelt opslag helst skal kunne holdes inden for hvad der svarer til maks. 2 maskinskrevne A4-sider eller ca. 2 skærmfulde inklusive illustrationer (optimalt egentlig kun 1 skærmside). Kan indholdet ikke være inden for dette, bør det brydes ned i hovedafsnit og underafsnit, f.eks. på denne måde:

Overordnet emne: Simpsons (kult-figurer)

Underordnet emne 1: Simpsons (Homer)

Underordnet emne 2: Simpsons (Marge)

Underordnet emne 3: Simpsons (Bart)

osv.

Hvis man som bruger søger på "Simpsons", får man fat i "flertydig" forgreningsside, hvorfra man så kan vælge om man vil have den overordnede side eller en af de underordnede sider.

--Harlekin96 24. okt 2009, 13:58 (CEST)

Foreløbig konklusion

Da der nu ikke har været kommentarer et stykke tid, "frigiver" jeg teksten. Den kan jo løbende revideres efter behov. --Martin Manscher 9. nov 2006 kl. 21:46 (CET)

---

Kraks Blå Bog udpeger notabiliteter

Kraks Blå Bog er et anerkendt værk med biografier over udvalgte personer, der har haft en bredere betydning. De er eller var kendt af mange mennesker i deres samtid. De har ikke selv kunnet vælge, om de ville være med i KBB, men er valgt af andre og har dernæst selv stillet de bragte oplysninger til rådighed. At være optaget i Kraks Blå Bog er en særlig udmærkelse. Derfor bør det også gælde som kriterium, at er man optaget i dette værk, er der ingen tvivl om, at man er værdig til også at være med i Wikipedia. På den anden side vil der være personer, der bør være med i Wikipedia, selv om de ikke mere står i KBB; f.eks. blev Mogens Glistrup slettet af KBB efter en straffesag, men han er så kendt, at det er rimeligt at kunne finde en omtale og en biografi.

Jeg har fundet et forslag fra en Wikipedianer om sletning af en biografi, jeg havde sat ind, men jeg mener, at det skal være således, at hvis en person er med i Kraks Blå Bog, så skal denne person uden videre være godkendt som biografiemne, uden at jeg skal spilde min tid med diskussioner. Kriterierne for at komme med i Kraks Blå Bog er så stramme, at en ung studerende ikke bør forsøge at blive overdommer omkring, hvornår en person er en notabilitet.

Ovennævnte kontrovers opstod i forbindelse med en biografi af ungdomspædagogen Aksel M. Horsens, der først og fremmest var kendt som forstander, men som endte som godsejer.

--Hans Christophersen 4. nov 2007, 13:00 (CET)

Notabilitet er svært - f.eks. vil mange af menneskene i Dansk biografisk leksikon ikke blive regnet for betydende i dag, selv om de i samtiden har været meget vigtige. Skal vi så følge nutidens vurdering eller fortidens? Jeg er ved at komponere en liste over positioner og udmærkelser, der i sig selv kan garantere notabilitet, men konceptet er ikke skudsikkert. --Palnatoke 4. nov 2007, 13:36 (CET)

Personligt er jeg arg modstander af enhver form for censur. Hvem der findes værdig til omtale i Wikipedia bør ikke være et spørgsmål (som i Den Blå Bog) om fortjenstfuldhed, men derimod, om det kan være interssant for publikum ud over en snæver kreds af nærmeste bekendte at læse om vedkommende, og har en person på en eller anden måde gjort sig særligt bemærket, om det så er en massemorder (som f.eks. en kandt nazi-bøddel som Heinrich Himmler) og der er nogen, der vil ofre tid og omhu på at skrive om vedkommende, så bør der altid være plads til dette. --Harlekin96 24. okt 2009, 14:17 (CEST)

Amerikansk fodbold (klubber)

Der er en liste med samtlige store og små klubber i Danmark her. - men ikke alle er notable. Jeg vil foreslå at dem der ligger i National ligaen og 1. division er notable her på Wiki. Alle andre små klubber, deriblandt "flag-fodbold" klubberne (7-mands), er ikke notable. --Pusleogpixi 1. okt 2009, 17:08 (CEST)

• Fint. Det lyder som et godt pejlemærke. --Pugilist 1. okt 2009, 17:44 (CEST)

Ja, det synes jeg også er udmærket sammenlignet med andre sportsgrene i DK. I papirudgaven af JP-Århus i dag sammenlignes amerikansk fodbold i Danmark med spil som petanque i udbredelse! --Arne (Amjaabc) 2. okt 2009, 15:39 (CEST)

Uden yderlige snak vil jeg konkludere... vi sletter alle de andre klubber som ikke har/er repræsenteret i de nævnte ligaer. --Pusleogpixi 7. okt 2009, 17:20 (CEST)

Den konklusion er der næppe grundlag for - klubber kan godt være værd at skrive om uden at de er i de bedste rækker - de kan f.eks. have været de første eller have haft en markant korruptionsskandale eller noget andet, der ikke har medført sportslig succes. --Palnatoke 7. okt 2009, 18:11 (CEST)

Enig! - jeg har nøje kigget "historierne" igennem for at finde noget de kunne bindes op på. Men de små klubber jeg har slettet, har ikke haft noget smuds eller andet interessant. Men hvis der dukker noget op hen af vejen, skal det selvfølgelig skrives ind på Wiki. --Pusleogpixi 7. okt 2009, 18:19 (CEST)

Pusleogpixi har slettet Holbæk Red Devils. Holbæk Red Devils spillede i 2007 i 1. division, hvorfor vi opfylder jeres kriterier. Genskab venligst. (Skrev AndreasDanmark (diskussion • bidrag) . Husk at signere dine indlæg.)

HRD-artiklen er nu gendannet. --Palnatoke 19. okt 2009, 11:57 (CEST)

Forslag til ny valideringspraksis

Jeg har efterhånden kigget bredt på mange forskellige opslag og herunder fundet, at selv om der er mange fremragende, så er der så sandelig også en del, der er temmelig ubehjælpsomme, og det er en skam, for når man "optager" et emneord, så er det jo i virkeligheden en alvorlig forpligtelse, man dermed påtager sig. Wikipedia skal primært være et opslagsværk og kun sekundært en morsom fritidsbeskæftigelse og et middel til at promovere sig selv som artikelforfatter. Derfor er mit umiddelbare forslag, at der skabes konsensus om følgende:

§1. Korrekthed: Enhver artikel skal overalt være faktuelt korrekt og må ikke indeholde subjektive antagelser.

$2. Relevans: Alt indhold i enhver artikel skal have relevans i relation til artiklens titel.

§3. Alsidighed: Enhver artikel skal være alsidig, dvs. komme hele vejen rundt omkring det emne, der er angivet i titlen.

$4. Neutralitet: Ingen artikler må (hverken udtrykkeligt eller mellem linierne) afspejle forfatternes personlige sym- eller antipatier, det være sig religiøst, politisk eller smagsmæssigt.

$5. Velformulerethed: Sprogligt skal fremstillingen være sprogligt og grammatikalsk korrekt, velstruktureret og let forståelig for målgruppen. Brug af vanskelige fagspecifikke fremmedord og symboler bør så vidt muligt undgås, subsidiært forklares grundigt med brug af almindelige danske ord, eventuelt på selve side (normalt det bedste), eventuel via linkning til andre wiki-artikler. Blæret brug af fremmedord (såsom inadækvat), hvor danske ord akkurat lige så godt kunne have været brugt (såsom utilstrækkelig), eller indforstået slang, kryptiske forkortelser etc. er overalt tabu.

§6. Regelrethed: Artiklen bør være indrettet i overensstemmelse med den allerede etablerede konsensus om formelle normer og standarder for wiki-artikler.

Alt dette er bestemt ikke nogen nem sag, men dette bør selvfølgelig ikke afholde folk fra at bidrage, hvis man har en viden og ønsker at dele den med andre. Imidlertid kan man jo hjælpe hinanden ved at komme med konkrete forbedringsforslag. Af samme grund skal der ikke være nogen form for forhåndscensur. Derimod kunne man - primært af hensyn til brugerne af opslagsværket - forestille sig følgende metode praktiseret:

Indtil en artikel er "godkendt", vises en mærkat med teksten "AFVENTER GODKENDELSE", der gør tydeligt opmærksom på, at artiklen endnu mangler at blive godkendt. For at opnå status af "godkendt", skal artiklen være nærlæst og derefter bedømt af mindst 10 (uafhængige) wiki-forfattere. Hver af disse skal på den pågældende sides "diskussion" med behørig dato og signatur have sagt enten Ok! eller Ikke Ok! i relation til ovennævnte 6 kvalitetskriterier: Korrekthed, Relevans, Alsidighed, Neutralitet, Velformulerethed og Regelrethed. For at en artikel kan godkendes og mærkaten fjernes, kræves det for hvert enkelt af kriterierne, at mindst 8 ud af de seneste 10 kommentatorer skal have skrevet skrevet Ok!

Et tænkt eksempel på en sådan kommentar:

Jeg synes, du skulle undlade din bemærkning om, hvad du for nyligt så med dine egne øjne på New Zealand. Prøv også at finde andre vinkler ved at studere en omtrentlig tilsvarende artikel i den engelske udgave af wikipedia. OBS.: Sproglinks mangler!

Samlet vurdering:

Korrekthed: Ok, Relevans: Ikke Ok, Alsidighed: Ikke Ok, Neutralitet: Ok, Velformulerethed: Ok, Regelrethed: Ok.

Mvh.

--Harlekin96 24. okt 2009, 10:32 (CEST)

P.S. Jeg finder, at det normalt er at foretrække, at folk enten selv retter deres bidrag til eller helt overlader det til andre at fuldende, hvad de har påbegyndt, eventuelt med en total omskrivning til følge. At man på må og få retter i hinandens bidrag her og der efter forgodtbefindende, vil uvægerligt medføre mangfoldige tilfælde af sproglig inkonsistens.

--Harlekin96 24. okt 2009, 10:32 (CEST)

P.P.S. I relation til den overordnede titel på nærværende diskussion, så tror jeg, at en kvalitetskontrol efter ovennævnte retningslinier i sig selv vil forebygge, at wikipedia drukner i store mængder af useriøse og perifere indlæg. Skulle der komme et par stykker, f.eks. om seneste problematiske besøg af levnedsmiddelkontrollen hos pizzabageren i Nørre Koplev, så lad gå med det, men jeg tror ikke det bliver mange, og dermed bliver det nok heller ikke noget overvældende problem. Det vigtigste spørgsmål er nu heller ikke, om der er få eller mange artikler, men at der ud af de, som der er, er de, der som minimum bør være. Det bør vær sådan at næsten uanset, hvad prøver at slå op på den danske wikipedia, så ender søgningen ikke blindt, men i fører i det mindste til et relevant nærliggende opslag, eventuelt - i mangel af bedre - på engelsk.

Til slut vil jeg sige, at det nok er utopisk at forestille sig eller have som mål, at wikipedia-systemet skal udvikle sig til at blive en fuldstændig parallel til en traditionel encyklopædi med en fast organisation og professionelle skribenter. Man må finde sig i, at det er et slags væksthus, hvori der ganske vist af og til forekommer vildvækst og skadedyr, men til syvende og sidst et sted for frodig udveksling af viden om alt muligt mellem himmel og jord. --Harlekin96 24. okt 2009, 14:52 (CEST)

Dine §§1-6 er sådan set hovedessencen af det, der allerede fremgår af diverse politikker og normer. Det er noget, der allerede er konsensus om at tilstræbe. I praksis halter det dog noget, men det skal huskes, at bidrag til Wikipedia er fritidsarbejde, så der er grænser for, hvor meget man kan forvente.

Ideen om godkendelse af artikler kunne være en mulighed men at kræve så mange som 10 uafhængige brugere til det kan simpelthen ikke omsættes i praksis. Det er i forvejen de færreste diskussioner, der når op på så mange deltagere. Noget der rimer dårligt med at der oprettes omkring 50 artikler hver dag, foruden hvad der slettes af nonsens, kopieret indhold, reklame, unotabelt etc. Derudover viser erfaringen, at en række nybegyndere i forvejen har meget svært ved at forstå, at vi ikke bare tillader alt men stiller nogle krav. Yderligere omstændelige godkendelsesprocedurer vil afgjort ikke hjælpe men nærmere få folk til at opfatte Wikipedia som "Den bureaukratiske encyklopædi". --Dannebrog Spy 24. okt 2009, 14:56 (CEST)

Notabilitet bør ikke være kriterium

Anvendelse af notabilitet som kriterium for optagelse/sletning af en artikel beror på en blandt Wikipedias brugere åbenbart udbredt misforståelse. En encyklopædi er et leksikon, og et leksikon er netop kendetegnet ved, at det rummer "alt stof" indenfor enten alle emner, hvis det er et alment leksikon, eller indenfor et specifikt fagområde, hvis det er et fagleksikon. Denne definition af leksikon står endda også at læse i Wikipedias egen artikel herom. Og "alt stof" skal tages ganske bogstaveligt, hvilket indebærer, at intet er for småt til at stå som artikel. Hvorvidt et emne, begreb, ord, person m.m. har "almen interesse" er sagen ganske uvedkommende. Slår man eksempelvis op i et blomsterleksikon, står samtlige blomster nævnt, uanset om kun 3 personer aner, at arten eksisterer. At der så i de brede leksika er færre blomster nævnt, hvorved nogle af de specielle eller sjældne (dvs. ikke-notabiliteter) måske er udeladt, skyldes udelukkende pladshensyn, da leksika traditionelt blev trykt på papir med deraf følgende stærkt begrænsede plads til hver artikel. Imidlertid er Wikipedia ikke et trykt leksikon, men derimod et elektronisk leksikon, hvilket stort set eliminerer pladsbegrænsningen, og derfor er det en misforståelse at bruge notabilitet som kriterium for oprettelse af artikler. "Notabilitet" og "almen interesse" er journalistiske begreber eller kriterier, men et leksikon eller en encyklopædi skal baseres på videnskabelige kriterier, som intet har at gøre med journalistik. Torben E. 15. mar 2010, 15:59 (CET)

Jeg er enig med dig i at det ikke skal være så strengt et krav, men derimod synes jeg ikke, at alle bare skal komme og skrive om deres barn, hund, kæledyr, fodbold, eller hvad de nu kunne finde på. Der skal naturligvis opretholdes krav mht., at det kun er personer der har gjort sig bemærket. Ikke nødvendigvis for alle, men mindst en gruppe personer. Det vil altså sige, at små firmaer får lov til at have en artikel, direktører for disse osv. Jeg synes altså ikke, at vi skal tillade artikler for rengøringsdamer, som måske gør sig godt bemærket pga. deres formidable oprydning, men alene personer der står højt (og selvfølgelig alle dem der i dag har ret til en artikel). --Masz 15. mar 2010, 16:24 (CET)

Torben, det lyder egentlig ret besnærende, at alt og alle kan tilkomme en artikel, så begrebet notabilitet ikke giver mening. Jeg synes imidlertid også, at du slår til lyd for, at der trods alt skal være grænser. Du nævner i hvert fald "videnskabelige kriterier", som skal være opfyldt. Kunne man få dig til at uddybe dette og gerne eksemplificere det med noget, som kan udelukkes som følge af sådanne kriterier? Og gerne også eksempler på artikler, der med den nuværende praksis er udelukket, men som efter videnskabelige kriterier kunne accepteres? --Arne (Amjaabc) 22. mar 2010, 22:48 (CET)

For mig at se kører vi egentlig med to principper for notabilitet. På nogle områder regnes alt af slagsen automatisk for notabelt. Det er ting som er registreret mere eller mindre systematisk, kan slås efter i opslagsværker eller databaser og hvor der er tilstrækkelige individuelle forskelle til, at man i mange tilfælde kan skrive mere end bare det mest simple. Eksempler på det er spillefilm, kommuner og jernbanestationer.

Men så er der de tilfælde, hvor den individuelle faktor er beskeden. Hvad adskiller den lokale bager eller kiosk fra de hundredevis af andre udover beliggenheden? Hvad særligt kan fortælles om dem der ikke også kan fortælles om alle de andre? Tilsvarende kunne være lokomotiver, hvor typerne er relevante, men hvor enkelteksemplarerne sjældent gør sig bemærket, mens de er i drift. Her kan løsningen så være samleartikler, så man istedet for 45 artikler på 2-3 linier hver får en fyldig artikel, der ydermere giver mulighed for overblik og sammenligning.

En yderligere faktor der spiller ind er imidlertid også mængden og antallet af dem, der skal tage sig af det. Antallet af brugere på dansk Wikipedia, der for alvor kan kaldes aktive, er næppe mere end hundrede, hvoraf en pæn portion er administratorer og patruljanter, der i betydelig grad er optaget af hærværksbekæmpelse. Der lægger en dæmper på hvor meget tid og energi, der kan bruges på at skrive og kontrollere artikler. Allerede de omkring 50 nye artikler vi får hver dag er allerede på kanten af, hvad der kan magtes. Hver sjette artikel er i dag en stub. Prøv så at forestille jer, hvad der ville ske, hvis vi f.eks. åbnede op for samtlige reelt aktive firmaer, hvoraf der alene i Danmark er næsten 300.000. Hvem skal skrive dem, og hvem skal se dem efter? Ja vel kan der bottes og copy-pastes, men det kommer der altså ikke videre brugbare artikler ud af. Så kan vi lige så godt nøjes med samleartikler og så i øvrigt henvise folk til Det Centrale Virksomhedsregister og firmaernes egne hjemmesider. --Dannebrog Spy 24. mar 2010, 16:55 (CET)

Det lyder besnærende med information om alt. I praksis fungerer det bare ikke, og uden en forholdvis firkantet regel om at luge ud i det mest overflødige ville projektet meget hurtigt sande til med ligegyldigheder. Der er Facebook, De Gule Sider, Mostrups Vejviser til det og dem, der ønsker en tilstedeværelse på nettet. Der er stor forskel på at have en artikel om en sjælden blomst som kun få kender, og en artikel om min cykel. --Pugilist 25. mar 2010, 07:57 (CET)

Det kan stadig forbløffe mig, at nogen mener, at Wikipedia = Google. Allerede videnskaberne indebærer en reduktion af kompleksitet, fordi virkeligheden er for kompleks til at kunne beskrives udtømmende. Altså en idealiseret virkelighed - og det samme gælder Wikipedia. Selv hvis Wikipedia havde plads nok, ville det ikke ændre på, at Wikipedia mister sin berettigelse, hvis encyklopædien skulle rumme alt indhold på Internettet. Wikipedias pluralisme består derimod i, at alle fagområder - ikke alle ting - er velkomne her. At alle fagområder i sagens natur kun dyrkes af en særlig skare, er sagen uvedkommende. Og at tale om "blomster" eller om "arter" frem for en individuel blomst i min vindueskarm er allerede en (videnskabelig) abstraktion. Blomsterleksikonnet har dermed også "notabilitetskriterier", Torben E. - og gudskelov for det. --KLN 26. mar 2010, 08:26 (CET)

Torben, jeg er fuldstændig enig i det kompletistiske, og opfatter dit eksempel med blomster-nævnt som udtryk for, at ethver særområde rummer egne kriterier for optag. Jeg passer efter bedste evne på digterne i Danmark med forskellige lister, der giver folk adgang til at genopdage glemte digtere. Og opfatter f.eks. ikke den ene digter som mindre betydningsfuld end den anden SET MED GENREØJNE. Man kan ikke tale om digtningen uden at referere til enhver, der har haft mulighed for at påvirke andre med et digt i offentlighed, men SKAL man tale om kriterier for optag i Wikipedia kunne man vel bruge samme kritierier som brancheorganisationerne, hér 1 trykt bog med ISBN-nummer. At et menneske er debuteret lyrisk. Det samme kunne gøre sig gældende for fodboldspillere, skabere af strikkedesign, pibemagere osv. Hver afgrænset gruppe har sin egen komplettisme og - hvis man insisterer - notabilitet. Som i mange tilfælde kræver, at man selv har været med og kender området indefra. Kravet om uvildighed må hér af og til kunne vige for insiderviden - som så kan lægges ud til debat i indlægget, om nødvendigt. "Notabilitsbegrebet" er vildt umoderne, når det handler om mennesker. "En kendis", "rig person", "en der kender dronningen"... Det er ren Morten Korch! Digtende påvirker digtlæsere, der påvirker vvsfolk og enlige mødre, der påvirker pensionister og politikere. Ideistisk påvirkning. Betydning og samfundsværdi er ikke hvad der står på nettet (og nej, Wikipedia er ikke Google, men så heller ikke den anden vej!); betydning er, at et område kan afgrænses og HELE indholdet - blomster, digtere, fodboldspillere, strikkedesignere, politikere - kan fremhæves, så enhver kan danne sig en mening om HELE emnefeltet. Ellers behøver man ikke nævne nogen som helst, men kan bare nøjes med en (definitions)ordbog. --Krabat (diskussion) 21. jul 2019, 18:39 (CEST)

Apropos kendthed, notabilitet m.m.: Man bliver ikke kendt af, at der er en artikel om en på Wikipedia, men der findes tilsyneladende en online verden nu, hvor nogen helt bevidst forsøger at blive kendt, inden de nærmest gør noget andet. Det er sådan en dukset tilgang, der følger nogle ideer om at brande sig selv, der i mine øjne er ganske rædselsfuld, fordi forfatteren e.l. bliver det produkt, der hele tiden skal ”dokumenteres i sin proces”, hvilket uundgåeligt må have indflydelse på den fordybelse, uden indblanding, der kunne være tale om i stedet for. Specielt tåkrummende bliver det, når nogen fører sig frem som en slags øjeblikkelige idoler, der hele tiden taler om sig selv, eller rettere ”dokumenterer hvert eneste af sine egne moves” (efter at lyset er sat, håret er redt, og ansigtet lagt i de nøje planlagte folder) som om det er uhyre interessant for et altid hungrende publikum at se den næste selfie med dem på vej i et tog, på Instagram. Litteraturen har på den måde fået sine helt egne Paris Hiltons. Helt slemt er det også, i forbindelse med Wikipedia, hvis ”notabiliteten” af noget skal stamme fra anmeldelser, fra udvalgte medier der anses som en slags uimodsigelige autoriteter i deres subjektive bedømmelser, åbenbart, frem for værkerne selv. Der er noget betændt kommentatorkultur over det. Desværre er det som at slås imod vindmøller, fordi den der råber højest ofte bliver mest hørt i medierne. En introvert digter vil ikke være den første til det. I nogle tilfælde kræver det tværtimod en redaktør, der overtaler vedkommende til at give et interview for lige at gøre opmærksom på sig selv.

Hvis du hele tiden mener, at du skal ”repræsentere dig selv online”, hvem står så bag repræsentanten? En del synes at være fanget i et eller andet loop af ironisk distance til det og/eller en eller anden besynderlig idé om, at ”alle skal lære mig at kende”, som om alle har en enorm interesse i det og ikke har andet, f.eks. deres eget liv, at tage sig til. Men selvfølgelig, hvis man gerne vil være en eller anden kronisk selvfed popstjerne, så er det da det, man skal gå efter. En sikker rollemodel for fremtidige narcissister, adfærdsklonende og altid i gang med et nyt forfængelighedsprojekt med et kamera lige ved hånden.Monixiolo (diskussion) 22. jul 2019, 18:24 (CEST)

Andre normer der kan spille ind

Jeg har tilføjet et nyt afsnit om andre politikker og normer, der også kan spille ind ind, når en artikel skal vurderes (neutralitet, hvad WP ikke er, selvbiografier, lister). Der er kun gjort kortfattet rede for dem, da de jo har deres egne sider. Imidlertid er der ofte et vist overlap, så jeg vil mene, at de er relevante at nævne. Desuden har jeg indtryk af, at mange nybegyndere ikke er opmærksomme på dem og derfor ikke forstår, når de inddrages. --Dannebrog Spy 11. jan 2012, 15:28 (CET)

Kriterier for artikler inden for fodbold

Foranlediget af et konkret sletningsforslag vil jeg foreslå, at vi tager den principielle del af diskussionen her. Vi kan passende tage udgangspunkt i de uofficielle kriterier, som Froztbyte introducerede for ca. fire år siden (her kopieret fra Wikipedia:Landsbybrønden/Hvilke danske fodboldklubber, spillere og trænere skal med):

Danske fodboldklubber	Danske fodboldspillere	Danske fodboldtrænere
Deltagelse i DBUs Landspokalturnering for herrer/kvinder Deltagelse i Danmarksturneringen for herrer/kvinder Deltagelse i minimum Serie 3 (dog alle BBU-klubber) Overbygningssamarbejder og fusionsklubber De dertilhørende (tidligere) moderklubber Serieklubber med minimum 3-5 års historie Serieklubber med minimum 100 aktive medlemmer Andre der har gjort sig bemærket i dansk klubfodbold	A-landsholdsspillere (herrer og kvinder) Spillere (dansk eller udenlandsk herkomst) med min. 1 (semi)professionel kontrakt i karrieren i 1 dansk divisionsklub Fodboldspillere med min. 1 kamp for 1 dansk divisionsklub Udlandsprofessionelle spillere af dansk herkomst Andre der har fået betydelig omtale/gjort sig bemærket	A-landsholdstrænere (+ assistenter) for herrer/kvinder Cheftrænere (+ assistenter af dansk eller udenlandsk herkomst) med min. 1 kamp for 1 dansk divisionsklub Udlandsprofessionelle trænere af dansk herkomst Andre der har fået betydelig omtale/gjort sig bemærket
total (min vurdering): cirka 2.000 artikler	total (min vurdering): cirka 6.000 artikler	total (min vurdering): cirka 800 artikler

Jeg har i lang tid selv gået ud fra disse kriterier og på et tidspunkt haft ambitioner om at formulere noget mere generelt for sportsartikler (dog uden større held, diskussionen døde her).

Imidlertid har jeg ændret lidt holdning til dette, så jeg gerne ser kriterierne strammet lidt, specielt punkterne 6 og 7 under klubber (serieklubberne), 2, 3 og 4 for spillere samt 2 og 3 for trænere. Årsagen er, at disse kriterier giver mulighed for at lave artikler om spillere, der opnår ganske få kampe i fx 2. division, hvorefter de "forsvinder" til mere ydmyge klubber/hold, og i så fald synes jeg ikke, at de automatisk kan tilkomme en artikel. En lignende diskussion kan dreje sig om musikere, der opnår en eller få placeringer på en top 20-liste - er det nok? Jeg synes det ikke, men det er i øvrigt ikke tanken at diskutere dette specifikt her - blot at bruge det som perspektivering.

Pugilist foreslår på ovennævnte slettediskussion, at der skal fx minimum én sæson som relativt fast mand på en divisionsklub for at give notabilitet. Det kunne udmærket være en fornuftig stramning, men lad os diskutere det samt de øvrige kriterier. --Arne (Amjaabc) 20. feb 2012, 18:38 (CET)

Jeg er meget enig i dine betragtninger. Det er på tide at få strammet lidt op på kriterierne. For klubbernes vedkommende kan kriterierne 6 og 7 i hvert fald ikke stå alene. Jeg spiller selv i en klub, der har 7 års historie cirka, men på ingen måde er notabel. For spillernes vedkommende vil en sæson som fast spiller være et godt bud. --Sabbe 20. feb 2012, 21:49 (CET)

Der er tidligere fastsat kriterier for klubber som sådan her: Wikipedia:Kriterier for virksomhedsartikler#Sportsklubber. Her er hovedprincippet, at klubberne i den øverste række i en given organiseret sportsgren automatisk er notable, men derudover skal der være artikler om de fleste klubber på højere plan, før man går nedad i rækkerne. Altså serie 1- og 2-klubber før serie 3, 4 osv. Minimumsalder er sat til 3 år for at sikre at klubben er levedygtig. Antal aktive er ikke nævnt, men der er heller ikke nødvendigvis nogen sammenhæng mellem det og offentlig interesse, det er som regel niveau og resultater, der tæller der. --Dannebrog Spy 20. feb 2012, 23:06 (CET)

Enig i ovennævnte betragtninger om, at vi bør få hævet overliggeren på spillerne. Jeg mener, at kriterierne fungerer ok i dag for klubberne. Der kan måske være grænsetilfælde, men generelt ser jeg ikke de store problemer. Spillerne bør der derimod strammes op for. Mit oprindelige forslag gik på, at skulle differentieres mellem hvilken liga spillerne spiller i. Konkret foreslog jeg, at kriterinerne fastholdes for spillere i Superligaen, d.v.s. for Superligaspillere er det nok at have spillet et par kampe. Superligaen har betydelig eksponering i medierne og følges massivt af fodboldinteresserede, hvorfor det kan være interessant for en læser at kunne sætte sig ind i, hvem en "ny" spiller er. Jeg mener, at de spillere, der får lov til at løbe på banen for en superligaklub i princippet har vist deres berettigelse. For spillere i 1. division er interessen noget mere behersket (men dog også tv-dækket), og her foreslog jeg at spilleren skulle have spillet nogenlunde fast i en sæson. For spillere i 2. division er situationen anderledes. Der er kun begrænset interesse (få tilskuere, meget begrænset national mediedækning), ligesom spillerne sjældent er mere end halvtidsprofessionelle, og derfor foreslog jeg, at en 2. divisionsspiller skulle have to sæsoner som nogenlunde fast mand. Pugilist 22. feb 2012, 11:24 (CET)

Klubber skal som minimum være i Sjællandsserien, Jyllandsserien o.l. serie for at være notable, eneste untagelse herfra skal være for moderklubber.

Spillere er notable når de har haft 2 kampe i Supperligen/3F Ligaen el. 1. division, spillere fra 2. division er først notable når de har spillet 1 sæson i 2. division. Spillere fra lavere rækker er ikke notable.

Cheftrænere/assistenttrænere i Supperligen/3F Ligaen og 1. division er notable. --Wholle (diskussion) 19. mar 2012, 22:15 (CET)

Klubberne skal vel ikke være i lokalserierne, håber du mener have været i. For ellers er der altså nogle klubber der må forsvinde hver gang en sæson slutter.

Derudover mener jeg personligt, at man er notabel som fodboldspiller hvis man har fået kampe på det der regnes som eliteniveau. Eliteniveau i de danske herrerækker er 2. division (samt øverste række i ungdomsrækkerne) og 1. division i damerækkerne. Selvfølgelig vil én kamp ikke være nok - men at have været fast mand i to sæsoner i 2. division synes jeg er at sætte baren for højt. Mener at baren skal sættes lavere, og måske vurdere den til at være fem-ti kampe i 2. division for det samme hold. Yderligere mener jeg at spillere i 1. division er notabel såfremt de har løbet ind på græsset til en kamp, da rækken er mere end bare halvtidsprofessionel og blandt andet har en hovedsponsor - det gør i min optik spillere der deltager notable. Spillere på fuldstidskontrakt eller debut i en superligaklub er efter min mening også automatisk notable. Spillere der ikke har spillet højere end 2. division, er ikke per automatik notable, men såfremt de har gjort noget specielt, kan notabilitet komme ind i billedet.

Spillere med debut på en hvilket som helst officielt landshold er også notable - om det så er U16 eller A-landshold bør være lige meget.

Cheftrænere ned til 2. division bør være notable - de er som oftest fuldtidsprofessionelle. Chef- og assistent-træner i 1. division og Superligaen er automatisk notable. Personalet omkring førsteholdet i en Superligaklub bør også være notable. mvh Tøndemageren 21. mar 2012, 20:21 (CET)

Jeg er næsten enig med Wholle. Jeg synes godt, at man kan sætte overliggeren lidt højt, så én sæson (Han skriver ikke to sæsoner, Tøndemager) i mindst 2. div. er ok for mig. Så kan vi fx kræve 5-10 kampe for spillere i 1. division samt debut i Superligaen som kriterium. Jeg mener ikke, at spillere med fuldtidskontrakt automatisk er notable; det kræver efter min mening spilletid først. Jeg er dog enig med Tøndemageren i, at også cheftrænerne i 2. division kan høre med, men jeg har slet ikke forståelse for, at personalet omkring superligaklubber kan være notable?!? Massører, holdledere etc. gør sikkert et godt arbejde, men er normalt ganske anonyme i medierne, så dem mener jeg, vi skal holde ude. --Arne (Amjaabc) (diskussion) 21. mar 2012, 21:01 (CET)

Er godt med på at Wholle ikke skriver to sæsoner, men gør Pugilist. Og regner ikke med at den der har lavet seneste indlæg har det afgørende ord hehe? :) mvh Tøndemageren 21. mar 2012, 21:08 (CET)

Fint, at der er kommet lidt gang i diskussionen igen. F.s.v.a. spillere er jeg enig med Arne. Der bør være spilletid for en superligaspiller for at spilleren er notabel. Hvis Lyngby Boldklub rykker en ung spiller op i førsteholdstruppen, mener jeg ikke nødvendigvis, at den unge spiller bliver notabel. Det kan spilleren være, men jeg mener ikke, at spilleren pr. definition skal være notabel. Der er forskel på en ungdomskontrakt i en stor og en lille superligaklub. For 1. divisionsspillere er det ikke så afgørende for mig, om spilleren har spillet 5-10 kampe, eller en hel sæson. Er der konsensus om 5-10 kampe, så er det fint med mig. For så vidt angår 2. divisionsspillere ser jeg gerne, at der bør være spilletid i 2 sæsoner, men er der konsensus om kun én, så skal det ikke skille os ad. Pugilist (diskussion) 22. mar 2012, 11:23 (CET)

For Superligaen bør det nok gøres til en forudsætning, at spillerne er fast tilknyttet holdene. Det sker jo af og til, at en spiller må hives op fra klubbens 2. hold eller måske endda 3. hold til en enkelt kamp, når det kniber. Men sådan engangsoptræden kan vel næppe gøre folk notable i længden, her må lidt mere fast tilknytning til.

Er i øvrigt enig i at personale udover trænere og assistenttrænere normalt ikke er notable. Det er folk holdene skal eller bør have, men som normalt ingen betydning har for kampenes udfald. --Dannebrog Spy (diskussion) 22. mar 2012, 11:59 (CET)

Enig med Dannebrog Spy. Pugilist (diskussion) 22. mar 2012, 12:15 (CET)

Herunder følger et lidt mere detaljeret og nuanceret forslag fra min side end udkastet for fire år siden. For overskuelighedens skyld mener jeg diskussionen bør opdeles i mere fordøjelige dele, startende med klubberne (herunder fodboldafdelinger i en idrætsforening) hvor jeg har listet de kriterier, som jeg selv er stødt på igennem tiden og som jeg støtter helt eller delvist (i skrå skrift). Og så ville det ikke skade, at man rent faktisk reklamerede for en så central diskussion som denne, der har udsigt til at påvirke rigtig mange artikler. — Froztbyte 8. apr 2012, 09:09 (CEST)

Kriterier for klubber med herrefodbold

1. Deltagelse i historiske turneringer arrangeret af bl.a. DBU - f.eks. Medaillefodboldturneringen og Rigsturneringen (1889-1903).
2. Deltagelse i Landsfodboldturneringen (1912-1927).
3. Deltagelse i den bedste seniorrække (siden 1927) - i dag Superligaen (øverste professionelle DM-række, landsdækkende); se DM-klubliste.
4. Deltagelse i den 2. bedste seniorrække (siden 1929) - i dag 1. division (næstøverste professionelle DM-række, landsdækkende); se DM-klubliste.
5. Deltagelse i den 3. bedste seniorrække (siden 1936) - i dag 2. division (tredjeøverste professionelle DM-række, landsdækkende); se DM-klubliste
6. Deltagelse i den 4. bedste seniorrække (siden 1946) - i dag Danmarksserien (øverste amatørrække, udenfor DM, landsdækkende); se DS-klubliste.
7. Deltagelse i den 5. bedste seniorrække (siden 1902-07) - i dag FS, KS, SS, JS, LFS (næstøverste amatørrække, lokale mesterrækker siden 1902/3/4/6/7, udenfor DM, regional) inkl. BS (niv. 6); se klublister for FS, KS, SS, JS, BS (niv. 6) og LFS.
8. Deltagelse i den 6. bedste seniorrække - i dag lokalunionernes Serie 1 (tredjebedste amatørrække, udenfor DM, subregional), inkl. BBU's Serie 1 (niv. 7); udvalgte klubber med en “historie over en længere årrække”; eventuelt efter løbende konsensus.
9. Deltagelse (minimum 1 kamp i ottendedelsfinalen) i de regionale pokalturneringer (forløberne til DBU Pokalen) - f.eks. KBU's Pokalturnering.
10. Deltagelse i DBU Pokalens hovedturnering (minimum 1 kamp i 1. runde) - se alle sæsoner.
11. Deltagelse i internationale seniorklubturneringer, ikke nødvendigvis UEFA og FIFA - såsom Messebyturneringen.
12. Fusions/overbygningshold "arver" notabiliteten fra en (tidligere) moderklub, der opfylder kriteriet om minimumsdeltagelse på et bestemt niveau eller på anden vis har gjort sig bemærket - se f.eks. LA (moderklub har spillet i SS).
13. Moderklubber for eliteoverbygningshold, hvor overbygningsholdet har deltaget i den 4. bedste seniorrække (dvs. i dag DS) - se f.eks. FCB.
14. Moderklubber for overbygningshold, hvor moderklubber har deltaget på niveauet lige under kriteriet for minimumsdeltagelse (eller efter konsensus) - se f.eks. BøIF og BvIF (SBU’s serie 1).
15. Hold med en historisk rolle i fodboldspillets (lokale) udvikling - eksempelvis BKB og FC.
16. Overbygningshold (på senior- og ungdomsplan) med en historisk rolle i dannelsen af senere eliteoverbygningshold - såsom Amager.
17. Hold med rolle i stiftelsen (via en repræsentant) af DBU, lokalunionerne, DAI og andre organisationer såsom NBBU, KFBU og FJI m.m.
18. Enlige moderklubber for eliteoverbygningsklubber, som har et seperat identitet/brand (navn, logo, spilletrøjer og bestyrelse); såsom SfB for FCS, HB&IF for NVFC, FB for FCN.
19. Ungdomssamarbejdsaftaler, der har spillet i årgangens bedste række og/eller har deltagelse af en seniorklub, der overholder kriteriet for minimumsdeltagelse - såsom FCS og FKV.
20. Hold, der har gjort sig bemærket på anden vis på godt eller ondt i dansk klubfodbold - eksempler:
    1. De ældste klubber indenfor lokalunionerne og/eller landets medlemsrigeste fodboldafdeling i et bestemt år - f.eks. forening med 100 år gammel fodboldafdeling (uden afbrydelser); se eksempel.
    2. Vinder af DAI’s bedste række, Mesterrækken, og nu medlem af lokalunion under DBU - såsom FKIF (i 1990’erne; i dag FA 2000) og Alfa 75 (i 2000-sæsonen; i dag FCS).
    3. Omfattende, bred og længerevarende (landsdækkende) mediedækning - eksempel: CSC.

Fokus bør være på "historisk relevans", "målbare bedrifter" og "medietække". En klubs encyklopædiske relevans bør selvfølgelig primært baseres på dens meritter på fodboldbanen og dens rolle i dansk fodboldhistorie (eksempelvis som medstifter af en relevant organisation). Dermed ikke sagt, at holdet kan have gjort sig encyklopædisk relevant på anden vis, men minimumskriterier såsom 5 års levetid og et minimum antal (aktive og passive) medlemmer gør, at alle fodboldklubber i teorien ville blive notable med tiden, og det er dermed ikke et brugbart kriterie i sig selv. Medlemstallene kan ligeså godt dække over 95% ungdomsspillere og intet 11-mands-seniormandskab og den vinkel havde jeg for fire år siden ikke tænkt på. Dog kan et holdsamarbejde på ungdomsplan imellem en eller flere notable klubber godt være interessant og jeg anerkender ligeledes at deltagelse i et holdsamarbejde på seniorplan kan øge interessen/kendskabet for “visse resultatmæssig fattige” moderklubber, jo højere et plan eliteoverbygningsholdet spiller.

Deltagelse i lokalunionernes øverste rækker (niveau 5) er en bemærkelsesværdig bedrift og mener i dag at grænsen skal hæves til de lokale mesterskabsrækker (hvis kampe tidligere har optrådt på tipskuponen). Som nævnt andetsteds (se Diskussion:Jyllandsserien (fodbold)#Begrundelse for artiklens relevans) er mesterskabsserierne (herunder de deltagende klubber) relevante ikke blot historisk set, men også grundet deres nuværende status som kvalifikationsturneringer til DBU’s landsdækkende rækker og den målbare (tidligere store) tilskuerinteresse samt interessen fra litteraturen og regionsaviserne (læs: anvendeligt kildemateriale), hvis mediedækning af fodbold falder betragteligt fra Serie 1 og nedefter. Ser man alene på kildematerialet er der en meget dyb kløft imellem de regionale mesterskabsserier og de individuelle serie 1-rækker, så det vil være meget naturligt at lægge grænsen der. Man skal virkelig grave dybt og bredt i gemmerne for at finde de lavererangerende rækkers vindere og turneringsstrukturer. Mesterskabsserierne og de enkelte serieklubber er derimod veldokumenteret i litteraturen. Man skal endvidere huske på at serie 3 er det 8. niveau fra Superligaen og blot 1-3 niveauer fra den absolut laveste fodboldrække i Danmark. En klub skal som udgangspunkt have opnået et resultat på seniorplan før den bliver relevant og her er Serie 3 med kort afstand til bundniveauet i dansk fodbold altså ikke længere godt nok for mig.

DBU Pokalens hovedturnering har en mærkbar større landsdækkende interesse i forhold til de lokale kvalifikationsrunder og at komme igennem nåleøjet og kvalificere sig til slutrunderne er en præstation i sig selv. Det kan være relevant at have artikler om kvalifikationsturneringerne, men en klubs simple ønske om at deltage i de indledende runder er ikke særlig bemærkelsesværdigt. Fodbold under DAI foregår på et lavere niveau (nogle medier har sammenlignet det med Serie 3 niveau) og deltagelse i DAI's mesterskabsrække er i mine øjne ikke nok, men et mesterskab (status som den bedste fodboldklub i 11-mandsfodbold under DAI) er trods alt et bemærkelsesværdigt resultat, man som klub kan skilte med. Fokus bør være på højererangerende klubber under DBU, men eksempelvis en interessant fortid hos DAI (eller anden fodboldorganisation) kan efter min mening være med til at løfte en lavererangerende klub (der nu er medlem af en lokalunion under DBU) over den såkaldte notabilitetsgrænse. — Froztbyte 8. apr 2012, 09:12 (CEST)

Kriterier for klubber med kvindefodbold

1. Deltagelse i historiske turneringer arrangeret af bl.a. DKFU og DBU.
2. Deltagelse i den bedste seniorrække (siden 1972) - i dag Elitedivisionen (øverste professionelle DM-række, landsdækkende); se DM-klubliste.
3. Deltagelse i den 2. bedste seniorrække (siden 1994) - i dag 1. division (næstøverste professionelle DM-række, landsdækkende); se DM-klubliste.
4. Deltagelse i den 3. bedste seniorrække (siden 1981) - i dag Danmarksserien (øverste amatørrække, udenfor DM, landsdækkende); se DS-klubliste.
5. Hold med rolle i stiftelsen (via en repræsentant) af DKFU og Kvindedivisionsforeningen og andre organisationer.
6. Deltagelse i hovedturneringen af DBUs Landspokalturnering for kvinder (minimum 1 kamp i kvartfinalen).
7. Deltagelse i internationale seniorklubturneringer.
8. Fusions/overbygningshold "arver" notabiliteten fra en (tidligere) moderklub, der opfylder kriteriet om minimumsdeltagelse på et bestemt niveau eller på anden vis har gjort sig bemærket.
9. Enlige moderklubber for eliteoverbygningsklubber, som har et seperat identitet/brand (navn, logo, spilletrøjer og bestyrelse).
10. Hold med en historisk rolle i kvindefodboldens (lokale) udvikling.
11. Ungdomssamarbejdsaftaler med deltagelse i årgangens bedste række og/eller har deltagelse af en seniorklub, der overholder kriteriet for minimumsdeltagelse.
12. Hold, der har gjort sig bemærket på anden vis på godt eller ondt i dansk klubfodbold, eksempelvis:
    1. De ældste kvindeklubber indenfor lokalunionerne og/eller landets medlemsrigeste fodboldafdeling (kvinder) i et bestemt år.
    2. Omfattende, bred og længerevarende (landsdækkende) mediedækning.

Interessen i medierne og litteraturen har koncentreret sig omkring herrefodbolden og ikke kvindefodbold og dette bør afspejle sig i kriterierne. Artikler omhandlende de øverste lokale rækker er relevante ud fra et historisk perspektiv, men mediedækningen udenfor de landsdækkende rækker er stort set ikke-eksisterende, så notabilitetsgrænsen bør absolut gå ned til og med Danmarksserien for kvinder, så hold såsom Team Sydfyn og Herning FC stadig kan opnå artikler, men så heller ikke længere ned. Af samme grund mener jeg at notabilitetsgrænsen for klubber, som ikke har skabt sig et resultat indenfor liga-niveau, først bliver interessante, når de kvalificerer sig til kvartfilen i kvindernes pokalturnering. Desuden omfatter ovenstående kriterier alle medlemmerne af Kvindedivisionsforeningen - klubber fra både DM og DS jævnfør vedtægterne. Med disse kriterier er jeg også godt klar over, at en række DS-klubber med kvindefodbold i samme artikel meget vel også vil få afsnit om klubbens lavererangerende (ikke notable) herrehold. — Froztbyte 8. apr 2012, 10:07 (CEST)

Jeg bøjer mig i støvet for dit endog meget grundige arbejde herover. Du er tydeligvis dybt inde i det historiske aspekt af fodbold i Danmark - og i hvert fald meget dybere i det end jeg. Jeg kan ikke fuldstændigt gennemskue betydningen af alle dine historiske betragtninger, fx angående forlængst hedengangne turneringer, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om du har et bud på antallet af potentielle artikler med det nye forslag? Jeg forestiller mig, at det nemt kunne nå samme antal, som de 2000, du nævnte første gang, og det synes jeg egentlig er (for) meget.

Jeg er langt hen ad vejen enig med dig i dine vurderinger, men jeg tænker lidt på, om ikke man kunne vælge at nævne nogle af de klubber, der opfylder kun ét eller ganske få af disse kriterier, i samleartikler. Jeg kan fx ikke gennemskue, hvor vidt Boldklubben Velo (København), der vandt KBU's Pokalturnering i 1911, opfylder andre af kriterierne; hvis ikke, kunne jeg foreslå, at sådan en klub ikke automatisk er notabel, men kunne beskrives kort i pokalturneringsartiklen.

Angående forslaget om at udbrede kendskabet til diskussionen, så må det handle om at reklamere på brønden; det klarer jeg. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 8. apr 2012, 11:06 (CEST)

Jeg er noget lunken mod at sætte tal på de enkelte kriterier, da visse personer finde anledning til at kritisere det høje antal (foruden at der vil forekomme en del overlap imellem kriterierne) og et "antal" bør som sådan ikke bruges til at vurdere den encyklopædiske relevans. Men hvis jeg skal komme med et forsigtigt estimat, så vil i omegnen af 550-750 herre- og kvindeklubber overholde de nævnte kriterier ud af formentlig over 3.500 individuelle hold i løbet af de sidste 130+ års dansk fodboldhistorie. En forholdsvis stor procentdel dækker dog over forhenværende klubber (såsom BIF og SIF; nu BSF eller TBK og AB70; nu ABT), fejlslagne overbygningshold (såsom ACB og AU) eller som er fortsat i et andet format (såsom TIK og TFC), som jeg hovedsageligt mener skal have individuelle artikler. Antallet kommer desuden an på, hvordan man vælger at strukturere informationerne. Skal f.eks. NB, NIK, NIF og NB nævnes i en enkel artikel eller fire seperate? Skal Brøndby IFs herre- og kvindehold behandles i samme artikel eller to seperate? osv.

Dansk fodboldhistorie begyndte ikke for tyve siden med indførelsen af Superligaen og stiftelsen af F.C. København, som man får indtrykket af ved at gennemløbe fodboldartiklerne. Det lettest tilgængelige (online) kildemateriale kan meget vel have fokus på de sidste 5-10 år, men dansk fodboldhistorie strækker sig altså over 130 år og der findes andet tilgængeligt kildemateriale end det internetbaserede. Tidligere højtrangerende klubber og turneringer bør have mulighed for at blive dækket i samme omfang som de nuværende. Det kan godt være, at KBU's Pokalturnering virker fjern, men turneringens kampe havde større publikumsinteresse end ligakampene på det tidspunkt. KBU's Pokalturnerings første finale overværedes af op mod 6.000 tilskuere, begge finalekampe i 1930 overværedes af over 18.000 tilskuere, mens finalen i 1937 blev overværet af 28.000 tilskuere - tilskuertal man ikke så ved normale ligakampe og udelukkende ved landskampe. Man skal passe på med at nedgradere de lokale pokalturneringer, der var forløberne til DBU Pokalen.

Jeg er som sådan ikke noget imod opsamlingsartikler, men det skal i stedet være lister over f.eks. DBU Københavns medlemsklubber igennem tiden (kaldet "DBU Københavns medlemsoversigt"), hvor man så kunne parkere indholdet fra artikler i eller under gråzonen såsom ØKF, FCN og B92, der efter alt sandsynlighed ryger ud efter konkludering på denne diskussion. Det bliver noget værre rod, når detaljer fra en klubhistorie blandes sammen med turneringshistorie - de skal holdes adskilt. Eksempelvis har Boldklubben Velo (stiftet 1903) også spillet i Københavnsserien i 1911-1918 og blev i 1941 angiveligt indlemmet i Boldklubben FIX (stiftet 1924), som også har spillet i Københavnsserien i 2000'erne. Velos historie kunne i teorien således indskrives i FIX's artikel, men finder jeg det mere naturligt, at klubberne får seperate artikler grundet holdenes flere års seperate turneringshistorie. — Froztbyte 9. apr 2012, 22:22 (CEST)

Tak for dit (igen) grundige svar. Du har nok ret i, at mit forslag om at beskrive Velo i en pokalturneringsartikel var en dårlig ide, men ellers kunne det godt være en god ide at beskrive klubber, der siden er blevet opslugt af andre klubber, i de nye klubbers artikler. Det kan afhænge noget af vægtningen; har en klub fx 30 års egen eksistens med interessante resultater mm., så er det mere oplagt, at den får sin egen artikel, end hvis klubben havde fx 5 år som selvstændig klub, inden den blev til noget andet. Som eksempel kan nævnes, at Manchester United F.C. startede som Newton Heath (LYR) F.C., men at der ikke er en selvstændig artikel om denne klub. Skønt der gik 24 år, inden klubben skiftede navn, har den eksisteret som Man.U. i over hundrede år siden, og det vejer trods alt tungest. Jeg synes også, at dette kan bruges ved fx Evian Thonon Gaillard F.C., der har været gennem mange navne og sammenlægninger, inden den nåede det nuværende navn, for ingen af de tidligere klubber/navne har tilsyneladende gjort sig bemærket. Man kan jo altid lave redirects. Mvh. Arne (Amjaabc) (diskussion) 11. apr 2012, 09:39 (CEST)

Er alle landets skoler notable?

Alle der har en holdning til emnet, opfordres hermed til at deltage i diskussionen på Landsbybrønden. MVH Henrik (heb, Diskussion  • Bidrag  • E-mail) 3. jan 2013, 12:14 (CET)

Notabilitet vs. peer-review

Min diplomat burde have været på banen, og han undskylder for min nådesløse hidsighed. Samtidig er jeg klar over, at jeg i det følgende givet adresserer behov, som andre har haft i Wikipedias levetid - men uden at åben kæften, sker der intet nyt:

Først fremlægger jeg en holdning, og så følger et forslag om at automatisk opfatte “notabilietstvivl” som “behov for en fagspecialist”, en "peer". Frem for sletning af indlæg, foreslås en ny skabelon: “Er ikke gennemtjekket af en fagkyndig. Er det dig?” . Ingen forældelsesfrist på ufuldstændige personindlæg.

FINIT

Gyldendals store papirencykopædi blev skrevet af fagfolk, som fik i opdrag at vælge blandt en række hoved- og underartikler at beskrive deres fagområde med: “Mest fremtrædende personer, oprindelse og basalviden, vigtigste opdagelser, væsentligste indgange for udenforstående, mest søgte spørgsmål, relevante, men hidtil ukendte detaljer, sammenkoblinger med andre fag” og meget andet.

Gyldendals redaktører sorterede hårdt, for uanset værkets omfang var der trods alt et pladshensyn. Værket trumfede kortvarigt internettet med relevante opslag, men tabte kampen omkring 2016/17, hvor de 20+ bind kunne findes både i genbrugscontainere og på internettet.

2019 støjer internettet af gentag af originalkildereferencer, som massivt trumfer eventuelle nye data. Hvor skal ny viden placeres (og findes) for at være tilgængelig, hvis f.eks. artikler befinder sig bag betalingsmure; hvis Google sorterer efter anvendelsesfrekvens og SEO, der skifter konstant,; og hvis visse markante, dygtigt selvpromoverende og selvrefererende kilder suger opmærksomheden fra det introverte og kun tyst hævdende?

INFINIT

Wikipedia er en digital encyklopædi. Wikipedia har ingen pladshensyn at tage (antallet af moderatorer faldt næppe, selvom notabilitetskravet blev inklusivt) - tekst fylder “ikke noget”. Som centralt værk har daWi uanede muligheder for at støje mindst muligt - som f.eks. notabilitetskravet trods alt er sat i verden for at sikre. Men forhindre skabelse af opslag, der kan rummes i fagvirkelighed eller fortælle en god historie om et menneske eller “noget”, nej. Og jo, der findes fagspecialister og interesserede i hverdagsmeritter, så pricipielt KAN der også skrives uddybende relevant og interessant faktuelt om “min cykel, min hund og min far”.

Wikipedia er et vidunderligt værk. Et ideelt værk: Skabt af frivillige, der brænder for opgaven. Men hvor ER specialisterne? Fagpersonerne?

Peers?

Wikis moderatorer er ikke navngivne og specialist-inddelte, og hvad digtningen angår opleves bortdømmelser af indlæg baseret på googleforekomster og fagligt ukvalificerede nytteholdninger. Ikke ét sted har jeg set nogen referere til f.eks bibliotek.dk eller http://www.litteraturpriser.dk som grundreference for en digters virke. Mens udlånstal og bibliotekspenge bruges som argumenter (uden moderatorers forstand på disse mekanismers historie, virke og konsekvenser), og omtale af værker søges på nettet, som om nettet altid har eksisteret og “relevant” data er havnet der af sig selv og alt digitalt katalogiseret er tilgængeligt for enhver.

Note

Alt eller intet?

For en digter og fagprofessionel er intet lyrisk værk uden værdi for helet. Og ingen digter irrelevant. Skal man vælge 10 digtere, vælger man 10, der har forandret én selv, og de er ikke nødvendigvis alle danske. Skal man vælge 100 danske, vælger man 100 efter tidlig berøring, generel undergenrepræference, pt. aktualitet og god repræsentation for synlighed af genren, dygtighed, historisk markans og eksemplaritet, genrekernerepræsentation oa. Vælger man ALLE, er det digtningen, faget, genrens betydning for en given kultur, man vælger. Og det gør jeg. Jeg står for inklusion - alle eller ingen digtere. SÅ kan man derefter lave lister, der opregner de 10 mest solgte digtere i Danmark, de 10 mest udlånte digtere i Danmark, de 10 mest omtalte digtere i Danmark oa., hvis man vil…

Emnets repræsentation: "Notabilitet"

Enhver digtlæsende har altid en favorit, men de mest KENDTE navne er ikke nødvendigvis de BEDSTE repræsentanter for genren. Navnene, som offentligheden kender bedst, er bl.a dem,

• som har tiltrukket de fleste priser (der ofte gives for at vise giverens støtte til kunsten snarere end til én bestemt kunstner frem for alle andre),
• der har genereret mest omtale (også som følge af ovenstående, og pga. antal oversættelser som følge af ovenstående og forlagenes salgsindsats),
• dem, der har været mest om sig og har medie- og publikums-tække,
• dem, der har solgt flest bøger (der ikke sjældent sker ved en nyheds-smitte- eller dominoeffekt),
• dem, der har været heldige at være på det rigtige sted på det rigtige tidspunkt,
• dem, der er tydeligt innovative, eksperimenterende og genrekrydsende,
• og/eller dem, der er røv-talentfulde i eget univers og/eller digtningen som hele.

Kendthed

Kendthed er selvfødende, når læseklubber vælger bøger, biblioteker, medborgerhuse og skoler vælger digtere at invitere til at læse op, når lyrisk ukyndige journalister behøver koryfæer til at udtale sig, og når politikere og andre offentlige skikkelser skal nævne digtere, de kan lide, så folk kan se de har forstand og følelse.

Generelt er digtningen ikke synlige for den brede offentlighed. Digtningen er en boblende, sydende, eksperimenterende, langsomt arbejdende undergrund af sprog-, følelses- og virkelighedsforskere, og alle deltagere, udgivne såvel som wannabees, bidrager til det totale felt, hvor et godt digt er lykke, og alle andre digte vejen derhen.

Dét, der mangler...

Digtlæsere læser alt, de kan få fingrene i. Tilsvarende kunne siges om barok- eller jazzmusik-interesserede. Eller vindmølleentusiaster. Og hér ligger min største anke ift. anvendelsen af “notabilitetskravet”: HVEM er det egentlig, at indlæggene er for? Hvis ikke dem, der interesserer sig brændende og ønsker at vide alt?!

Leksikal omtale KUN af koryfæer og det “indlysende synlige” er således mestendels en beskrivelse af samfundets økonomiske og politiske promoveringsvirksomhed, og i meget mindre grad hvad både dansk digtning er, kan, vil og gør; dette DEM (koryfæerne), som lige så lidt kan præsentere hvad dansk digtning er, som gennemgang af de mest synlige blomster kan beskrive (værdien af) dansk blomsterflora.

Og igen: Det ér da brugerne, der er de vigtige?

Forslag til Vurdering af indlæg

Hvis ikke bare “Notabilitetsbegrebet” blev all-inclusive, så

• Som vanligt: Stilstærkt, stilsvagt?
• Kan en moderatorspecialist vurdere ægtheden?
• Ny skabelon foreslås: “Er ikke gennemtjekket af en fagkyndig. Er det dig?” frem for sletning af indlæg. (Psykologisk invitation snarere end straf. Som bliver til en belønning, hvis man gør indlægget færdigt.)
• Ingen forældelsesfrist på personindlæg, hvis moderatorspecialist mangler.
• Navngivne, verificerede bidragydere, eller ikke ret til oprettelse eller ændring
• Evt. privat (macro)besked til ny bruger frem for at lade formkrav gøre det ud for kommunikation. “Taler” man ikke “Wiki”, forstår man ikke beskeden.

Målsætninger

• Målsætning: Bedre at komme i gang end at lære alt om wikiPs kodning.
• Målsætning: Specialistvurderinger, også gerne indhentet ved henvendelse til brancheorganisationer
• Målsætning: Kategorikrav som det første ved oprettelse af ny artikel
• Målsætning: Mulighed for at blive auto-email-påmindet om opdatering.

Spørgsmål

• Hvad kan lade sig gøre teknisk, hvad kan ikke?
• Hvad har været forsøgt og duede ikke, og hvorfor?

vh, kenneth krabat --Krabat (diskussion) 24. jul 2019, 02:54 (CEST)

Diskussion

Jeg må være helt ærlig og sige, at jeg simpelthen ikke aner hvor jeg skal starte og slutte i dit indlæg ovenfor. Med det sagt, så er det ikke alle der er notable - det gælder digtere, fodboldspillere, skuespillere and you name it. Betyder det at de der ikke er notable ikke er dygtige? Ikke har berørt andre mennesker i en eller anden grad? På ingen måde - det betyder blot at Wikipedia ikke skal beskrive alle mennesker i denne verden (fortid, nutid og fremtid). Den skal beskrive dem der har haft en reel påvirkning på deres samtid eller fremtid, dem der har udmærket sig ved mere end blot én selvudgivelse, mere end blot fem solgte digtsamlinger. Så kan du harcelere over dette, ikke forstå det, men det er nu engang de regler der arbejdes med på da.wiki.

Hvad angår nogle af dine forslag så har vi allerede en skabelon der har fokus på fagfolk ({{eftersyn}}) og du fik faktisk en besked angående dine oprettelser manglede noget (bemærk venligst dit svar hertil). Jeg er ked af at sige det, men du beskylder os (især mig) for at være elitære, men samtidig kommer du brasende ind med en "jeg ved bedre end jer"-attitude - og det synes jeg også dit indlæg herover emmer ad desværre, omend det er skrevet mindre bombastisk end dine tidligere indlæg her på da.wiki.

Igen vil jeg slutte af med, at henvise til hvordan du starter din egen wiki. Dette gør jeg ikke for at skubbe dig ud af da.wiki (tværtimod faktisk), men fordi du ved at starte din egen wiki, vil kunne skrive om ALLE de digtere du ønsker, ud fra de regler du selv sætter op. mvh Tøndemageren (diskussion) 24. jul 2019, 08:52 (CEST)

Tøndermager: Det er ikke Wikipedia, der skal beskrive noget - det er de frivillige skribenter. Og da jeg er bruger, kan jeg tillade mig at harcellere over reglerne/gå i kødet på ufleksibilitet/foreslå gjort anderledes lige så tosset jeg vil. Jeg tænker, at du måske har været på posten SÅ længe, at du tror wikipedia er DIT wikipedia. Men det er ikke tilfældet. Det er brugernes. Også selvom du føler dig lige så ansvarlig for det, som jeg for digterne. --Krabat (diskussion) 24. jul 2019, 20:02 (CEST)

Uanset hvor mange gange, jeg har påtalt den uviden, der har ligget til grund for alt det her (manglende forståelse for og uviden om, hvad der regerer "digterverdenen"), har du hver eneste gang undladt at adressere min kritik. Ikke én eneste gang. Så, ja, jeg siger "jeg ved bedre end dig og dem, der gjorde sig lystige på vegne af digterne, de afviste", for det gør jeg (vurderet ud fra nævnte), men jeg foreslår også ovenstående, at I skal holde op med dén praksis og sende vurderinger af digtere i peer-review. Og du er velkommen til at sende artiklen om mig i peer-review. Det skulle faktisk glæde mig, om der var én som bed på. --Krabat (diskussion) 24. jul 2019, 20:02 (CEST)

Frem for at foreslå mig at lave min egen, vil jeg bede dig adressere mine anker om vurderingsmæssig inkompetence. Ud fra, at der ingen skam er ved at være inkompetent, da det i sig selv er vejen til kompetence. Skulle jeg f.eks. skrive noget om holdsport, eks. fodbold, ville jeg være på herrens mark, al den stund at min viden er lige så overfladisk som jeres om litteratur. Ikke for at genere, okay? Det fremgår bare tydeligt. Så, vær nu venlig at forholde dig til kritikken, snarere end at krybe udenom igen. vh, --Krabat (diskussion) 24. jul 2019, 20:02 (CEST)

Du forholder dig til din ret til at påpege manglende stilistik og notabilitet, og dermed retten til at plastre samtlige indlæg til med skabeloner. Din ret som admin. Din ret. Men du forholder dig ikke direkte til det, at disse var at regne som stubbe. begyndelser. De skulle bare laves færdig med det samme. Nu. Hvis du gør det med alle, mens de sidder og arbejder sig igennem en tematik, sandkasse eller ej, så får du ikke mange kunder i biksen. jeg skal gerne fortælle dig formålet med det: Selvfølgelig kan ET menneske ikke lave biografier for hele landets digtere. Men ved at oprette digterne, kan man henvise kolleger til at gøre artiklerne større. Nu har du jo så bare klargjort, at alle artikler jeg opretter i den boldgade på de præmisser (2-5 linjers anslag) vil blive slettet. Og hvad angår skabelonerne, så er det LIGE SÅ demoraliserende at henvise nogen til en artikel, som er tilplasteret med Uspecifikke skabeloner - underforstået: man kommer ikke i gang med at skrive, før man har sat sig ind i alt. Wikipedia for alle?! Helt åbenlyst ikke.--Krabat (diskussion) 24. jul 2019, 20:10 (CEST)

STØTTE TIL FORSLAGET Det er brugervenligt med en vis ensartethed på Wikipedia og det er følgeligt fint at der findes stilmanualer og at modtage hjælpsomme bemærkninger fra mere erfarne brugere på Wikipedia, så man hurtigere kan lære den rette opstilling m.m. Det er derimod demotiverende at få en notabilitetsskabelon sat på det arbejde man er i gang med, og i endnu højere grad at få det slettet uden forudgående diskussion og afstemning. Når man har afsat gratis arbejdstid og deler sin viden, særligt indenfor sit fagområde, sker det vel på baggrund af en vurdering af at emnet har seriøsitet og relevans for andre brugere end én selv. Det er umuligt at opstille ensartede kriterier for notabilitet for samtlige fagområder der findes. Og umuligt for den enkelte at være ekspert på alle områder. Jeg støtter derfor forslaget om peer-review i tvivlstilfælde. Lad én der har ekspertisen indenfor et givent område vurdere artiklens relevans og faglige kvalitet og vent med at slette til den har fået thumbs-down fra en professionel. (Undtaget naturligvis åbenlyst spam). Jeg tror på at det ville give større skrivelyst blandt de mange dygtige, danske eksperter på alverdens områder og dermed være til glæde og gavn for alle brugere. --Brown (diskussion) 24. jul 2019, 18:39 (CEST)

@Krabat: Bemærk at det ikke er forbeholdt en administrator at sætte skabeloner på artikler. Bemærk også, at samtlige af de artikler jeg har slettet i dag, kan findes på din sandkasse, som nævnt andetsteds. Der kan du arbejde på dem i ro og fred. Men der er nogle krav en artikel skal leve op til, for at være på Wikipedia. Du kan synes de er nok så tåbelige, men sådan er det nu engang. Resten vil jeg end ikke kommentere på. mvh Tøndemageren (diskussion) 24. jul 2019, 21:13 (CEST)

@Clb: Gennemgang af fagfæller er ikke en realistisk mulighed på da.wiki. Peer-review betyder heller ikke at én fagmand blot kan sige at en anden fagmand er notabel, fordi de kender hinanden. Derfor går det heller ikke. Med det sagt, så vil da være fantastisk at få flere "fagnørder" (sagt i bedste mening) ind på da.wiki og Wikipedia generelt - men ud fra den rammer og vilkår, som Wikipedia tilbyder og arbejder under. mvh Tøndemageren (diskussion) 24. jul 2019, 21:13 (CEST)

Jeg kan forstå, at hvis man skal prioritere at få skrevet nogle artikler, at det kan give mening at prioritere dem, der har et bredt sigte. Men når vi, som i denne situation, står med en række fag-eksperter, der gerne vil berige wikipedia med viden og begejstring om et felt, så er det jo en anden situation. Der handler det om hvad der skal/må være på wikipedia. Det er ikke kendetegnet ved mangel på plads, så hvorfor skulle digtere, der har udgivet bøger, og sat forskellige spor i verden, ikke findes på Wikipedia? Notabilitet må handle om hvorvidt noget kan have almen interesse over tid, og ikke hvorvidt det er et snævert felt eller ej. Digtning er et meget snævert felt, og kendtheden af digtere i den brede befolkning er lav. Hvis du til gengæld er en meget lidt anerkendt fodboldspiller eller popstjerne, så er du alligevel temmelig høj på notabilitetsscoren, fordi det bliver fortolket som en slags kendthed. Derfor foreslåes på forskellige måde en elastik i notabilitetsbegrebet, så det forholder sig til det felt, som artiklen omhandler. Notabilitet fortolket som kendisfaktor blandt den brede befolkning, synes jeg er et dårligt kriterium for Wikipedia. Jeg vil desuden indvende at der måske er en forskelsbehandling hvis man sammenligner matematikere på Wikipedia med digtere. Der er mange matematikere igen har hørt om, med korte tekster uden de større bedrifter, endda findes formuleringen: "Han skal have været en dygtig matematiker, hvorfor man beklagede, at han offentliggjorde så lidt." Det kan være svært for nogen der ikke befinder sig inden for det felt at træffe de rigtige beslutninger. Men nu sidder der faktisk efterhånden en del forfattere, der gerne vil bidrage med viden, hvorfor er det så at i som en slags repræsentanter for wikipedia gør så meget modstand, og ikke tager imod den viden og begejstring for feltet. Jeg troede, det var det wikipedia handlede om. JoachimLykke (diskussion) 25. jul 2019, 09:37 (CEST)

@JoachimLykke: Jeg ved ikke hvem "i" er. Diskussioner "os med dem" er sjældent særlig frugtbare; særlig ikke når præmisserne er uklare, og til dels urigtige. Din præmis om, at der ikke er plads på Wikipedia til "digtere, der har udgivet bøger, og sat forskellige spor i verden" og "har almen interesse over tid", er direkte urigtig. Det er nærmest definitionen på, hvad der netop gør en digter "notabel". Opsætning af falske modsætninger og præmisser indebærer, at diskussionen kører i ring. Der er forskellige holdninger til, hvad der skal til for at en digter har "sat forskellige spor i verden" og "har almen interesse over tid", og det er dét, der er kernen i denne debat - som i så uendeligt mange tidligere debatter. Wikipedia tørster efter kvalificerede bidrag - også gerne fra forfattere - om forfatterskaber, der "har sat forskellige spor i verden" og som "har almen interesse over tid". Hvor denne grænse så går vil altid kunne diskuteres. --Pugilist (diskussion) 25. jul 2019, 10:56 (CEST)

@Pugilist: Hvis det er tilfældet at vi er enige om de ting du nævner, så lad os lade den del ligge, det er kun godt. Jeg skriver her, fordi jeg synes det er synd at viden, der er relevant bliver fjernet fra Wikipedia. Det, der ikke er enighed om, er hvilke praktiske kriterier, der skal gælde for at afgøre hvorvidt en forfatter må være på Wikipedia. Der er blevet slettet en række digtere, og der er uenighed om hvorvidt, de er notable nok til at være her. Hvad er forskellen på at være en forholdsvist ukendt matematiker og en forholdsvist ukendt digter, er det jeg gerne vil spørge om? Hvis en digter har udgivet en bog, som kan købes i en boghandel, hvis digteren læser op som digter på forskellige institutioner, er publiceret i tidsskrifter, Hvedekorn, Slagtryk, har fået nogle legater (Statens Kunstfond legater fåes eksempelvis kun af et fåtal, og anses i den grad som en anerkendelse, ikke bare de tre-årige, men arbejdslegater: der findes dygtige forfattere, der har søgt i årevis, der aldrig har fået et), så lyder det for mig, som om der er et forfatterskab, som har interesse for flere. Men det lyder som om fra flere herinde, at det ikke er nok. Det undrer mig. Det jeg opponerer imod er det, jeg oplever som en overdrevet eksklusivitet, hvor jeg synes at netop Wikipedia kunne være et medie, der har plads til (større) inklusivitet. Selvfølgelig skal det være relevant for mere end en person, men notabilitetsbegrebet, jeg ser anvendt, synes jeg er for snævert, og det er synd fordi der findes kvalificerede folk klar til at skrive om de digtere. Kan notabilitet ikke få indbygget en sensitivet over for feltet, sådan at man fx på forfattere og digtere, med hjælp fra fag-eksperter, når til en enighed om et sæt af forskellige markører, der handler om at være inklusiv og fokusere positivt på dem, der er vigtige at have med? JoachimLykke (diskussion) 25. jul 2019, 12:41 (CEST)

Der er noget selvopfyldende profeti i at lave skabeloner for notabilitet, fordi nogen vil passe ind i de skabeloner, og andre ikke vil. Enkelte vil endog bevidst undgå at passe ind i dem eller det modsatte, imens andre igen vil gå helt nye veje, der slet ikke strejfer de skabeloner, hverken bevidst eller ubevidst, fordi de bevæger sig egensindigt. Det ville være passende for en encyklopædis bidragydere at få bugt med vanetænkning, hvad angår notabilitetsskabeloner, da måden at måle notabilitet på slet ikke kan lade sig gøre i forhold til kunstnere som f.eks. digtere. Det, overhovedet at ville måle det, kræver i sig selv en kraftig overvejelse. En vis neutralitet i forhold til optagelsen, og mere vigtigt, åbenbart, bibeholdelsen af oprettede artikler, er påkrævet af enhver moderator. Monixiolo (diskussion) 25. jul 2019, 12:59 (CEST)

@JoachimLykke: Wikipedia skrives og redigeres af brugerne. Der er ikke knyttet særlige fagpaneler til Wikipedia, og det bliver der heller ikke, da det strider mod Wikipedias grundprincipper. Der er ikke - og bliver heller ikke - brugere, der i kraft af en særlig stilling eller position har mere at skulle have sagt end andre brugere. Alle brugere kan med saglige argumenter præge debatten og Wikipedias udvikling, der bestemmes ud fra konsensus og ikke ud fra særinteresse fra en eller flere personer. --Pugilist (diskussion) 25. jul 2019, 13:07 (CEST)

Der er jeg helt enig med Pugilist. Der hvor fagpersoner kan have særlige kompetencer er 1) sikre at det faglige indhold i artiklerne er godt 2) hjælpe andre brugere/skribenter med at henvise til troværdige databaser, information og lignende. Men fagpersoner kommer ikke til at skulle have mere at sige, end andre brugere. mvh Tøndemageren (diskussion) 25. jul 2019, 13:12 (CEST)

Så den danske Wikipedia er lidt af et hobbyprojekt, hvor man blot skal undlade at forholde sig til dybt seriøse indlæg fra mennesker, hvis fagområde berøres af f.eks. fjernelse af diverse artikler, fordi hvis blot der er konsensus om det, så er det fint? Så er dansk Wikipedia jo et latterligt, ligegyldigt sted, hvor det er tilfældigt, hvad og hvem der bliver optaget eller ej, alt efter hvem der kommer forbi, og hvem der har et eller andet magtbegærligt skrankepavebehov. Monixiolo (diskussion) 25. jul 2019, 13:20 (CEST)

@Pugilist @Tøndemageren: Det her ér jo et forsøg på at præge debatten og flytte konsensus. Jeg siger ikke at enkeltpersoner skal have mere at sige end andre, det kan jeg ikke få øje på i mine kommentarer i hvert fald. Men jeg argumenterer for at når man fortolker notabilitetsbegrebet, så kan det være en god idé at lytte til fagpersoner. Det handler ikke kun om links, men om hvordan man skal forstå dem. Hvis jeg linker til en side hvor en forfatter har fået et legat. Så kan det se tilfældigt ud og ubetydeligt. Men måske er det et vigtigt legat. Ligesom der inden for andre fagområder er vigtige markører, som alle ikke nødvendigvis kender betydningen af. Hvorfor kan den viden ikke opsamles som noter til notabilitetsbegrebet? Det ville da hjælpe frivillige skribenter med at vurdere situationer. Det argumenteres for at legater er "noget man bare søger" og så på en matematikers artikel står der at han har fået: "European Young Investigator Award", hvilket viser sig at være at søge om forskningsmidler, som han så har fået til 5 års forskning. Hvilket givetvis er flot, men det er det også at få et arbejdslegat fra Statens Kunstfond. Og hvis vi skal tale om Wikipedias principper så står der også: "Rules cannot cover every possible circumstance and sometimes may impede us from improving the encyclopedia. In those cases, we should be bold and do what is best." JoachimLykke (diskussion) 25. jul 2019, 13:45 (CEST)

@JoachimLykke: Der er fremsat forslag om, at der på området digtere/forfattere skal være et peer-review, der skal afgøre notabilitet. Det har jeg vanskeligt ved at se som andet end, at nogle brugere (de særligt udvalgte fagfæller) skal have mere at skulle have sagt end almindelige brugere. Det er det forslag, som denne diskussion burde vedrøre.

Diskussionen er så kommet til at stikke ud i alle retninger, men nok fordi den bliver drysset over med stråmænd. Der er ingen, der hævder, at det skulle være diskvalificerende at have viden om et konkret område, der er ingen der hævder, at tildeling af legater ikke skal indgå i en bedømmelse af notabilitet o.s.v., og selv om der var, er det helt evident, at der ikke er konsensus om sådanne monolitiske synspunkter. Det forekommer mig at debatten er kørt af sporet - desværre. Jeg har forsøgt at redegøre for min holdning, og vil ikke bidrage yderligere i debatten. --Pugilist (diskussion) 25. jul 2019, 14:15 (CEST)

@Pugilist: Det er en sløj indstilling, ærligt talt. Du skulle tage at besøge dit eget link i øvrigt. JoachimLykke (diskussion) 25. jul 2019, 14:33 (CEST)

Kommunaldirektører

Hvad mener vi om kommunaldirektører? Er de notable? De forvalter nogle ret store 'butikker' - og har sammen med borgmesteren hovedrollen i kommunens drift. Jeg synes meget taler for, at de er notable nærmest pr. automatik, men hvad synes andre? :-) --Brandsen (diskussion) 27. feb. 2024, 16:58 (CET)

NB: Denne diskussion burde nok foregå på Wikipedia-diskussion:Kriterier for biografier.

Det synes jeg ikke umiddelbart, da kommunaldirektøren ikke eksponeres i nær samme omfang som borgmesteren, og da kommuner er meget forskellige med hensyn til bl.a. størrelse. I øvrigt er der uhyre få artikler om kommunaldirektører. Mon ikke der var flere artikler om kommunaldirektører, hvis de var indlysende notable. Lad det være som nu, hvor man kan skrive om dem, hvis de opfylder de generelle kriterier for biografer. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 27. feb. 2024, 17:22 (CET)

Enig i Kartebolles argumenter og konklusion. Pugilist (diskussion) 27. feb. 2024, 17:28 (CET)

Enig. Kommunaldirektøren er mere aktiv intern i organisationen, som leder af forvaltningen, mens politikerne er mest udadvendt. Steen Th (diskussion) 27. feb. 2024, 17:50 (CET)

Synes det er underligt at sammenligne kommunaldirektørernes eksponering med borgmestrenes. Man skal jo hellere sammenligne med departementscheferne. Der er mange af dem, der ikke er ret synlige, mens der er en del kommunaldirektører, som er markante lokalt og regionalt. Beklager i øvrigt, hvis diskussionen skulle være taget et helt andet sted. --Brandsen (diskussion) 27. feb. 2024, 21:17 (CET)

Det er vel det, der udgør forskellen: At departementschefernes platform er national, hvorimod kommunaldirektørernes er lokal. -- Pugilist (diskussion) 27. feb. 2024, 22:30 (CET)

Jo, men det er godt nok få helt almindelige mennesker, der ved hvem - lad os sige dep-chefen i Beskæftigelsesministeriet er. Men vedkommende er selvsagt notabel, fordi han står i spidsen for en hel del af centraladministrationen. Med tanke på hvor meget af samfundskagen, der forvaltes i kommunerne, burde kommunaldirektørerne altså være notable af præcis samme grund; de står i spidsen for en kommune, der har lige så mange ansatte som en C20-virksomhed, og som også i 'omsætning' matcher en halvstor virksomhed. Det forekommer i den sammenhæng dybt ulogisk, at eksempelvis menige regionsrådsmedlemmer er notable pr. automatik.--Brandsen (diskussion) 27. feb. 2024, 23:56 (CET)

Som jeg skrev ovenfor, er der stor forskel på kommuner. Københavns Kommune har 49423 ansatte (40864 årværk), mens Læsø Kommune har 309 ansatte (253 årsværk) (tal fra CVR for december 2023). Det er en faktor 160 i forskel, og hvis vi kigger på historiske og/eller udenlandske kommuner bliver forskellene endnu større. Så ikke alle kommuner svarer til C20-virksomheder (eller C25) i størrelse. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 28. feb. 2024, 06:49 (CET)

@Brandsen: Du har givet ret i, at det nok er de færreste “almindelige” personer, der ved, hvem departementschefen i beskæftigelsesministeriet er, og man kan også med en vis rette diskutere, om departementchefer bør være notable pr. definition. Men det flytter vel blot kommunaldirektører endnu længere tilbage i køen?

At regionrådsmedlemmer i 2011 blev anset som automatisk notable, anser jeg som en fejl (som jeg dog respekterer), men det gør ikke andre persongrupper notable. Pugilist (diskussion) 28. feb. 2024, 07:50 (CET)

Kan man så udlede at kommunaldirektørerne i de fx 20 største kommuner er notable? Brandsen (diskussion) 28. feb. 2024, 12:42 (CET)

Nej. Jeg bor i Københavns Kommune. Den daglige politiske leder er overborgmesteren. Jeg kender ikke navnet på kommunaldirektøren, og det gjorde jeg heller ikke i de to andre kommuner, jeg har boet i. Kommunaldirektøren er en ansat djøffer og må gøre sig særskilt bemærket for at være relevant for en artikel. --Madglad (diskussion) 28. feb. 2024, 12:54 (CET)

@Brandsen: Måske, hvis de har gjort sig bemærket i samfundet. Jeg vil finde det velkomment hvis du eller andre skriver om kommunaldirektører med stor offentlig omtale, men kan ikke se at kriterierne skal laves om af den grund. Kartebolle (Dipsacus fullonum) (diskussion) 28. feb. 2024, 14:42 (CET)

Københavns Kommune er speciel ved hvordan den organiseret og topposten er her direktøren for økonomiforvaltningen.

Departementschefen har del indflydelse på hvordan det ressortområde udvikler sig, som ministreret har. Og jeg er enig i, regionrådsmedlemmer ikke er specielt notabel. Steen Th (diskussion) 28. feb. 2024, 15:09 (CET)