Wikipedia:Ugens artikel/Uge 16, 2007

Frimureri er betegnelsen for frimurernes aktiviteter. Ordet "frimurer" er en oversættelse af det engelske "freemason", der betyder fri murer. I middelalderen var frimureriet et lav for arkitekter og bygningshåndværkere. Frimurerne holdt deres møder i et lukket rum, en såkaldt loge. Kun medlemmer havde adgang til logen. I vore dage er frimureriet en orden eller et broderskab. I daglig tale er en frimurer en person, der er medlem af en frimurerloge.

Ifølge den engelske frimurerforsker Bernard E. Jones bør man sondre mellem frimureriets legender og historie.

• Der er legenden om, at frimureriet stammer fra middelalderens håndværkerlaug. Det menes, at de frie murere fungerede som arkitekter ved opførsel af katedraler og andre større byggerier. Frimurernes legender siger, at frimureriet går tilbage til arkitekturens oprindelse i en mytisk fortid.

• Historisk kan man følge udviklingen af frimureriet fra slutningen af det 14. århundrede. Regius Manuskriptet er det ældste kendte manuskript med frimurernes love og regler og dateres til ca. 1389.

Fra slutningen af det 15. århundrede begynder logerne i Skotland at antage mænd og andre, som ikke er murere.

Efterhånden som der antages flere og flere medlemmer, der ikke har baggrund i byggefaget, udvikles det spekulative frimureri. Det fører i året 1717 til dannelse af storlogen i London. 1723 skriver den skotske præst James Anderson frimurernes konstitution. Anderson er præget af deismens filosofi. Derfor skal en frimurer tro på et skabende princip; men hvad guddommen kaldes, er en privat sag.

I vore dage praktiseres frimureri af en række esoteriske broderskaber. Læs mere