Wikipedia:Ugens artikel/Uge 42, 2014
Udseende
Jon Lord (9. juni 1941 – 16. juli 2012) var en engelsk komponist, keyboard-, piano- og hammondorgel-spiller, der var kendt for at fusionere rock med klassisk og barokmusik.
Lord var mest kendt fra det britiske hard rock-band Deep Purple, som han var med til at danne i 1968. Han var medlem af bandet fra 1968-1976 og igen fra 1984-2001, og han samarbejdede med de andre medlemmer af bandet om mange af gruppens mest populære sange. Han var desuden medlem af The Artwoods, Paice Ashton Lord, Whitesnake og The Flower Pot Men.
I 2010 udnævntes han til adjungeret professor på Stevenson College i Edinburgh, og i 2011 blev han æresdoktor i musik på University of Leicester. (Læs mere..)