Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                
Spring til indhold

Wikipedia:Wikiholisme

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Wikihumor
Denne side indeholder materiale, som kun findes, fordi det betragtes som god Wikihumor. Det er ikke beregnet på noget seriøst formål.


Wikiholisme er en meget alvorlig sygdom. Sygdommen er meget farlig for helbredet, men den kan kureres!

  • Du går fra læser til bidragyder.
  • Selv om du surfer på andre sider end Wikipedia, har du altid (mindst) et browservindue åbent med Seneste ændringer.
  • Skønt du ikke selv kan se formålet med det, lægger du link til den japanske udgave af Wikipedia, hvis de mangler, og tilfældet byder sig.
  • Du forbander Wikipedias sløvhed, og håber, at ingen kommer før dig med en åbenlys rettelse, du har foretaget.
  • Du holder ekstra øje med ikke indloggede brugere, så de ikke laver rod i dit elskede Wikipedia.
  • Det sker, at du (ufrivilligt) drømmer om andre brugere af Wikipedia.
  • Det irriterer dig meget, at du ikke kan redigere alle sider på Internettet.
  • Når du klikker på Tilfældig artikel nogle gange, kommer du til en side, du allerede har redigeret.
  • Du opdager, at lige netop din Wikipedia snart vil passere et rundt antal tusinde sider, og gnider dine hænder, samtidigt med at du hånende griner af de brugere, der ikke er tilstede, og tænker: Yes, det er sandelig min dag i dag, mens du har 50 browservinduer åbne med færdigredigerede artikler, så du hurtigt kan klikke på Gem side, når det magiske øjeblik nærmer sig. Hvem får artikel nummer 400.000?
  • Når du er på job, bruger du halvdelen af din arbejdstid på Wikipedia – i pauserne 100%.
  • Inden du går i seng, tænker du: Jeg skal bare lige ....
  • Når du læser, ser fjernsyn eller går til forelæsninger, tænker du på nye artikler: Hvad findes, hvad findes ikke, hvad savner alment interesse, og hvad er NPOV?
  • At skrive på en enkelt Wikipediaside eller et projekt ad gangen er ikke nok.
  • Når du skriver i et tekstbehandlingsprogram, bruger du '' til kursiv og ''' til fed skrift.
  • Du signerer dine mail med fire tilder ~~~~.
  • Du foretager store redigeringer i en artikel kun i næste øjeblik at vågne af drømmen.
  • Hvem har rodet med min artikel, tænker du automatisk, når visse sider dukker op i din Overvågningsliste, selv om du egentlig godt ved, at det ikke er din artikel.
  • Hvis du ler overbærende ad flere af ovennævnte punkter, er du ikke i risikogruppen. Så er du allerede ramt.
  • En Wikiholiker bør tage en Wikifri uge, hvor man ikke redigerer, diskuterer eller på anden måde er aktiv i Wikipedia.

Wikiholic-testen

[rediger kildetekst]

Det er nemt at blive afhængig af Wikipedia, det synes mange af de nuværende bidragsydere i hvert fald, men hvor afhængig er du egentlig? Tag denne wikiholiker-test og find ud af det. Din score er såmænd nem nok at regne: For hvert spørgsmål hvor du kan svare "Ja" lægger du det tal der står i parentesen, bag spørgsmålet, til din samlede score.

Spørgsmål

[rediger kildetekst]

Nuværende Version: -


mindre end 0 – Du er ikke engang wikipedianer!
1-100 − Du er ikke wikiholiker
101-200 - Du er ikke wikiholiker, men det er tæt på!
201-300 - Du har gode grunde til at være bange!
301-400 - Du er hermed officielt konstateret at have sygdommen. Tag de forebyggende midler i brug!
401-500 - Din tilstand forværres! Tag de forebyggende og kurerende midler i brug inden din tilstand bliver kritisk!
501+ - Din tilstand er kritisk, tag alle midler i brug!

Du kan bruge {{Wikiholiker}} skabelonen til at vise din score på din brugerside. ({{Wikiholiker|score|-}})

Spørgsmål, der giver pluspoint

[rediger kildetekst]
  1. Har du nogensinde redigeret en artikel? (1)
  2. Har du nogensinde oprettet en artikel? (2)
  3. Har du nogensinde diskuteret noget på Wikipedia (3)
  4. Har du nogensinde klaget over, at en artikel ikke opfylder Wikipedias regler om neutralitet? (4)
  5. Har du nogensinde bedt nogen om at skrive en artikel (f.eks. på Wikipedia:Efterspurgte artikler)? (4)
  6. Har du skrevet en artikel, som andre har bedt dig om at skrive? (4)
  7. Har du nogensinde oprettet en omdirigering? (3)
  8. Har du nogensinde tilføjet interwiki? (3)
  9. Ved du hvem Brion Vibber er? (4)
  10. Ved du hvem Jimmy Wales er? (3)
  11. Ved du hvem Larry Sanger er? (6)
  12. Tjekker du seneste ændringer mindst en gang om dagen? (2)
  13. Tjekker du seneste ændringer mindst 10 gange om dagen? (4)
  14. Har du seneste ændringer gemt i dine favoritter, bogmærker osv? (2)
  15. Laver du billeder med tanken om, at de kan bruges på Wikipedia? (8)
  16. Har du købt et kamera for at lave billeder, som du senere lægger op på Wikipeda? Mindre end 1500 kr: 6 point. Mere end 1500 kr: 15 point.
  17. Har du nogensinde reklameret for Wikipedia...
    ...for dine venner? (4)
    ...på Usenet? (2)
    ...på IRC, eller en anden form for chat? (3)
  18. Linker du til Wikipedia fra dine private sider? (2)
  19. Har du et skilt, hvor der står Wikipedia siddende på din bil? (7)
  20. Har du et link til din brugerside i dine signaturer i f.eks. e-mail? (2)
  21. Har dit privat- og kærlighedsliv taget skade af, at du sidder for meget på Wikipedia? (6)
  22. Kommer du nogle gange til at skrive wikikode i e-mails, word-dokumenter o.l? (4)
  23. Bedømmer du folk ud fra deres engagement i Wikipedia? (9)
  24. Er du stresset over, at dine venner ikke er engageret i Wikipedia (6)
  25. Er en persons aktivitetsniveau på Wikipedia et vigtigt krav i valg af partner/kæreste? (30)
  26. Synes du at Wikipedia en dag vil være bedre end alle andre encyklopædier? (4)
  27. Synes du at Wikipedia allerede er bedre end alle andre encyklopædier? (6)
  28. Synes du at det er mere produktivt at bidrage til Wikipedia, end at spille spil, se TV o.l? (6)
  29. Er du stoppet med at gøre ting, som du tidligere var vild med, på grund af Wikipedia? (5)
  30. Har du nogensinde vågnet bange, med tanken om at dit sidste indlæg ikke var neutralt? (6)
  31. Prøver du at finde fejl i denne tekst/test? (4)
  32. Har du prøvet denne test flere gange, for at se om din score er blevet bedre? (5)
  33. Har du nogensinde prøvet at finde "rediger-link" på en helt almindelig hjemmeside? (12)
  34. Har du oprettet en konto på en anden Wiki (ikke Wikimedias Wikier)? (2 point for en konto i et andet Wiki-projekt, 3 point for en konto i et Wiki-projekt på et andet sprog - max 15 point)
  35. Har du oprettet en artikel på et Wiki-projekt på et andet sprog? (2 point for én artikel, højst 12 point)
  36. Har du oprettet din egen Wiki? (12)
  37. Vil du redigere Wikipedia for en højere internetpris? (5)
  38. Har du nogensinde rejst et sted, men stoppet for at se ændringer på artikler, der er på din overvågningsliste? (8)
  39. Vil du tage testen om, hvis der kommer et nyt spørgsmål? (5)
  40. Er du kommet til at underskrive dig med fire tilder i et andet internetforum? (7)
  41. Har du underskrevet en e-mail med ~~~~? (4) og hvad med...
    ...en besked på facebook? (5)
    ...et postkort? (7)
    ...eksamensopgave? (16)
    ...jobansøgning? (17)
  42. Sidder du i gennemsnit 7 timer på Wikipedia om dagen (eller mere) (25 point for 7 timer; 5 timer - 20 point)
  43. Har du tænkt på at forbedre skabelonerne på denne side? (5)
  44. Hvis Wikipedia skulle lukkes ned, ville du så græde? (9)
  45. Hvis du spørger "vidste du at...", svarer dine venner så "hvordan vidste du det? Det må være Wikipedia?"? (8)
  46. Har du inviteret nogen til at bidrage til Wikipedia, hvor de efterføgende blev Wikiholikere? (4 pr. person, max. 100 point)
  47. Har du din egen bot? (1)
    Hvis ja: Er den aktiv? (11)
  48. Tjekker du konstant, om vi har overhalet nowiki? (5)
  49. Har du oprettet en artikel, som så blev en LA? (7)
  50. Hvor mange redigeringer har du lavet i den sidste måned? (8 point for 1000+, 6 point for 500-1000, 4 point for 200-500, 2 point for 200−)
  51. Har du nogensinde logget ind, før du spiste morgenmad? (5, hvis du gør det hver dag: 10)
  52. Har du fået en barnstar, eller en småkage? (13)
  53. Er Wikipedia din startside? (3)
  54. Har du flere Wikipedianere end venner i dine kontakter på MSN, Skype osv? (10)
  55. Er din skrivebordsbaggrund et kæmpe billede af Wikipedia? (3)
  56. Er du medlem af Wikimedia Danmark? (4)
  57. Har du prøvet at være dækket af spindelvæv efter at have redigeret Wikipedia? (50)
  58. Har du en tatovering af Wikipedia? (20)
  59. Har du spekuleret over, om andre har snydt i denne test? (7)
  60. Har du lært en papegøje at udtale ordet "Wiki"? (5)
    Hvad med "Wikipedia" (12)
  61. Tror du at et rødt link på en almindelig hjemmeside betyder, at siden ikke findes? (5, hvis du vil skrive om det: 10)
  62. Kommer din skrivebordsbaggrund fra commons? (4)
  63. Har du haft en drøm om, at du har redigeret en Wikipedia-artikel? (8)
  64. Hvis du var det første menneske på en planet, ville dit første ord være "Wikipedia"? (20)
  65. Har du besøgt Wikipedia fra din mobiltelefon (10 point; 20 point for en redigering; 30 point for en ny artikel.)
  66. Vil du rydde op i disse spørgsmål? (10)
  67. Er Wikipedia vigtigere, end alle de nødvendige fysiske aktiviteter? (20)
  68. Er du tit på IRC? (10)
  69. Har du nogensinde gendannet efter hærværk? (5)
  70. Har du bedt nogen om at bruge Wikipedia:Sandkassen til tests? (3)
  71. Har du lagt en fil op på commons? (5)
  72. Ved du hvordan du kan redigere forsiden? (5)
  73. Har du oprettet en portal? (10)
  74. Er du et aktivt medlem af en portal? (10)
  75. Ved du hvad {{vis}} bruges til? (3)
  76. Skal et nyt land have sin egen Wikipedia, før den kan anses for uafhængig? (15)
  77. Ville du give en person i et spil navnet "Wikipedia" (10 point. Hvis du allerede har gjort det: 20)
  78. Anser du den overstående test for en joke? (5)
  79. Havde du lyst til at slette denne test? (10 point. Hvis du kom til at gøre det: 30 point)
  80. Er det vigtigere at redigere Wikipedia, end at sove? (70)
  81. Er du spændt på, om du har fået en barnstar når du ser den orange boks, hvor der står at du har nye beskeder? (10)
  82. Hvis du opdager du en fejl i en bog, retter du så fejlen? (5 point)
    Korrekturlæser du bogen? (10)
  83. Har du læst alle disse spørgsmål uden at tage en pause? (10)
  84. Hvad ville du give en person, der har skrevet 100.000 GA? (et kram: 2, en computer: 5, en bil: 10, et hus: 20, 200 års levetid: 100 (hvis du kunne))
  85. Er du medlem af et Wiki-projekt (intern) (5 point for hvert projekt, højst 50 point)
  86. Administrerer du et Wiki-projekt? (20)
  87. Ville du sætte dit liv på spil, hvis du skulle forsvare Wikipedia? (100)
  88. Synes du, at Wikipedia burde overleve til verdens ende? (5)
  89. Har du oprettet en facebook-konto for at tilføje Wikipedianere til din venneliste? (5)
  90. Har du lavet et rim om Wikipedia? (22)
  91. Har du oprettet en kategoriside? (5)
  92. Kan du ikke sove, fordi du vil redigere på Wikipedia? (5)

Spørgsmål, der giver minuspoint

[rediger kildetekst]
  1. Synes du at Wikipedia er en dårlig encyklopædi? (-10)
  2. Synes du at det er klogt at ødelægge Wikipedia? (-1000)
  3. Ærgrer du dig over, at du har opdaget Wikipedia? (-1000)
  4. Synes du at Wikipedia er et dårligt sted at søge oplysninger? (-10)
  5. Har du nogensinde været blokeret for at have ødelagt Wikipedia med vilje? (-150)

Hjælpemidler

[rediger kildetekst]

Forebyggende midler

[rediger kildetekst]
  • Hold lange pauser mellem hver redigering.
  • Log på med lange mellemrum.
  • Højst 5 redigeringer om dagen.

Der er kun én måde at kurere wikiholismen på: