accept
Dansk
Etymologi
Substantiv
accept fælleskøn
- Det at godkende eller sige ja til noget.
- Det at regne nogen eller noget for god(t) nok; det at affinde sig med noget (trods evt. dårlige sider).
- Juridisk gyldig bekræftelse på at man antager et tilbud om levering af varer eller ydelse.
Bøjning
Bøjning af „accept“
| fælleskøn | Ental | Flertal | ||
|---|---|---|---|---|
| ubestemt | bestemt | ubestemt | bestemt | |
| nominativ, dativ og akkusativ | accept | accepten | accepter | accepterne |
| genitiv | accepts | acceptens | accepters | accepternes |
Oversættelser
Synonymer
- (det at godkende) godkendelse
Engelsk
Etymologi
Kendt fra cirka 1380. Fra middelengelsk, fra oldfransk accepter, fra latin acceptō.
Udtale
Verbum
accept
Bøjning
|
Infinitiv accept |
tredje person ental præsens indikativ accepts |
Præteritum accepted |
Præteritum participium accepted |
Præsens participium accepting |
Synonymer
Antonymer
Afledte termer
Adjektiv
accept
- (forældet) accepteret, modtaget