hvid

Dansk

Etymologi

Fra oldnordisk hvítr.

Udtale

• IPA:  /viðˀ/

Adjektiv

hvid (intetkøn: hvidt, bestemt: hvide, komparativ: mere hvid, superlativ: mest hvid)

1. En farve.

   Farven hvid:                     

Oversættelser

Engelsk: white (en) Esperanto: blanka (eo) Estisk: valge (et) Finsk: valkoinen (fi) Fransk: blanc (fr) Græsk: άσπρος (el) Islandsk: hvítur (is) Kinesisk: 白 (zh) (bái) Lettisk: balts (lv) Luxembourgsk: wäiss (lb)

Litauisk: balta (lt) Nederlandsk: wit (nl) Russisk: белый (ru) (belyj) Spansk: blanco (es) Svensk: vit  (sv) Tjekkisk: bílá (cs) Tyrkisk: ak (tr), beyaz (tr) Tysk: weiß (de) Ungarsk: fehér (hu)

Substantiv

hvid

1. dansk sølvmønt fra middelalderen
2. (gammeldags) mønt af ringe værdi

Bøjning

    Bøjning af „hvid“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	hvid	hviden	hvide	hvidene
genitiv	hvids	hvidens	hvides	hvidenes