myte

Dansk

Substantiv

myte fælleskøn

1. Fra gammel tid overleveret fortælling om (hedenske) guders liv, bedrifter osv.; gudesagn.
2. (Op)digtet fortælling, der helt eller delvis mangler virkelighedsgrundlag; eventyr; usandfærdig eller urimelig fortælling eller beretning; fabel.
3. Uden forestilling om en afsluttet beretning: løs snak; digt; løgn; noget opdigtet.

Bøjning

Ental ubestemt en myte

Ental bestemt myten

Flertal ubestemt myter

Flertal bestemt myterne

Etymologi

Fra oldgræsk μῦθος mythos (muntlig beretning, fortælling)

Oversættelser

Engelsk: myth (en) Finsk: myytti (fi) Fransk: mythe (fr) Færøsk: mýta (fo) Græsk: μύθος (el) Italiensk: mito (it) Nederlandsk: mythe (nl) Norsk: myte (no)

Portugisisk: mito (pt) Rumænsk: mit (ro) Russisk: миф (ru) Spansk: mito (es) Svensk: myt (sv) Tysk: Mythos (de) Vestfrisisk: myte (fy)

Norsk

Substantiv

myte

1. myte

Vestfrisisk

Substantiv

myte

1. myte