ordbog

Dansk

Etymologi

ord +‎ bog

Udtale

• IPA: (hjælp) /ˈoːˀɒ̯bo̜ːˀu̯/

Substantiv

1. En bog med ord i alfabetisk orden der viser deres stavning, ordklasse, bøjning, udtale, betydning, brug, etymologi, synonymer eller oversættelse til et andet sprog

Bøjning

    Bøjning af „ordbog“

fælleskøn	Ental		Flertal
	ubestemt	bestemt	ubestemt	bestemt
nominativ, dativ og akkusativ	ordbog	ordbogen	ordbøger	ordbøgerne
genitiv	ordbogs	ordbogens	ordbøgers	ordbøgernes

Oversættelser

Afrikaans: woordeboek (af) Aserbajdsjansk: lüğət (az) Catalansk: diccionari (ca) hankøn Engelsk: dictionary (en) Esperanto: vortaro (eo) Finsk: sanakirja (fi) Fransk: dictionnaire (fr) hankøn Færøsk: orðabók (fo) hunkøn Græsk: λεξικό (el) intetkøn (lexikó) Hebræisk: מילון (he) Indonesisk: dicionario (id) Islandsk: orðabók (is) hunkøn Italiensk: dizionario (it) hankøn Kinesisk: 词典 (zh) (cídiǎn), 字典 (zh) (zìdiǎn) Limburgsk: waorsbook (li) Nederlandsk: woordenboek (nl) intetkøn flertal woordenboeken

Norsk: ordbok (no) hunkøn Persisk: لغت‌نامه (fa) Polsk: słownik (pl) hankøn Portugisisk: dicionário (pt) hankøn Rumænsk: dicţionar (ro) intetkøn Tagalog: diksyonaryo (tl) Russisk: словарь (ru) Spansk: diccionario (es) hankøn Svensk: ordbok (sv) fælleskøn Tamilsk: அகராதி  (ta) Tyrkisk: sözlük (tr) Tysk: Wörterbuch (de) intetkøn Ukrainsk: словник (uk) hankøn Ungarsk: szótár (hu) flertal szótárak Vestfrisisk: wurdboek  (fy) Vietnamesisk: từ điển  (vi), tự điển  (vi)

Kilder

• "ordbog" i Den Danske Ordbog