Thesis Chapters by Bodil Hedegaard Ludvigsen
Med et antropologisk udgangspunkt belyser denne afhandling, hvad det betyder at blive gammel og
h... more Med et antropologisk udgangspunkt belyser denne afhandling, hvad det betyder at blive gammel og
have brug for hjælp fra samfundets velfærdsforanstaltninger. Afhandlingen retter en særlig opmærksomhed
mod de ældres erfaringer med at modtage hjemmesygepleje.
Den anvendte metode var etnografisk og bestod af semistrukturerede interview, samtaler, deltagerobservation
og uformelle drøftelser med ældre mennesker under gentagne besøg i deres hjem, og
interview med deres pårørende og med hjemmesygeplejersker og ledere. Projektets forskningsspørgsmål
var, hvordan lægemidler og sygdomsforebyggelse indgår i kommunikationen mellem de
ældre og hjemmesygeplejersken, hvilken rolle hjemmesygeplejersken spiller i forhold til andre af de
ældres sociale relationer, som har indflydelse på deres helbredsmæssige valg, og hvordan rettigheder
og pligter vedrørende de ældres sundhed forhandles i mødet mellem hjemmesygeplejerske, de
ældre og deres familie. Og endelig betydningen af at have brug for hjælp fra samfundets velfærdsforanstaltninger
og blive stillet over for ikke alene egne krav, familiære krav og samfundets krav til,
hvordan de ældre holder sig raske og aktive.
Afhandlingens overordnede ramme er medborgerskabet. I de enkelte kapitler, som viser dele af de
ældres liv med sundhedsaktiviteter, medicin, sociale relationer, død og de ældres tilpasning, foruden
hjemmesygeplejens udvikling benyttes en eklektisk tilgang, hvor forskellige teorier bliver anvendt
og sammenstillet. Kapitlerne belyser hjemmesygeplejens udvikling, velfærdsstaten som familie, de
ældres sociale relationer til familien og til hjemmesygeplejerskerne, hvordan forebyggelse og medicin
tager sig ud i de ældres perspektiv, dødens nærhed for de ældre og endelig de ældres tilpasning
til og genopretnings- og modstandskraft inden for disse områder.
Papers by Bodil Hedegaard Ludvigsen
Dette kapitel fokuserer på familierelationer, som knytter mennesker sammen på godt og ondt både i... more Dette kapitel fokuserer på familierelationer, som knytter mennesker sammen på godt og ondt både i livet og i døden. På baggrund af to vidt forskellige feltarbejder udforsker kapitlet - det ene blandt clairvoyante og det andet blandt meget gamle borgere - hvorledes mennesker, efter at deres pårørende er døde, stadig føler forbundethed med dem, næsten fysisk mærker deres tilstedeværelse eller endog under spiritistiske møder taler med deres afdøde slægtninge. Med døden følger nye former for social forbundethed, og denne forbundethed på tværs af døden bevirker, at især nogle af de efterladte drager omsorg for familiens materielle, mentale og åndelige værdier.
Artiklen beskriver et sundhedsantropologisk studie i hjemmesygeplejen. Hovedbudskabet er, at antr... more Artiklen beskriver et sundhedsantropologisk studie i hjemmesygeplejen. Hovedbudskabet er, at antropologien kan være et nyttigt redskab, når sygeplejersker skal konkretisere begreber i sygeplejen, f.eks. omsorg. Konsekvensen for praksis er et mere præcist sprogbrug, som kommer nærmere den konkrete sygepleje og dermed gør det nemmere for omgivelserne at anerkende sygeplejerskers arbejde og indsats.
In this article I aim to explore the phenomenon that home nursing and home care, helps develop es... more In this article I aim to explore the phenomenon that home nursing and home care, helps develop essential social relations between elderly people and the professional staff who provides this care. I intend to show that elderly Danish people receiving home nursing create relatedness with home nurses and other professionals (and vice-versa) by assisting the elderly over time in their homes with nursing, care, and other needed practical tasks. The article elaborates on how this happens and what such a phenomenon may entail.
Sentensen ’it takes a village to raise a child’ har sin oprindelse i Afrika, men giver universel ... more Sentensen ’it takes a village to raise a child’ har sin oprindelse i Afrika, men giver universel mening i betydningen, at det fordrer forenede og fælles kræfter at opdrage og opfostre et barn, og at det ikke kun er forældrenes forpligtelse. Hvis dette gælder for børn, hvad gælder så for gamle mennesker, som for de flestes vedkommende bor alene, og hvoraf af nogle ikke har familiemedlemmer og andre ikke kan komme udenfor ved egen hjælp?
Landsbyens tæthed og forbundethed kunne være et svar på nogle af de udfordringer, gamle står overfor. Imidlertid er opbygning af en landsby ikke kun de gamle medborgeres udfordring, disse næsten usynlige gamle besidder ikke kræfter til at sikre det. At få landsbyen op at stå kræver velmenende aktive medborgere og tilpasning af offentlige og civilsamfundsmæssige systemer og strukturer. Imidlertid har det danske samfund traditionelt arbejdet på at forbedre gamles økonomiske, helbredsmæssige og sociale udfordringer – hvorfor en landsbys potentielle forestillede tæthed med sociale relationer kan opdyrkes og udfoldes ikke alene i en landsby som sådan, men tilsvarende steder, hvor mennesker bor. It takes a village to raise a child, og en landsby med fællesskab, gensidighed og forpligtethed vil være god at blive gammel i.
Artiklen findes på side 78 i FUTURIBLERNE - tidsskrift om samfundsforhold - Udgivet november 2016 Årgang 44. nr. 5-7
Dansk resume:
Denne artikel bygger på et antropologisk feltstudie hos svækkede ældre mennesker, s... more Dansk resume:
Denne artikel bygger på et antropologisk feltstudie hos svækkede ældre mennesker, som boede i eget hjem, og som blandt andet modtog hjemmesygepleje (Ludvigsen). Studiet fokuserede især på de ældre menneskers sociale relationer, hjælpen de modtog, deres medicin og sundhedsaktiviteter i form af blandt andet fysisk træning. Derudover blev de ældres forståelse af døden behandlet, og hvordan de tilpassede sig deres levevilkår som ældre. Artiklen tager udgangspunkt i teorier om medborgerskab (Marshall, Schwartz, Sørensen, Jöhncke, Rose & Novas, Petryana), og hvordan det at være medborger i et samfund indebærer rettigheder, pligter og krav. Ældre, som er afhængige af velfærdssamfundets hjælp, er ikke undtaget for pligter og krav, og forpligtelserne strækkes langt ind i denne sene fase af livsforløbet. Jeg argumenterer i artiklen for, at de ældre informanter med baggrund i deres ønske om at være en god medborger, og ikke en modborger, i vid udstrækning søger at tilpasse sig de krav og forpligtelser, de møder fra samfundets side, eksempelvis om medicinindtagelse, træning og indgå i et samarbejde med deres hjælpere. Som en integreret del heraf smelter også konkurrencestatens mål (Pedersen) om effektivitet og virkningsfuldhed sammen med disse krav og forpligtelser. Ældre medborgeres ønske om at forbedre deres helbredstilstand er ofte overensstemmende med de aktuelle samfundsmæssige mål. Artiklen viser, at det med tiden bliver sværere for de ældre informanter at leve op til krav og forpligtelser, hvorfor de trækker ”ældrekortet”. Som følge heraf reformulerer de ældre deres medborgerskab til en status som ”gammel”, samtidig med at de udvælger forpligtelser, som de fortsat behersker. Den antropologiske forståelse af medborgerskabet som deltagende, pluralt, flydende og gensidigt viser, hvorledes de ældre informanter kan definere deres medborgerskab ud fra personlig formåen. Det betyder, at de ældre fortsat kan føle sig inkluderede, samtidig med at de ydelser, de modtager, tilkendegiver substantiel inklusion i samfundet.
English summary:
This article takes its point of departure in anthropological fieldwork conducted among elderly fragile people, who lived in their own homes while receiving home nursing (Ludvigsen) and other services provided by the welfare state. The study especially focused on elderly people’s social relations, their medicine and health activities as e.g. physical training. In addition, the elderly people’s understanding of death was addressed. The article draws on citizenship theories (Schwartz, Sørensen, Jöhncke, Rose & Novas, Petryana), which show that being a citizen implies rights, duties and demands, and that elderly people dependent on help from the welfare state continue to comply with such duties. This paper highlights that elderly informants want to be good citizens and therefore adapt and act in accordance with duties and demands of the society, including aims of the competition state such as efficiency. The article sheds light upon the process of getting old and not being able to meet societal duties and demands. Consequently elderly informants reformulate their citizenship changing their status to “old”, choosing duties they are still able to comply with. An anthropological understanding of a citizenship as participating, plural, fluid and mutual shows that elderly people, when redefining their citizenship, maintain a feeling of inclusion, as well as help of the welfare state and/ or the family do.
Keywords: citizenship, home nursing, welfare state, rights, duties, competition state.
Findes i Tidsskriftet Antropologi nr. 73: Velfærdsstaten 2
Artiklen beskriver et sundhedsantropologisk studie i hjemmesygeplejen. Hovedbudskabet er, at antr... more Artiklen beskriver et sundhedsantropologisk studie i hjemmesygeplejen. Hovedbudskabet er, at antropologien kan være et nyttigt redskab, når sygeplejersker skal konkretisere begreber i sygeplejen, f.eks. omsorg. Konsekvensen for praksis er et mere præcist sprogbrug, som kommer nærmere den konkrete sygepleje og dermed gør det nemmere for omgivelserne at anerkende sygeplejerskers arbejde og indsats.
Books by Bodil Hedegaard Ludvigsen
Der er sket en medikalisering i vores samfund generelt betragtet. Ældre menneskers brug af medici... more Der er sket en medikalisering i vores samfund generelt betragtet. Ældre menneskers brug af medicin er særligt udbredt, og alt tyder på, at denne trend vil fortsætte.
Kapitlet indkredser indledningsvist, hvordan medicin anvendes med baggrund i biologiske kendetegn som alder, og hvordan velfærdssamfundet prioriterer medicinsk behandling af ældre borgere i hjemmeplejen. Det belyses, hvordan medicinindtagelse giver adgang til at skabe relationer mellem ældre mennesker og sundhedsprofessionelle, hvor det at indtage piller synes som en enkel handling, men hvor selve akten indebærer mere, end der kan observeres i selve øjeblikket. Og hvor et spørgsmål kan være, om den biomedicinske behandling i praksis er så simpel, som den forekommer, selvom medicinindtagelse, administration, dispensering og plejekontakt til hjemmesygeplejersker for de ældre medborgere synes at være et af deres mindre problemer.
Behandling og plejekontakt viser sig i praksis som et udtryk for velfærdssamfundets intentioner om at hjælpe de ældre og dermed inkludere dem som medborgere og som værende en del af fællesskabet. Desuden søges og gives mange svar gennem medicinering, særlig til ældre medborgere. Følgerne af denne strategi belyses sidst i kapitlet med fokus på de ældre mennesker, deres familiemedlemmer og de sundhedsprofessionelle og mødet mellem disse aktører. Kapitlet bygger på et antropologisk feltarbejde blandt 15 hovedsageligt aleneboende ældre mennesker i en dansk kommune, familiemedlemmer til de ældre, medarbejdere og ledere i hjemmeplejen gennem et år.
Kapitel 19 i bogen Det nære sundhedsvæsen - perspektiver på samfundsudviklingen og møder mellem mennesker. Bogen er redigeret af Stinne Glasdam og Jette Westenholz Jørgensen og udgivet på forlaget Munksgaard 2016
Market thinking, introduced by organizational changes in the form of a new IT system conveys chan... more Market thinking, introduced by organizational changes in the form of a new IT system conveys changes and nursing may be understood as a kind of product to be delivered. Furthermore, the possibility of developing and maintaining social relations and relatedness between elderly people and nurses altered due to the features of the IT system. Consequently, changes in social relations are a likely outcome if managing and organizing principles do not support regular interactions between elderly people and professionals. Instead of maintaining continuity, the purpose of the system was to make the workload visible. Socialities were not necessarily changed by the introduction of management and market thinking per se, but were highly influenced by the social constructs of the workplace, as the work of Korczynski and Ott (2005) also showed.
Dette kapitel fokuserer på familierelationer, som knytter mennesker sammen på godt og ondt både i... more Dette kapitel fokuserer på familierelationer, som knytter mennesker sammen på godt og ondt både i livet og i døden. På baggrund af to vidt forskellige feltarbejder udforsker kapitlet - det ene blandt clairvoyante og det andet blandt meget gamle borgere - hvorledes mennesker, efter at deres pårørende er døde, stadig føler forbundethed med dem, næsten fysisk mærker deres tilstedeværelse eller endog under spiritistiske møder taler med deres afdøde slægtninge. Med døden følger nye former for social forbundethed, og denne forbundethed på tværs af døden bevirker, at især nogle af de efterladte drager omsorg for familiens materielle, mentale og åndelige værdier.
Uploads
Thesis Chapters by Bodil Hedegaard Ludvigsen
have brug for hjælp fra samfundets velfærdsforanstaltninger. Afhandlingen retter en særlig opmærksomhed
mod de ældres erfaringer med at modtage hjemmesygepleje.
Den anvendte metode var etnografisk og bestod af semistrukturerede interview, samtaler, deltagerobservation
og uformelle drøftelser med ældre mennesker under gentagne besøg i deres hjem, og
interview med deres pårørende og med hjemmesygeplejersker og ledere. Projektets forskningsspørgsmål
var, hvordan lægemidler og sygdomsforebyggelse indgår i kommunikationen mellem de
ældre og hjemmesygeplejersken, hvilken rolle hjemmesygeplejersken spiller i forhold til andre af de
ældres sociale relationer, som har indflydelse på deres helbredsmæssige valg, og hvordan rettigheder
og pligter vedrørende de ældres sundhed forhandles i mødet mellem hjemmesygeplejerske, de
ældre og deres familie. Og endelig betydningen af at have brug for hjælp fra samfundets velfærdsforanstaltninger
og blive stillet over for ikke alene egne krav, familiære krav og samfundets krav til,
hvordan de ældre holder sig raske og aktive.
Afhandlingens overordnede ramme er medborgerskabet. I de enkelte kapitler, som viser dele af de
ældres liv med sundhedsaktiviteter, medicin, sociale relationer, død og de ældres tilpasning, foruden
hjemmesygeplejens udvikling benyttes en eklektisk tilgang, hvor forskellige teorier bliver anvendt
og sammenstillet. Kapitlerne belyser hjemmesygeplejens udvikling, velfærdsstaten som familie, de
ældres sociale relationer til familien og til hjemmesygeplejerskerne, hvordan forebyggelse og medicin
tager sig ud i de ældres perspektiv, dødens nærhed for de ældre og endelig de ældres tilpasning
til og genopretnings- og modstandskraft inden for disse områder.
Papers by Bodil Hedegaard Ludvigsen
Landsbyens tæthed og forbundethed kunne være et svar på nogle af de udfordringer, gamle står overfor. Imidlertid er opbygning af en landsby ikke kun de gamle medborgeres udfordring, disse næsten usynlige gamle besidder ikke kræfter til at sikre det. At få landsbyen op at stå kræver velmenende aktive medborgere og tilpasning af offentlige og civilsamfundsmæssige systemer og strukturer. Imidlertid har det danske samfund traditionelt arbejdet på at forbedre gamles økonomiske, helbredsmæssige og sociale udfordringer – hvorfor en landsbys potentielle forestillede tæthed med sociale relationer kan opdyrkes og udfoldes ikke alene i en landsby som sådan, men tilsvarende steder, hvor mennesker bor. It takes a village to raise a child, og en landsby med fællesskab, gensidighed og forpligtethed vil være god at blive gammel i.
Artiklen findes på side 78 i FUTURIBLERNE - tidsskrift om samfundsforhold - Udgivet november 2016 Årgang 44. nr. 5-7
Denne artikel bygger på et antropologisk feltstudie hos svækkede ældre mennesker, som boede i eget hjem, og som blandt andet modtog hjemmesygepleje (Ludvigsen). Studiet fokuserede især på de ældre menneskers sociale relationer, hjælpen de modtog, deres medicin og sundhedsaktiviteter i form af blandt andet fysisk træning. Derudover blev de ældres forståelse af døden behandlet, og hvordan de tilpassede sig deres levevilkår som ældre. Artiklen tager udgangspunkt i teorier om medborgerskab (Marshall, Schwartz, Sørensen, Jöhncke, Rose & Novas, Petryana), og hvordan det at være medborger i et samfund indebærer rettigheder, pligter og krav. Ældre, som er afhængige af velfærdssamfundets hjælp, er ikke undtaget for pligter og krav, og forpligtelserne strækkes langt ind i denne sene fase af livsforløbet. Jeg argumenterer i artiklen for, at de ældre informanter med baggrund i deres ønske om at være en god medborger, og ikke en modborger, i vid udstrækning søger at tilpasse sig de krav og forpligtelser, de møder fra samfundets side, eksempelvis om medicinindtagelse, træning og indgå i et samarbejde med deres hjælpere. Som en integreret del heraf smelter også konkurrencestatens mål (Pedersen) om effektivitet og virkningsfuldhed sammen med disse krav og forpligtelser. Ældre medborgeres ønske om at forbedre deres helbredstilstand er ofte overensstemmende med de aktuelle samfundsmæssige mål. Artiklen viser, at det med tiden bliver sværere for de ældre informanter at leve op til krav og forpligtelser, hvorfor de trækker ”ældrekortet”. Som følge heraf reformulerer de ældre deres medborgerskab til en status som ”gammel”, samtidig med at de udvælger forpligtelser, som de fortsat behersker. Den antropologiske forståelse af medborgerskabet som deltagende, pluralt, flydende og gensidigt viser, hvorledes de ældre informanter kan definere deres medborgerskab ud fra personlig formåen. Det betyder, at de ældre fortsat kan føle sig inkluderede, samtidig med at de ydelser, de modtager, tilkendegiver substantiel inklusion i samfundet.
English summary:
This article takes its point of departure in anthropological fieldwork conducted among elderly fragile people, who lived in their own homes while receiving home nursing (Ludvigsen) and other services provided by the welfare state. The study especially focused on elderly people’s social relations, their medicine and health activities as e.g. physical training. In addition, the elderly people’s understanding of death was addressed. The article draws on citizenship theories (Schwartz, Sørensen, Jöhncke, Rose & Novas, Petryana), which show that being a citizen implies rights, duties and demands, and that elderly people dependent on help from the welfare state continue to comply with such duties. This paper highlights that elderly informants want to be good citizens and therefore adapt and act in accordance with duties and demands of the society, including aims of the competition state such as efficiency. The article sheds light upon the process of getting old and not being able to meet societal duties and demands. Consequently elderly informants reformulate their citizenship changing their status to “old”, choosing duties they are still able to comply with. An anthropological understanding of a citizenship as participating, plural, fluid and mutual shows that elderly people, when redefining their citizenship, maintain a feeling of inclusion, as well as help of the welfare state and/ or the family do.
Keywords: citizenship, home nursing, welfare state, rights, duties, competition state.
Findes i Tidsskriftet Antropologi nr. 73: Velfærdsstaten 2
Books by Bodil Hedegaard Ludvigsen
Kapitlet indkredser indledningsvist, hvordan medicin anvendes med baggrund i biologiske kendetegn som alder, og hvordan velfærdssamfundet prioriterer medicinsk behandling af ældre borgere i hjemmeplejen. Det belyses, hvordan medicinindtagelse giver adgang til at skabe relationer mellem ældre mennesker og sundhedsprofessionelle, hvor det at indtage piller synes som en enkel handling, men hvor selve akten indebærer mere, end der kan observeres i selve øjeblikket. Og hvor et spørgsmål kan være, om den biomedicinske behandling i praksis er så simpel, som den forekommer, selvom medicinindtagelse, administration, dispensering og plejekontakt til hjemmesygeplejersker for de ældre medborgere synes at være et af deres mindre problemer.
Behandling og plejekontakt viser sig i praksis som et udtryk for velfærdssamfundets intentioner om at hjælpe de ældre og dermed inkludere dem som medborgere og som værende en del af fællesskabet. Desuden søges og gives mange svar gennem medicinering, særlig til ældre medborgere. Følgerne af denne strategi belyses sidst i kapitlet med fokus på de ældre mennesker, deres familiemedlemmer og de sundhedsprofessionelle og mødet mellem disse aktører. Kapitlet bygger på et antropologisk feltarbejde blandt 15 hovedsageligt aleneboende ældre mennesker i en dansk kommune, familiemedlemmer til de ældre, medarbejdere og ledere i hjemmeplejen gennem et år.
Kapitel 19 i bogen Det nære sundhedsvæsen - perspektiver på samfundsudviklingen og møder mellem mennesker. Bogen er redigeret af Stinne Glasdam og Jette Westenholz Jørgensen og udgivet på forlaget Munksgaard 2016
have brug for hjælp fra samfundets velfærdsforanstaltninger. Afhandlingen retter en særlig opmærksomhed
mod de ældres erfaringer med at modtage hjemmesygepleje.
Den anvendte metode var etnografisk og bestod af semistrukturerede interview, samtaler, deltagerobservation
og uformelle drøftelser med ældre mennesker under gentagne besøg i deres hjem, og
interview med deres pårørende og med hjemmesygeplejersker og ledere. Projektets forskningsspørgsmål
var, hvordan lægemidler og sygdomsforebyggelse indgår i kommunikationen mellem de
ældre og hjemmesygeplejersken, hvilken rolle hjemmesygeplejersken spiller i forhold til andre af de
ældres sociale relationer, som har indflydelse på deres helbredsmæssige valg, og hvordan rettigheder
og pligter vedrørende de ældres sundhed forhandles i mødet mellem hjemmesygeplejerske, de
ældre og deres familie. Og endelig betydningen af at have brug for hjælp fra samfundets velfærdsforanstaltninger
og blive stillet over for ikke alene egne krav, familiære krav og samfundets krav til,
hvordan de ældre holder sig raske og aktive.
Afhandlingens overordnede ramme er medborgerskabet. I de enkelte kapitler, som viser dele af de
ældres liv med sundhedsaktiviteter, medicin, sociale relationer, død og de ældres tilpasning, foruden
hjemmesygeplejens udvikling benyttes en eklektisk tilgang, hvor forskellige teorier bliver anvendt
og sammenstillet. Kapitlerne belyser hjemmesygeplejens udvikling, velfærdsstaten som familie, de
ældres sociale relationer til familien og til hjemmesygeplejerskerne, hvordan forebyggelse og medicin
tager sig ud i de ældres perspektiv, dødens nærhed for de ældre og endelig de ældres tilpasning
til og genopretnings- og modstandskraft inden for disse områder.
Landsbyens tæthed og forbundethed kunne være et svar på nogle af de udfordringer, gamle står overfor. Imidlertid er opbygning af en landsby ikke kun de gamle medborgeres udfordring, disse næsten usynlige gamle besidder ikke kræfter til at sikre det. At få landsbyen op at stå kræver velmenende aktive medborgere og tilpasning af offentlige og civilsamfundsmæssige systemer og strukturer. Imidlertid har det danske samfund traditionelt arbejdet på at forbedre gamles økonomiske, helbredsmæssige og sociale udfordringer – hvorfor en landsbys potentielle forestillede tæthed med sociale relationer kan opdyrkes og udfoldes ikke alene i en landsby som sådan, men tilsvarende steder, hvor mennesker bor. It takes a village to raise a child, og en landsby med fællesskab, gensidighed og forpligtethed vil være god at blive gammel i.
Artiklen findes på side 78 i FUTURIBLERNE - tidsskrift om samfundsforhold - Udgivet november 2016 Årgang 44. nr. 5-7
Denne artikel bygger på et antropologisk feltstudie hos svækkede ældre mennesker, som boede i eget hjem, og som blandt andet modtog hjemmesygepleje (Ludvigsen). Studiet fokuserede især på de ældre menneskers sociale relationer, hjælpen de modtog, deres medicin og sundhedsaktiviteter i form af blandt andet fysisk træning. Derudover blev de ældres forståelse af døden behandlet, og hvordan de tilpassede sig deres levevilkår som ældre. Artiklen tager udgangspunkt i teorier om medborgerskab (Marshall, Schwartz, Sørensen, Jöhncke, Rose & Novas, Petryana), og hvordan det at være medborger i et samfund indebærer rettigheder, pligter og krav. Ældre, som er afhængige af velfærdssamfundets hjælp, er ikke undtaget for pligter og krav, og forpligtelserne strækkes langt ind i denne sene fase af livsforløbet. Jeg argumenterer i artiklen for, at de ældre informanter med baggrund i deres ønske om at være en god medborger, og ikke en modborger, i vid udstrækning søger at tilpasse sig de krav og forpligtelser, de møder fra samfundets side, eksempelvis om medicinindtagelse, træning og indgå i et samarbejde med deres hjælpere. Som en integreret del heraf smelter også konkurrencestatens mål (Pedersen) om effektivitet og virkningsfuldhed sammen med disse krav og forpligtelser. Ældre medborgeres ønske om at forbedre deres helbredstilstand er ofte overensstemmende med de aktuelle samfundsmæssige mål. Artiklen viser, at det med tiden bliver sværere for de ældre informanter at leve op til krav og forpligtelser, hvorfor de trækker ”ældrekortet”. Som følge heraf reformulerer de ældre deres medborgerskab til en status som ”gammel”, samtidig med at de udvælger forpligtelser, som de fortsat behersker. Den antropologiske forståelse af medborgerskabet som deltagende, pluralt, flydende og gensidigt viser, hvorledes de ældre informanter kan definere deres medborgerskab ud fra personlig formåen. Det betyder, at de ældre fortsat kan føle sig inkluderede, samtidig med at de ydelser, de modtager, tilkendegiver substantiel inklusion i samfundet.
English summary:
This article takes its point of departure in anthropological fieldwork conducted among elderly fragile people, who lived in their own homes while receiving home nursing (Ludvigsen) and other services provided by the welfare state. The study especially focused on elderly people’s social relations, their medicine and health activities as e.g. physical training. In addition, the elderly people’s understanding of death was addressed. The article draws on citizenship theories (Schwartz, Sørensen, Jöhncke, Rose & Novas, Petryana), which show that being a citizen implies rights, duties and demands, and that elderly people dependent on help from the welfare state continue to comply with such duties. This paper highlights that elderly informants want to be good citizens and therefore adapt and act in accordance with duties and demands of the society, including aims of the competition state such as efficiency. The article sheds light upon the process of getting old and not being able to meet societal duties and demands. Consequently elderly informants reformulate their citizenship changing their status to “old”, choosing duties they are still able to comply with. An anthropological understanding of a citizenship as participating, plural, fluid and mutual shows that elderly people, when redefining their citizenship, maintain a feeling of inclusion, as well as help of the welfare state and/ or the family do.
Keywords: citizenship, home nursing, welfare state, rights, duties, competition state.
Findes i Tidsskriftet Antropologi nr. 73: Velfærdsstaten 2
Kapitlet indkredser indledningsvist, hvordan medicin anvendes med baggrund i biologiske kendetegn som alder, og hvordan velfærdssamfundet prioriterer medicinsk behandling af ældre borgere i hjemmeplejen. Det belyses, hvordan medicinindtagelse giver adgang til at skabe relationer mellem ældre mennesker og sundhedsprofessionelle, hvor det at indtage piller synes som en enkel handling, men hvor selve akten indebærer mere, end der kan observeres i selve øjeblikket. Og hvor et spørgsmål kan være, om den biomedicinske behandling i praksis er så simpel, som den forekommer, selvom medicinindtagelse, administration, dispensering og plejekontakt til hjemmesygeplejersker for de ældre medborgere synes at være et af deres mindre problemer.
Behandling og plejekontakt viser sig i praksis som et udtryk for velfærdssamfundets intentioner om at hjælpe de ældre og dermed inkludere dem som medborgere og som værende en del af fællesskabet. Desuden søges og gives mange svar gennem medicinering, særlig til ældre medborgere. Følgerne af denne strategi belyses sidst i kapitlet med fokus på de ældre mennesker, deres familiemedlemmer og de sundhedsprofessionelle og mødet mellem disse aktører. Kapitlet bygger på et antropologisk feltarbejde blandt 15 hovedsageligt aleneboende ældre mennesker i en dansk kommune, familiemedlemmer til de ældre, medarbejdere og ledere i hjemmeplejen gennem et år.
Kapitel 19 i bogen Det nære sundhedsvæsen - perspektiver på samfundsudviklingen og møder mellem mennesker. Bogen er redigeret af Stinne Glasdam og Jette Westenholz Jørgensen og udgivet på forlaget Munksgaard 2016