Location via proxy:   [ UP ]  
[Report a bug]   [Manage cookies]                

Krigen i Ukraine

Overblik

Ukraine-konflikten

Konflikten mellem Rusland og Ukraine førte i 2014 til krigshandlinger. Krimhalvøen blev annekteret af Rusland, og separatister tog kontrol med dele af de ukrainske regioner Donetsk og Luhansk.

Minsk-aftalerne

Minsk-aftalerne fra 2014 og 2015 blev indgået for at standse krigshandlingerne i Østukraine. Aftalerne kom i stand under ledelse af OSCE (Organisationen for Samarbejde og Sikkerhed i Europa).

Foto i landskabsformat viser en bro som er i brand. Tyk sort røg stiger mod himlen. Den forreste del af broen er kollapset. På den bageste brændende del, ses en lang række godsvogne.

Krigen i Ukraine

Den 24. februar invaderede Rusland Ukraine fra flere sider. Både nord for hovedstaden Kyiv, i nordøst omkring Kharkiv og i syd omkring Kherson har de russiske styrker imidlertid senere måttet trække sig tilbage. Millioner er blevet sendt på flugt både internt i Ukraine og vestpå i Europa.

Krigens nøglepersoner

Volodymyr Zelenskyj

Da Volodymyr Zelenskyj blev valgt til Ukraines præsident i 2018, var han ikke politiker, men kendt som en figur i tv-serien Folkets Tjener om en gymnasielærer, der bliver valgt til præsident uden at have gjort meget for det. Efter Ruslands invasion af Ukraine har han overrasket som samlende figur og militær og politisk strateg.

Vladimir Putin

Putin afløste Boris Jeltsin som Ruslands præsident nytårsaftensdag i 1999. Han fik en blandet modtagelse i udlandet, hvor kritikere frygtede for demokratiet i Rusland og krigen i Tjetjenien. Den 17. marts 2023 udstedte Den Internationale Straffedomstol (ICC) en arrestordre mod Putin, da der er begrundet mistanke om krigsforbrydelser i forbindelse med invasionen af Ukraine.

Jevgenij Prigozjin

Wagnerhærens leder Jevgenij Prigozjin udviklede sig i løbet af krigen til en markant politisk aktør, som offentligt kritiserede dele af den russiske ledelse og sågar præsident Putin selv. I juni 2023 anførte Prigozjin et væbnet oprør, idet han med tusindvis af soldater besatte russiske storbyer og marcherede mod Moskva med krav om udskiftninger i den militære ledelse.

Baggrund

religion i Ukraine

Den kirkelige splittelse og presset på den Moskva-loyale kirke i Ukraine er blevet brugt af den russiske præsident Vladimir Putin som argument for invasionen af Ukraine i 2022. Den Ukrainske Ortodokse Kirke har oplevet en stigende tilslutning blandt ukrainere efter krigens udbrud. Krigen har medført, at den ukrainske kirke er gået bort fra at anvende kirkeslavisk i sine gudstjenester og er gået over til ukrainsk. I 2022 flyttede kirken julen, så den fremover fejres den 25. december frem for under den traditionelle russiske julehøjtid i januar.

Ukraines historie

Efter 1. Verdenskrig blev Ukraine i 1918 en selvstændig republik, men den nydannede Sovjetunionen invaderede og fra 1920 blev Ukraine sovjetisk. Da Sovjetunionen blev opløst i 1991, blev Ukraine igen selvstændigt.

Ukraines politiske system

Siden 2019 har der stået i Ukraines forfatning, at præsidenten, nationalforsamlingen og regeringen har et ansvar for, at Ukraine bliver et fuldgyldigt medlem af EU og NATO. I forfatningens forord henvises til "det ukrainske folks europæiske identitet" og at "Ukraines europæiske og euro-atlantiske kurs" ikke kan rulles tilbage.

Panoramisk foto af Den Røde Plads i Moskva. Blå himmel med hvide skyer over det rødbrune Lenin-mausoleum, til højre herfor ses stilladser beklædt med grønt.

Rusland

Rusland er en føderation, der består af 83 administrative enheder (subjekter). I dette tal er ikke medregnet de seks områder i Ukraine, som Rusland i strid med international ret har besat eller annekteret.

Brændpunkter

Donbass

Donbass er et vigtigt kulmine- og industriområde på begge sider af grænsen mellem Ukraine og Rusland. Efter opløsningen af Sovjetunionen i 1991 fik det større betydning end førhen, at Donbass lå i to republikker.

Zaporizjzja

Den sydlige del af Zaporizjzja-provinsen med flere store byer blev under invasionen i 2022 erobret af Rusland. Hovedstaden Zaporizjzja ligger i provinsens nordlige del og er stadig i 2024 under ukrainsk kontrol. Alligevel hører Zaporizjzja til de fire sydøstlige provinser, som Rusland besluttede at annektere i september 2022. Det skete efter en hastigt organiseret folkeafstemning, der ikke blev anerkendt internationalt.

Folkerepublikken Donetsk

I april 2014 overtog prorussiske separatister kontrollen med rådhuset i storbyen Donetsk, hovedsædet regionen af samme navn. Efter en folkeafstemning den 11. maj 2024, der ikke er anerkendt af det internationale samfund, løsrev russiskstøttede separatister området.

Kursk

Ukraines hær indledte den 6. august 2024 en offensiv i den sydlige del af Kurskregionen i Rusland og fik kontrol med en række mindre byer; den største af dem er Sudzja med ca. 6000 indbyggere. Det er første gang siden 2. Verdenskrig, at styrker fra et andet land har udført en egentlig militær operation på russisk jord.

Folkerepublikken Lugansk

Folkerepublikken Lugansk er en udbryderrepublik i det nordøstlige Ukraine omkring storbyen Luhansk. Republikken blev udråbt den 27. april 2014 af prorussiske separatister.

Krim

Krimhalvøen på Ukraines Sortehavskyst har et russisksproget befolkningsflertal, men havde før 2014 også store ukrainsksprogede og krimtatariske mindretal. Krim fik i 1992 en særlig status som autonom republik. Havnebyen Sevastopol, som er base for den russiske Sortehavsflåde, hørte indtil 2014 direkte under den ukrainske centralregering. I 1997 blev der indgået en aftale om, at Rusland skulle leje havnene i og omkring Sevastopol i 20 år. Halvøens status blev i praksis ændret i 2014, da den russiske hær tog kontrol over halvøen og annekterede den efter en folkeafstemning, der blev boykottet af store dele af de ukrainsksprogede og af krimtatarerne.