Malombra (1881) er en gotisk historie om gengangeroplevelse og vanvid. Daniele Cortis (1885, på dansk Daniel Cortis, 1889) en højstemt fortælling om ideel, umulig kærlighed, som slog igennem i hele Europa.
Mest kendt er Piccolo mondo antico (1895, En verden af i går), en ægteskabshistorie indsat i Italiens historie i 1860'erne, hvor den åndelige dimension modereres af en humoristisk realisme. Den blev filmatiseret i 1941 med Mario Soldati som instruktør.
På dansk findes endvidere romanen Il santo (1905, En Helgen, 1921), som afspejler Fogazzaros engagement i moderniseringen af den katolske kirke og blev sat på listen over forbudte bøger. Oversat findes også digtene Mi grandeggia ne l'ombre della sera (Aften ved Søen), Papa Leon X (Leo den Tiende), Silenzio (Taushed), La rondine degli scogli (Klippesvalerne) og Scenda la sera (Soldaten) ved P.A. Rosenberg, 1910.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.