Barnabas

Barnabas er i Det Nye Testamente navnet på en person, som apostlen Paulus et par gange nævner som en af sine medarbejdere (se Galaterbrevet 2,13 og 1. Korintherbrev 9,6). I det senere skrift Apostlenes Gerninger optræder denne Barnabas – uden dog at være en af apostlene – som et fremtrædende medlem af den ældste kristne menighed i Jerusalem. I dette skrift bliver han ligefrem den, der introducerede den nyomvendte Saulus (Paulus) for denne menighed. Det fortælles desuden, at han fulgtes med Paulus på dennes første missionsrejse (se Apostlenes Gerninger 13-14), men også at de siden skiltes i uenighed (se Apostlenes Gerninger 15,36-41).

Tertullian og enkelte andre kirkefædre anså Barnabas for at være forfatter til det nytestamentlige anonyme skrift Hebræerbrevet. Det er ikke sandsynligt, og allerede af kronologiske grunde kan han ikke være forfatter til Barnabasbrevet, der hører til skriftsamlingen De Apostolske Fædre. Siden er denne Barnabas desuden blevet tillagt det muslimsk farvede apokryfe evangelieskrift Barnabasevangeliet fra middelalderen.