Brevik er en by på Norges Skagerrakkyst ved spidsen af Eidangerhalvøen. Den har 2080 indbyggere (2024).
Byen, som nu næsten er vokset sammen med Porsgrunn og Skien, har smalle, krogede gader, der fortæller om en ældre bebyggelse, som fra 1600-tallet var ladeplads med eksport af træ til især Holland og England.
Brevik Sementfabrikk er Norges største, baseret på lokale kalkforekomster. I tilknytning til fabrikken bygges et anlæg for fangst, transport og lagring af kuldioxid, verdens første i forbindelse med cementproduktion. Gassen skibes flydende til Mongstad, hvorfra den føres i rørledning til et lager under bunden af Nordsøen.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.