Burt Rutan, amerikansk flykonstruktør, uddannet som flyveingeniør. Han oprettede i 1969 Rutan Aircraft Factory og senere firmaet Scaled Composites, der forsker i kompositmaterialer til fly og udvikler alternative flykonstruktioner. Rutans første konstruktioner var beregnet til hjemmebygning, men han specialiserede sig siden i forsøgsfly, prototyper o.l. Hans bedst kendte fly er Voyager, SpaceShipOne og GlobalFlyer. Med broderen Dick Rutan (f. 1938) og Jeana Yeager (f. 1952) som piloter fløj Voyager i 1986 som det første fly rundt om Jorden uden mellemlanding eller optankning. Voyagers langdistancerekord blev i februar 2006 slået af Scaled Composites enmotorede jetfly GlobalFlyer, der ført af Steve Fossett (1944-2007) fløj en nonstopflyvning på 42.469 km uden optankning. Juni til oktober 2004 fløj Scaled Composites SpaceShipOne, som det første privatudviklede raketfly, tre gange op over 100 km højde. Rutan har indgået et samarbejde med Virgins Richard Branson om at fremstille en flåde af turistrumskibe beregnet til kommercielle suborbitale rumture.
Forstå aktuelle begivenheder

Krigen i Ukraine
Krigen i Ukraine begyndte med Ruslands invasion af landet den 24. februar 2022. Baggrunden for krigen var Ukraine-konflikten, der havde stået på siden 2013.

Mellemøsten i krig
Få overblik over vigtige personer, begivenheder, krige og konflikter i Mellemøsten lige nu.

Kernevåben
Kernevåben er masseødelæggelsesvåben bestående af en kerneladning og et fremføringsmiddel. Kernevåben indgår i overvejelserne om et fælleseuropæisk forsvarssamarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.